Enhedshåndtering: Gult udråbstegn
Om det gule udråbstegn i Enhedshåndtering? Er det "fejl" ved driveren - hvilken slags fejl - hvad gør man for at fjerne denne fejl.Jeg får fx tit det gule udråbstegn, når jeg installerer min eksterne USB hub (fire porte) i Windows 98 (First Edition). Det mærkelige er, at Windows 98 som regel godkender og installerer USB hub'en første gang (med driverfilen usbhub.sys), men så kan det ske, at Windows (efter genstart) pludselig ikke vil genkende USB hub'en og i stedet installerer en "ukendt enhed" under Universal serial bus-controller.
Jeg har et helv... besvær med at komme af med "ukendt enhed" og med at fjerne det gule udråbstegn ved "Standard USB hub". Eller rettere sagt: Uanset om jeg fjerner "ukendt enhed" i normal tilstand eller fejlsikret tilstand, kommer den igen efter genstart.
Den eneste måde, hvorpå jeg kan få Windows 98 til atter at genkende USBhub'en er at åbne et eller andet program (lige meget hvad), hive stikket ud, så computeren slukker prompte, genstarte Windows med ScanDisk - somme tider virker det:
Windows 98 genkender igen USB hub'en - men ikke altid. Nogle gange installerer den "ukendt enhed" igen.
Det er da noget rod. Er der nogen, der kender en ordentlig metode til at få USB hub til at køre normalt i Windows 98?
