Avatar billede Beach Mester
06. april 2004 - 00:07 Der er 11 kommentarer og
4 løsninger

Erstatningsansvar for børn

Sagen kort:
Min knægt på 7 år har "ved uforsvalig leg med sten *S*" kommet til at smadre en rude i hans SFO sammen med 2 andre, mens de var "Anbragt" der dd.
Nu kommer det store spørgsmål så... Hvem skal betale?

Har været inde på netjurist.dk og kigge og de skriver:
------>
Kan du være erstatningsansvarlig for en skade, dit barn laver?

Ja, du kan være ansvarlig for de skader, dit barn laver, hvis du ikke holder opsyn med barnet.

Som forælder har du pligt til at holde tilsyn med dit barn. Det betyder, at du skal holde øje med barnet og sørge for, at barnet ikke laver skader. Hvis du ikke ser efter dit barn, og barnet i den forbindelse laver en skade, bliver du ansvarlig over for den skadelidte (den, der er kommet til skade, eller hvis ting har lidt skade).

Jo yngre dit barn er, des mere skal du som forælder holde øje med barnet.

Er dit barn ældre, skal du bl.a. sørge for, at barnet ikke får fat i farlige ting såsom våben, og du kan blive ansvarlig, hvis du ikke har opbevaret sådanne farlige ting forsvarligt.

Du har ikke opsynspligt med dit barn, hvis du har afleveret barnet til andre – f.eks. i en daginstitution. Så overtager disse tilsynspligten, og du kan ikke længere blive gjort ansvarlig.
------>

Hertil finde jeg lidt af en gråzone her:
Du har ikke opsynspligt med dit barn, hvis du har afleveret barnet til andre – f.eks. i en daginstitution.
Det har vi jo så opfyldt, og så kommer den næste:
Hvis dit barn er erstatningsansvarligt for en skade, det har lavet, er det barnet selv, der skal betale. Du har ikke som forælder pligt til at betale.
Hvordan vil SFOén egentlig prøve at opkræve noget hos knægten hvis han ingen fast indtægt har?

Som jeg læser det hele så er der enten intet SFOér nab gøre eller de kan prøve at kræve erstatningen af knægten.

Nogle der kan finde sager der ligner?

//Beach

PS: Jeg søger ikke folks moral mm. her, den skal jeg nok selv stå for og tro mig han skal nok kommme til at betale for skaden ved kasse 1 med hans lommepenge. Men det bliver på mine præmisser, ikke SFOéns:-)
Avatar billede Beach Mester
06. april 2004 - 00:14 #1
Et hurtigt link til artiklen på netjurist.dk:
http://www.netjurist.dk/emner/artikel.php4?article_id=429

//Beach
Avatar billede strych9 Praktikant
06. april 2004 - 00:25 #2
Du er ansvarlig for din søns økonomi fordi du er formynder. Hvis han skylder penge er det dig som formynder der skal afholde udgifterne. Samtidig har du råderet over alt hvad han ejer, men det gælder altså begge veje.
Avatar billede Beach Mester
06. april 2004 - 00:31 #3
Hvorfor så skrive at forældre IKKE kan gøres ansvarlig for erstatningen hvis det i sidste ende er dem der hænger på regningen?

Der må være en mening med at bruge denne formulering:
Du har ikke som forælder pligt til at betale.

Samtidig så kan jeg ikke helt følge den når det er SFO der har "overtaget" tilsynspligten:
Du har ikke opsynspligt med dit barn, hvis du har afleveret barnet til andre – f.eks. i en daginstitution.

//Beach
Avatar billede strych9 Praktikant
06. april 2004 - 00:50 #4
Altså forstået på den måde at din søn er umyndig indtil han er 18. Derfor har han formyndere hvilket typisk vil være forældrene.

Jeg tror du skal knytte følgende til den paragraf så den lyder således: "Du har ikke som forælder pligt til at betale, med mindre barnet er ude af stand til at betale hvorefter ansvaret påfalder barnets formynder".
Børn kan ikke og vil ikke blive behandlet som små voksne i sådanne sager. I hvert fald ikke hvis de er så små. I visse tilfælde er der åbenbart åbnet op for en lempelse af forælderansvar hvis barnet er tæt på 18, men jeg er overbevist om at det generelt er en undtagelse.

Jeg tror ikke noget så banalt som en knust rude kan få en domstol til at kaste sig ud i gråzonerne.

