Live: 10. november 2026

Sidst opdateret: I dag kl. 07:10

I dag kl. 07:10

Netcompany skal udvikle systemer sammen med mægtige Thales

Netcompany vil fremover udvikle systemer sammen med den franske teknologi-koncern Thales, der har næsten 90.000 ansatte verden over og som er specialiseret i teknologi inden for cybersikkerhed, rumfart, forsvar og lignende.

De to selskaber har netop underskrevet et såkaldt 'memorandum of understanding' om et kommende samarbejde om at 'udvikle samarbejdsområder inden for cybersikkerhed, AI og forsvar' i Europa, som det hedder.

De to selskaber peger på, at de kan udnytte hinandens styrker i et spirende marked for europæiske løsninger, som er 'teknologisk avancerede, klar til AI og digitalt suveræne.'

Netcompany er lige nu i spil som mulig leverandør til ny milliard-ordre til det danske Forsvar, hvor selskabet er oppe imod de danske forsvars-specialister Terma og Systematic.

Det kan du læse mere om her: Tre danske it-virksomheder med i opløbet om milliard-ordre til Forsvaret: Palantir får den kolde skulder

Du kan læse mere om aftalen mellem Netcompany og Thales hos Netcompany her.

I dag kl. 06:58

Anthropic lancerer nye AI-modeller op mod børsnotering - billigere og bedre end forgængerne

Op mod sin børsnotering er Anthropic nu klar med to nye AI-modeller, Claude Fable 5.2 og Claude Mythos 5.2.

De lanceres i en tid, hvor det vælter ud med nye AI-modeller fra markedets storspillere og Anthropics hovedkonkurrenter som OpenAI, Alphabet, Google og Meta.

De kæmper alle med hinanden om førerpositionen i udviklingen - og det er især vigtigt for Anthropic lige nu, der gerne vil stå så attraktivt som muligt, når børsnoteringen løber af stablen inden for få uger.

Generelt er fokus for alle de nye AI-modeller lige nu vibe coding, AI-agenter og det, som de kalder 'reasoning' til udviklere og enterprise-kunder.

Ifølge Anthropic er de to nye modeller 30 procent hurtigere end deres forgængere. Og de er også billigere. En million input-tokens koster otte dollar. En million output-tokens 40 dollar.

Fable 5.2 er bygget til vibe coding og AI-agenter, mens Mythos 5.2 er bygget til blandt andet cybersikkerhed.

Anthropic lancerede i oktober også Claude Haiku 5.5.

I dag kl. 06:33

Aktionærer sagsøger Jensen Huang - spekulationer om hans mulige afløser i gang

Artikel billede

(Foto: DCAI)

En gruppe utilfredse aktionærer trækker Nvidia og selskabets topchef Jensen Huang i retten med beskyldninger om vildledning i forbindelse med hans forhold til elskerinden Alice Huang, som FBI mener er kinesisk spion.

Sagsøgerne bag massesøgsmålet - et såkaldt class action - er utilfredse med, at markedet ikke har fået at vide, at forholdet for mere end et år siden rejste formelle bekymringer i USA om, at det kunne være en risiko for den nationale sikkerhed - og dermed også kunne få konsekvenser for Nvidia forretning.

Præsident Trump blev således orienteret for et års tid siden.

Samtidig er spekulationerne om Jensen Huangs potentielle afløsere begyndt at svirre. 

Amerikanske medier nævner blandt andet nuværende CEO i AMD, Lisa Su, og CEO i Arm, Rene Haas, som personer, som headhuntere lige nu i al stilhed er i færd med at kontakte i det tilfælde, at affæren skulle koste Jensen Huang jobbet.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Sektionsleder til AI-implementering i PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Data Engineer til at udvikle PET's dataplatform

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network