Jeg har opsat et trådløst netværk mellem flere bygninger på en skole. Opsætningen er: En D-link 700AP (basen) der sender et (for øjeblikket ubeskyttet signal ud - da jeg ikke har haft tid til at bøvle med at få det krypterede signal til at fungere) via en stor 8db ekstern udendørs antenne. Den sender internet og netværk til 5 andre bygninger. Disse har hver især en 700ap stående som repeater, som sender signalet ind i husene, hvor de dækker alt indenfor. Det virker upåklageligt for det meste MEN! DEt er pokkers ustabilt. Lige nu sender basen ikke noget signal ud. Det plejer jeg at kunne løse ved at genstarte basen eller nulstille basen på den lille knap bagpå. Derefter plejer den at sende signalet lystigt igen. Denne gang har det dog ikke hjulpet. Men dette gør jeg altså næsten ugenligt for at holde det kørende. Derufover skal jeg genstarte ap´erne i husene næsten hver gang en computer har været slukket (det virker nærmest som om at den sender et kraftigere signal afsted idet den starter og computerne har brug for dette for at se den....?) Iøvrigt har jeg meget svært ved at få computeren til at logge ind i basen, for at tjekke opsætningen... Vi har for nyligt skiftet internetudbyder, hvor IP-rangen er skiftet fra 192.168.0.0 til 10.0.0.0 Det hele har virket derefter, men det er blevet markant mere ustabilt efter dette skift. Kan det være noget med dette? (AP´ernes faste ipadresser ligger på 192.168.111.50 og derover)
Så jeg har altså 3 problemer: 1: Lige nu virker det slet ikke, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det. 2: Det er generelt ustabilt, og dette kan vel ikke være meningen? 3: Jeg skal altid genstarte ap´erne i husene når computerne har været slukkede!
Jeg har haft samme problem med d-link udstyr. Vi brugte mange timer på fejlretning, og udskiftning af udstyr.. det eneste der hjalp var udskiftning af udstyret til andet fabrikat... Det kan evt. være inteferens efter andet udstyr, eller evt at access pointene bruger kanaler der overlapper hinanden, således de "støjer" for hinanden. prøv at lukke link ned, og så starte med et link. Kører det stabilt så prøv at koble et nyt på.
"Vi har for nyligt skiftet internetudbyder, hvor IP-rangen er skiftet fra 192.168.0.0 til 10.0.0.0 Det hele har virket derefter, men det er blevet markant mere ustabilt efter dette skift. Kan det være noget med dette? (AP´ernes faste ipadresser ligger på 192.168.111.50 og derover)" Forstår ikke rigtigt jeres setup, men vil tro at fejlen kunne ligge her - hvis I har skiftet ISP er det vel kun jeres internet ip som er ændret eller misforstår jeg noget?
bennyn - "bruger kanaler der overlapper hinanden, således de "støjer" for hinanden"???
Mig bekendt skal de jo netop benytte samme frekvenser, ellers kan de forskellige repeaters ikke se Base stationen?!?!
Er der mulighed for (kender ikke repeater funktionen i DLink) at de forskellige repeatere kan "se" hinaden?, så de repeater data mellem hinanden også? Det ville være en kraftig fejl i hvertfald.
Alle access points med "repeater funktion" kan ikke softwaremæssigt se hinanden, men mht frekvensbånd bærer luften disse, og hvis alle accesspoints bruger de samme kanaler, vil vi i hvert tilfælde have et problem her.. En anden ting man skal overveje er også at det første access point, som er af typen 700Ap er et 11 mbit accesspoint. Dette access point bærer trafikken til alle brugere, både lan og wan trafik. Den er hårdt presset.
jeg vil ikke rette dig, for det har du ret i.Repeater funktionen i dlinks lowend produkt som ap700 er, er også kun tiltænkt som brug for en punkt til punkt. Altså punkt til multipunkt som her er tilfældet, er ikke det bedste opsæt, og specielt ikke med repeatere på systemet, så får man disse problematikker med kanaler
Hmm Jeg havde (guidet af Computerstore) først købt en high-end 2000ap. Men efter timers puklen, og talløse opkald til D-link support, fandt de ud af at dette ikke er kompatibelt med noget som helst. Man kan altså ikke repeate et 2000AP signal, hverken med 700ap eller andre 2000ap. Dette resulterede I at de anbefalede mig at bruge 700ap, da de ihvertfald vidste at denne kunne repeates. Derfor er det da trist hvis det er det der er problemet. Basen sender via en kanal, som 5 forskellige 700ap´ere repeater. Men dit løsningsforslag er altså at slukke for alle 700ap´erne og så prøve med en af gangen?
Det er jo det.. Tænkte jeg ville være lidt venlig her op til jul, hvis han nu stadig bøvlede ;o)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.