Det der med tilsynspligt er selvfølgelig en god pointe. Du kan gå ind og se hvad der er præcedens på området. Jeg er nu ikke alt for optimistisk. Den ene sag jeg har hørt om der lignede denne endte med at forældrene betalte over ansvarsforsikringen. Jeg tror ikke du skal tolke det således at daginstitutionen står med HELE ansvaret i alle tilfælde. Der må skæves til almindelig sund fornuft, og som teksten er inde på: Kompleksiteten af ulykken. Hvis han har tyret en sten mod et vindue så virker det ikke særlig komplekst og uigennemskueligt for ham.

Jeg tror den her sag i sidste end vil falde ud i at du betaler regningen, og kræver den i afdrag hos din søn.
Avatar billede Beach Mester
06. april 2004 - 01:07 #5
Jeg er helt med på min sunde fornuft, og under alle omstendigheder vil jeg ikke stille mig total umulig at forhandle med uanset hvad reglerne siger. Dette både den ene og den anden vej!

Jeg er heller ikke på nogen måde klar til at trække den i retten, da jeg i sidste ende sammen med de andre forældre vil betale regningen hvis jeg ikke klart kan finde en lov eller præcedens på enslydende sager som gå i en anden retning.

Faktisk så ville jeg blive lidt fusk´d up hvis det var andre der lavede samme nummer *S*

Men har også altid en mening der holder 110%: Ret skal være ret, og hvis jeg ikke skal betale så vil jeg heller ikke gøre det.

Denne sag er også noget mere utydelig end det fremgår af alt ovenstående. Meget hurtigt har jeg fået fortalt af en af de andre forældre at da hun lev. hendes søn mandag morgen så var ruden allerede smaderet. Det samme får jeg at ved af konen. Jeps, er ikke i tvivl om at de har snakket sammen:-)
Jeg har nu været nede og kigge på skaden, og der er ikke 1 (en) rude der er gået, men 2 lige ved siden af hinanden. De pedagoere der bustede ungerne var ikke længere på vagt da ungerne blev hentet hvilket gør tingene lidt mere besværligt at behandle da det jo åbner op for så mange usikkerhedder som det er muligt at finde:-)

Jeg vil lige afvente dagen i morgen og se hvad der sker, og så tager vi den lige derfra.

Hvor finder man egentlig sager der har dannet præcedens for gråzonerne?

//Beach
Avatar billede strych9 Praktikant
06. april 2004 - 01:49 #6
Tjoh hvor finder man sagerne.. Alt hvad der bliver sagt og gjort i danske retssale skrives jo ned og gemmes. Jeg er lidt uklar på hvorhenne det gøres, men det kan de helt sikkert svare dig på hos et af central bibliotekerne. Det er jo deres pligt at gøre den slags tilgængeligt i demokratiets interesse.
De præcise paragraffer finder du nok i Karnovs lovsamling som ligeledes kan granskes på bibliotekets læsesal. Det som findes på netjuristen tror jeg er en jurist som har siddet og tygget paragraffer samt tidligere domme igennem for at producere den artikel, så præcedens sagerne er jo sikkert inkluderet.

Jeg prøver absolut ikke at skyde dig noget i skoene angående hensigter. Jeg ville have reageret på præcis samme måde :)

At der er røget mere end 1 rude gør at det må tolkes mere som hærværk end som hændigt uheld.

Jeg forstod godt at du ikke ønskede at gå i retten, men tillad mig at fortælle en kort historie fra det virkelige liv i en retssal som måske kan perspektivere lidt:
En bekendt af mig ragede voldsomt uklar med sin voksne datter pga hans skilmisse med hendes mor. Situationen der opstod var under et besøg hos ham hvor hun kom for at fjerne nogle af sine ting. Det endte med et fysisk slagsmål hvor hun angreb ham. Han forsøgte at få fat i hendes arme for at stoppe den byge af slag der haglede ned over ham. Uheldigvis kom han til at ramme hende på hovedet. Det skal indskydes at hans datter kan karate og at han inden han forsøgte at få fat i hendes arme allerede havde fået 2 spark i skridtet. Hans datter var jurastuderende og mente at den sag skulle i retten, så hun fik taget et billede af sin hævede kind og trak ham i retten på det grundlag.
Jeg skal sige at jeg stoler 100% på fyren og hans forklaring. Jeg tvivler meget stærkt på at han ville slå hende bevidst også selv om han var ophidset. Han er ikke tidligere straffet og har i det hele taget høj integritet.
Retten havde altså en anden mening om den sag. Spørgsmålet var om han havde ramt hende eller ej. Det var det eneste der var af interesse. De lagde vægt på at han var en mand på 110kg og hun var en kvinde på 50kg. Resultatet var 30 dages betinget fængsel til ham.
Faktum er at i retten får man ikke mulighed for at klage sin sag i det omfang som de fleste tror. En dommer kigger på fakta primært. Der åbnes ikke for mange usikkerheder. I rutinesager som dem min bekendte var ude for ses der bort fra den slags.

