hardware fejl jeg ikke kan finde
HejsaJeg har de seneste par uger haft nogle fejl, og det har resulteret i at jeg nu slet ikke længere kan bruge min computer.
Det startede med at jeg købte et Radeon x800 Pro grafikkort. Efter en uges tid begyndte mine spil at gå ned, og snart efter begyndte min maskine at genstarte. Om det var grafikkortet der var skyld i dette ved jeg ikke. Jeg fandt dog ud af at x800 kræver 300 Watt for at fungere, og jeg havde en strømforsyning med 250 Watt.
Jeg købte en ny strømforsyning, og satte den i.
Ind imellem, når jeg lige startede computeren op, så kom der ikke billede på skærmen. Man kunne høre at computeren startede op dog. Hvis jeg lod den stå i et par minutter og genstartede den så kom der billede på skærmen.
Så begyndte der at komme blå skærme. Den slags her:
A problem has been detected and windows has to prevent damage to your computer.
If this is the first time bla bla bla
Technical information:
*** STOP 0x0000007E (0xC0000005,0xF83B845B,0xF898480,0xF8989180)
Så var det at jeg tænkte at jeg hellere måtte geninstallere Windows. Som sagt så gjort. Problemet er bare jeg nu kan jeg ikke gennemføre en installation af Windows uden at der kommer sådan en blå skærm her. Ikke altid den samme, men den skal nok crashe.
Jeg fik af vide at det muligvis kunne være en fejl i mine ram, så dem har jeg skiftet. Jeg har opdateret min bios, jeg har prøvet med forskellige harddiske og forskellige grafikkort. Det eneste der faktisk har siddet i hele tiden er bundkort og cpu.
Nogen der har forslag til hvad der kan være galt, og hvordan jeg finder fejlen.. hvis jeg bare finder den så jeg kan skifte den del ud der er defekt, så bliver jeg glad..
Dennis
