Bare lidt input, ved ikke om du kan bruge det til noget:
SCSI koster en del mere i forhold til hvad du får i performance, men de har da så vidt jeg ved stadig nogen fordele. 15K omdrejninger mod 10k max på (S)ATA. Søgetider på SCSI diske er som regel noget lavere end (S)ATA. Jeg kan ikke huske specs, men data transfer kapaciteten er også stadig højere på SCSI diske, og da det lyder til at du har et ret disk aktivt system, virker SCSI nok ikke som en dårlig investering.
Nu nævner du godt nok ikke hvilke diske du har, og jeg kan ikke finde dit MB nogen steder men jeg tror roligt vi kan gå ud fra 2 ting:
1) Dine 3 diske deler den samme kanal. En katastrofe når du kører backup, så vil dit produktionssystem få en ordentlig en på hatten. Når du ikke kører backup, burde det ikke betyde det vilde.
2) Det er en onboard controller, næppe bygget til serverdrift. Køb dig en seriøst ekstern controller, uanset om det er ATA eller SCSI. Jeg kan ikke forestille mig andet end at du vil opleve et seriøst performance boost, hvis du vel at mærke vælger nogen diske som kan rende med. Kig på
www.tomshardware.com f.eks. og prøv at læse nogen anmeldelser omkring ATA vs SATA diske og deres performance. De har flere artikler som også sammenligner med SCSI diske. Hvis du så nupper en 2-kanalers controller og sætter din backup disk på sin egen kanal, vinder du også en del når du tager backup'en.
Jeg kan ikke lige huske det med Mirror'ing vs. Striping og whatnot, men mirroring er den driftstabile løsning, som så æder noget performance og selvfølgelig ikke giver dig så meget disk til rådighed. Til gengæld burde du så kunne klare et diskcrash uden hovedpiner...
Ang. RAM, så tror jeg ikke det bliver flaskehalsen. Du skriver selv at den ikke udnytter al RAM, så det går nok. Det er vel først hvis du begynder at køre flere applikationer at du skal kigge på det. Jeg er ikke Linux haj, men en Windows maskine kan sagtens stå med f.eks. 60 MB fri ram og stadig have en aktiv swap fil på op mod 2*Fysisk RAM. Har du en swap fil som er ekstremt aktiv, så har du vist fundet din flaskehals. Hvis ikke, vil jeg (ligesom dig) skyde på dit disksystem.
Hvis jeg skulle sætte systemet op? 2*15K RPM SCSI diske til OS i RAID1, 3*15K RPM SCSI diske i RAID5 til database + installerede applikationer, på hver sin kanal på en SCSI controller. Men det lyder som overkill i forhold til din maskine =)
Jeg ville nok vælge SCSI diskene, fordi det lyder som om du kører noget seriøst disk aktivt snask på din maskine, og de giver stadig bedre performance end ATA diske.
En sidebemærkning dog: Hvis du finder ud af at dine nuværende diske kører 5400 RPM, så skyd alle mine kommentarer om SCSI og køb dig nogen gode, nye 7200 RPM'er med en fornuftig søgetid og en ekstern controller, og så burde du se mirakler =)