Crash - event id 1090
Jeg har - tilsyneladende kun når jeg spiller (fx. Populous og Black & White) - fået det problem, at billede og lyd fryser efter 10-30 min. spil (dvs. lyden står og hakker på den lyd, der var da crashet skete).Herefter er der intet der reagerer, hverken mus eller keyboard, hvilket selvfølgelig betyder reset/sluk på selve computeren, som jo ikke er holdbart i længden.
Når jeg så kommer ind i Windows igen (xp) og læser log'en, så skriver den følgende:
--------
Kilde: userenv
Kategori: ingen
Type: fejl
hændelses-id: 1090
Sessionsstatus for gældende politikindstilling kunne ikke logføres. Et forsøg på at oprette forbindelse til WMI mislykkedes. Logføring for gældende politikindstilling udføres ikke længere for denne politiks program.
Yderligere oplysninger finder du under Hjælp og support på http://go.microsoft.com/fwlink/events.asp.
--------
Men inde på hjælp og support er der ingen info om denne fejltype!
Jeg har lige formateret hele C-drevet og geninstalleret XP pga. nævnte fejl, men uden held. Det skal nævnes, at det først er blevet et problem de sidste par måneder - systemet har virket før, også med spil. De eneste ting, jeg har installeret udover XP er:
Lydkort driver (til et DSP24 fra staudio/hoontech)
Grafikkort driver (nvidia til Tornado Geforce 2 mx400 fra inno3d)
Mainboard driver
Anti-vir (fra www.free-av.com)
Spywareblaster
Ad-aware
Freesurfer fra EMS
Printer driver
Download Accelerator Plus
Servicepack og patch'et mod 'remote control'-hullet i XP hjælper heller ikke!
Hvad kan der være galt her?!
