01. oktober 1999 - 18:54Der er
13 kommentarer og 2 løsninger
SMTP-adresser i distrubitionslister?
Vi kører med Outlook 98 mod en Exchange 5.5 SP2 server.
Vi har oprettet et hav af distributionslister på serveren, som de enkelte brugere kan vedligeholde.
Men indtil videre kan vi kun bruge adresser, der findes på serveren (dvs enten inboxe eller custom recipients). Vi kan ikke taste adresser manuelt. I vores eksempel drejer det sig om eksterne kunder, der skal modtage vores nyhedsbreve og andet godt, uden nødvendigvis at være oprettet på serveren.
Distributionslisterne skal som sagt være oprettet på serveren så andre kan få glæde af dem.
Kan I ikke bare oprette et ekstra adressekartotek, som kun aktiveres, når der skal udsendes breve til kunder??? Jeg mener bestemt, Outlook understøtter brug af flere "private" adressekartoteker.
Jeg tror, at du evt. har et problem. I exchange serveren kan du, så vidt jeg ved, kun oprette distributionslister fra modtagere, der er defineret på serveren. Evt. kan du finde en måde at dele en privat outlook folder? En enkelt lille ting at huske: Server definerede distributionslister er dynamiske, hvis man sletter en modtager, vil denne også blive slettet i diverse dist. lister. Bl.a. derfor er oprettelse og vedligeholdelse af modtagere og dist. lister en typisk central administrator opgave, det er ikke nødvendigvis sundt for firmaets renommé at udsende nyhedsbreve el. lign. til folk der har frabedt sig sådanne.
Så er der en helt anderledes håndfast metode, som jeg selv benytter, når jeg i min egenskab af kasserer i en forening skal sende emails til vores mange medlemmer:
Jeg fører medlemskartoteket i Excel med en særskilt kolonne til emailadresser. Når jeg skal udsende, kopierer jeg hele kolonnen over i Word som ikke-formateret tekst, hvorefter jeg med søg/erstat erstatter afsnitstegn med semikolon, så alt kommer til at stå i én lang sætning. Hele herligheden kopieres derefter over i BCC-feltet i emailen og ... vupti!!!
Metoden kan sagtens benyttes, hvis kundekartoteket føres i et databasesystem, idet man simpelthen trækker alle relevante emailadresser ud og gør som ovenfor beskrevet.
frankgrevil > Skal jeg så bare lægge et excel regneark, word dokument, tekst-fil eller noget lignende i en offentlig mappe og instruere brugerne i at klippe & klistre navnene derfra når de skal sende nyhedsbreve?
Det lyder lidt mangelfuldt, men OK - det er jo Micro$oft.
Hvad med at lave nogle .oft (outlook templates) eller .msg (message format) Lav en e-mail med outlook. (evt udfyldes kun adresserne.) Når du laver adresserne på denne måde er du helt fri; du kan vælge fra adressebogen og/eller håndudfylde adresser , som ikke findes i adressebogen.Vælg Save As og gem brevet som en .oft eller .msg på et net-drev tilgængelig for hvem du måtte ønske. Et dobbeltklik på .oft'en eller .msg'en starter Outlook med en ny e-mail, forhåndsudfyldt med hvad der måtte være i .oft'en/.msg'en.
Hvis du ikke vil have, at dine modtagere skal vide, hvem dine andre modtagere er, smider du bare adresserne i Bcc: feltet i stedet for To: feltet.
Du må så kunne styre adgang til disse filer ved rettighedstildeling på netværksdrevet.
Bortset altså fra, at skidtet skal vedligeholdes. Du kan jo i øvrigt osse referere dine eksisterende dist. lister i adressefelterne i de der .oft'er/.msg'er
Jamen, har I ikke en kundedatabase som en del af et integreret økonomisystem?
Dér er det bestemt ingen større operation at tilføje eller aktivere et tekstfelt med kundernes emailadresser. Det betyder, at hvis ALLE med kundekontakt ellers har adgang til kundedatabasen, kan de opdatere lige så tosset de vil på baggrund af kundernes egne oplysninger. Ved udsendelse af emails laves en ekstrakt (udskrift til fil) af emailfeltet, som behandles som ovenfor beskrevet.
Et par minutters klippe-klistre i forbindelse med hver udsendelse er ihvertfald ikke noget at snakke om. Det er en misforståelse, at alt i denne verden skal kunne udføres automatisk!!!
Jeg er enig med dig omkring et par minutters klippe & klistre. Desværre har jeg en lumsk mistanke om hvem det er, der kommer til at sidde med saksen og limen ...
Osse, hvis jeg minder om, at denne særlige udgave af Jens Vejmand rent faktisk ikke handler om at klippe og klistre, men mere om resultatet, når visse personer besøger de der steder på Internettet med *farvebilleder* ?
Egentlig synes jeg ikke, at det vigtigste ved eksperten.dk er pointene. Jeg har ikke selv stillet så mange spørgsmål endnu, men jeg har fået mange gode ideer og god inspiration ved at læse, hvad andre foreslår.
Jeg håber, at du ender med en løsning, der er nem for dig - og god og nem for dine brugere.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.