Her er en anmeldelse af netop dette højtalersæt.
Vi har i denne uge testet et komplet sæt fra Retailplus. Sættet består af 2 dele, et 4-kanals lydkort samt et 5 kanals højttalersæt. Lydkortet er opbygget omkring en Yamaha YMF-744. Det er samme chip som benyttes af Hoontech lydkortet, som vi tidligere har testet. Chippen understøtter alle de nye standarder indenfor PC-lyd, herunder både EAX og A3D. Udover YMF-744 chippen har kortet også en integreret AC97 Codec chip, som \"oversætter\" de digitale signaler til brugbar analog lyd. Med til kortet følger endvidere en backplane med digitale ind og udgange. Der er tale om optiske tilslutninger, så brugere af COAX kabler må finde en omformer.
Installationen af kortet kan næppe gøres simplere. Den medfølgende brugervejledning forklarer meget systematisk, hvad der skal gøres. Der medfølger ikke specifikke drivere til Windows 2000, som systemet er testet under; men VDM driverne som ligger på CDen fungerer ganske udmærket. Vi oplevede ingen problemer overhovedet. Det optiske output blev testet på en Yamaha A-1 forstærker med indbygget D/A konverter og her må man nok sige at lydkvaliteten fik en tak opad. Dermed ikke sagt at den integrerede Codec ikke gøre det godt, for den støjer minimalt og gengiver lyden rent og præcist; men konkurrere med en 23000,- forstærker kan den ikke -(Hvis den kunne det ville der være en meget billig forstærker til salg).
Som det sig hør og bør har lydkortet mulighed for at emulere forskellige Surround modes. Ikke så mange som f.eks SBlive; men alt rigeligt. Denne mode kalder Yamaha for Sensaura.
Højttaler sættet består af en subwoofer samt 4 mindre satellitter. Designet af satellitterne er befriende simpelt. En firkantet front med en oval udskæring til enheden. Kabinettet er i plast, hvilket ikke undrer nogen, da prislappen simpelhen udelukker brug af andre materialer. Dette gælder så også for subwooferen, som nok er sættets svageste punkt. Ikke fordi den lyder dårligt; men fordi den ikke giver specielt megen bas. Ved høje lytteniveauer lyder det endda som om at enheden banker i bund. Vi prøvede at fore Subben med noget rockwool og det forbedrede en del. Den hule lyd forsvandt og lyden blev faktisk rigtig god! Bassen er udstyret med en basrefleksport på fronten. Den er lettere hornladet. Om det blot er en design gimmick eller virkeligt har indflydelse på lyden ved vi ikke; men avanceret der det da ud.
På bagsiden af bassen findes alle tilslutninger til PC og satellitter. Den medfølgende strømforsyning er i stand til at afgive en strøm på 2A. Da den er på 12V giver det altså mulighed for maksimalt at afgive 24VA. Det stemmer meget godt overens med sættets specs på 22W systemeffekt. For en gangs skyld overdrives der ikke. Frekvensgangen på 40-20000hz må man nok lidt længere ud på landet med, for subjektivt vurderet er der ingen bas under 80-100hz. Det er dog ikke meget anderledes end på 90% af andre PC højttalere.
Der medfølger en fuld version af WinDVD, som kan bruges til afspilning af DVD film. Bevares, det er ikke vores favoritafspiller; men den er absolut brugbart. Sammen med dette sæt giver det mulighed for at få \"næsten\" AC-3 lyd. Effekten er faktisk ret overbevisende, selvom man mangler en decideret centerhøjttaler. For et par hundrede kroner ekstra kan man få storebroderen, som har centerhøjttaler, samt ægte AC-3 dekoder og en lidt kraftigere bas.
Alt i alt er vi ret positivt indstillet overfor dette sæt, ikke så meget fordi lyden er ekseptionel god; men mere fordi man får en komplet løsning, som er så tæt på Plug & play som man kan komme. Det virker første gang og kvaliteten er faktisk OK…og så til den pris!
Hvis det var noget kan du få dem billigt her
http://www.compumail.dk/products/speakers.htmlPs. computer-højtalere er ikke optimale til musik fordi de er for små og har inbygget forstærker. Der kan det bædre betale sig nogle højtalere til stereoanlæg
/Goody-Goody