Pointen er at jeg tror du skal fokusere på sagens kerne. Prøv at forelægge det så sobert som muligt for den ansvarshavende på SFO og se hvad han siger til ordet tilsynspligt. Det er alligevel SFO der er den anden part så hvorfor ikke komme i dialog med det samme. Advokater og retssale er jo alligevel kun for tilfælde hvor folk ikke kan enes..
Avatar billede strych9 Praktikant
06. april 2004 - 02:16 #7
og husk iøvrigt: Offentlige ansatte skal stryges med hårene og ikke imod ;)  I bund og grund er han sikkert ligeglad med de penge. Det er jo ikke hans, men derimod det offentliges, og hvis det skal tages fra en vedligeholdskonto er han sikkert med på den. Hvis man vil undgå at se en skrankepave der slår sig i tøjret er det bedst bare at være høflig og få ham til at føle at han har magt. Så går det lettere..
Avatar billede Beach Mester
06. april 2004 - 02:17 #8
Enig!

//Beach
Avatar billede kenp Novice
06. april 2004 - 10:08 #9
i princippet kommer du jo til at betale som der står skrevet! men du har vel en ansvarsforsikring! den vil jo så gå ind og dække det! det er jo lige sådan som hvis jeg kommer til at smadre en rude hos dig (lige meget om jeg er inviteret eller ej)
Avatar billede nstenberg Nybegynder
07. april 2004 - 03:45 #10
Generelt om børns erstatningsansvar, er det den helt klare hovedregel at børn ned til 4 år ifalder ansvar efter samme regel som voksne.

Hvis skaden er forsikret ved en glasforsikring e.l. (kommuner er ofte selvforsikrere) og skaden er forvoldt ved simpel uagtsomhed, bortfalder kravet fra kommunen/SFOen i henhold til erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1. Men altså kun hvis det er simpel uagtsomhed.
Avatar billede nstenberg Nybegynder
07. april 2004 - 03:52 #11
Da jeg ikke lige har min egen lærebog vedr. erstatningsret på mig p.t. kan jeg iøvrigt henvise til: http://www.fh.dk/51679/
Avatar billede nstenberg Nybegynder
07. april 2004 - 04:00 #12
@ Hvor finder man egentlig sager der har dannet præcedens for gråzonerne?

Nu er præcedens et "stort" ord juridisk set, men for så vidt angår konkret retspraksis, er der altid gode gamle Ugeskrift for Retsvæsen (UfR), som ofte refereres således: U1999.23H (Ugeskriftet, 1999 side 23, Højesteret). Herigennem holder jurister sig orienteret om de forskellige sager fra især Landsrettene og Højesteret, som ikke er af en hel uvæsentlig betydning.

Men for at kunne finde en rød tråd i sager vedr. børns erstatningsansvar, skal man igennem ihvertfald 30-40 domme i løbet af de sidste _mange_ år. Derfor vil jeg da anbefale dig, at tage et kik i "Lærebog i Erstatningsret" (Helle Isager, 2003), som bruges på 1. år af jurastudiet i Aarhus og København.

/ Nikolaj
Avatar billede Beach Mester
18. april 2004 - 01:34 #13
Sagen er pt. opklaret, det viser sig at ruderne var knust inden ungerne blev afleveret i SFO.
Sagt på en anden måde, tør de vel ikke vurdere erstatningsansvarets størrelse af hærværk udført på en totalskadet rude! Den er måske også lidt svær *S*

Takker alle for fino hjælp. Glad for at den ikke skulle bruges:-)

--->strych9
Mangler lige et svar fra dig også

//Beach
Avatar billede strych9 Praktikant
18. april 2004 - 01:35 #14
okie. Godt at det ordnede sig
Avatar billede Beach Mester
18. april 2004 - 01:48 #15
Jepser...

//Beach
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester