Avatar billede steen_hansen Forsker
25. august 2004 - 08:05 Der er 98 kommentarer og
1 løsning

Skjul/Kan ikke skjules

Der er flere brugere, der har spurgt efter metoder til hvordan man skjuler sin kode, og her har jeg set nogle meget sjove svar, som f.eks. at undlade at uploade sine sider etc. Er der nogen, der har et link til disse eksempler? De er skrevet på engelsk.
Avatar billede roenving Novice
25. august 2004 - 08:18 #1
Nute har nogle gange refereret til 10 punkter, og jeg mener engang han refererede et til et link, hvor han havde dem fra ...

Sidste gang, jeg har registreret er http://www.eksperten.dk/spm/483869#rid4478353, hvor han så har udvidet med to, jeg fik skrevet i en endnu ældre tråd !-)

-- og linket refereres også i tråden: http://www.vortex-webdesign.com/help/hidesource.htm
Avatar billede steen_hansen Forsker
25. august 2004 - 08:20 #2
Det var sjovt, roenving, for jeg har ledt i nute's svar, men kunne ikke finde det :o)

Lægger du et svar?
Avatar billede roenving Novice
25. august 2004 - 08:27 #3
Velbekomme '-)
Avatar billede roenving Novice
25. august 2004 - 08:28 #4
-- og det var ca. nr. 104 i spørgsmål, nute deltager i, for der er slet ikke lagt svar i tråden !-)
Avatar billede steen_hansen Forsker
25. august 2004 - 08:30 #5
Takker, bedste ven :o)

Artiklen til det nederste link virker ikke. Ville ønske folk ville strukturere deres sider bedre og lade være med at slette i tide og utide :o)
Avatar billede steen_hansen Forsker
25. august 2004 - 08:30 #6
Ups, accepterer
Avatar billede roenving Novice
25. august 2004 - 08:34 #7
Hvilket link virker ikke ?-)

-- og tak for point ;~}
Avatar billede steen_hansen Forsker
25. august 2004 - 08:38 #8
Det virker fint nok, men jeg kommer frem til

"We can't find "http://www.vortex-webdesign.com/help/hidesource.htm"

- Cannot Find Server - The web site you typed in could not be found on the internet."

http://www.vortex-webdesign.com/help/hidesource.htm

Takker for hjælpen :o)
Avatar billede roenving Novice
25. august 2004 - 08:48 #9
Jeg har lige brugt et kvarter mere på at grine inde på den side ...
Avatar billede steen_hansen Forsker
25. august 2004 - 08:49 #10
Du kan godt komme ind på den? Jeg kan ikke engang komme ind på http://www.vortex-webdesign.com/
Avatar billede roenving Novice
25. august 2004 - 08:53 #11
Ingen problemer !-)
Avatar billede steen_hansen Forsker
25. august 2004 - 08:54 #12
Ok, der må være klumper i forbindelsen. Tjekker den senere :)
Avatar billede mik789 Nybegynder
25. august 2004 - 11:03 #13
og så lige et lille ekstra sp. til hele diskussionen på http://www.eksperten.dk/spm/483869 :

det med copyright er da noget vås, ik'? det man copyrighter er vel kun outputtet (altså det der ses på skærmen) og ikke metoden (koden). Jævnfør hele sagen med Kronprinsens hjemmeside. Det var designet svenskerne havde copyright på, men om designet var lavet med tabeller eller div'er eller genereret med et script, har vel ikke noget med copyrighten at gøre. Det ville jo svare til at et forlag havde copyright på deres montageteknik. Det har de ikke, men de kan tage patent på den hvis den er helt speciel. Det tror jeg ikke engang man kan med koden til en web side. Vel? Eller?
Avatar billede steen_hansen Forsker
25. august 2004 - 12:09 #14
Man kan ikke påberåbe sig copyright på ASP, HTML eller anden form for kode. Selvfølgelig hvis du udvikler komponenter, programmer el.lign., men ikke HTML etc. Det eneste, du kan beskytte, er tekst og selvfølgelig billeder/filmklip/lydklip og grafik. Der skelnes mellem værktøjer/sprog stillet gratis til rådighed af bl.a. M$ og egenudviklet programmel. Kan jeg lure dig af, hvordan du har udviklet (f.eks.) en menu, står det mig frit for at benytte det. Også CSS, hvis jeg finder inspiration til at benytte det.
Avatar billede steen_hansen Forsker
25. august 2004 - 12:11 #15
Så - nej, man kan ikke tage copyright på nogle smarte div's eller tilsvarende :) Men en forfatter har altid de ubetingede rettigheder til sin artikel.
Avatar billede mik789 Nybegynder
25. august 2004 - 12:16 #16
steen_hansen> jep, det var også sådan jeg tænkte... bortset fra at det nok ikke kun er tekst og billeder der er copyrightet, men også designet (altså outputtet på skærmen) - igen, jævnfør sagen med Kronprinsens hjemmeside.
Avatar billede roenving Novice
25. august 2004 - 12:21 #17
Men man kan sagtens patentere sin kode, og f.eks. M$ har jo præcis patent på koden, som ligger i deres programmer !-)

-- og jævnfør sidste års diskussion af software-patenter kan det faktisk lade sig gøre at patentere procedurer, som andre faktisk ikke kan lade være med at udarbejde selv ...
Avatar billede steen_hansen Forsker
25. august 2004 - 12:22 #18
Selvfølgelig må man ikke plagiere et design (kan godt huske sagen - pinligt!), men man må gerne lade sig inspirere, hvis designet ikke direkte kan relateres til et andet design. Ellers ville det også være umuligt at designe en side, for man tager i bund og grund elementer, som alle har været brugt. Men kan man se for mange ligheder på designet, eller måske direkte sammenligneligt design, som i det ovenstående tilfælde, så er det ikke lovligt.

Mht. ophavsret og forfatter, så er der mange steder, hvor man accepterer, at den artikel man gerne vil skrive på en given hjemmeside (som f.eks. her på Eksperten), frit må benyttes af ejerne af hjemmesiden. Men man giver dermed ikke afkald på sin ophavsret, den har man altid. Skriver jeg en artikel på Eksperten og accepterer, at alt indsendt materiale kan benyttes af ejerne af E, er der ikke noget til hinder for, at jeg kan sælge den til B.T eller Privat Computer. Jeg skal ikke spørge om lov, da jeg selv har forfattet artiklen. Bare et lille tillæg :)
Avatar billede steen_hansen Forsker
25. august 2004 - 12:26 #19
roenving, der er forskel på Office-pakken og en HTML-side :o) Iflg. ophavsretsloven kan du ikke patentere procedurer i hverken ASP, JavaScript eller HTML. Eller har jeg misforstået dig? :o) ... Det kan man selvfølgelig, hvis man udvikler programmel eller andet software i VB, Delphi el.lign.
Avatar billede roenving Novice
25. august 2004 - 12:34 #20
-- det var jo bl.a. netop det, som var diskussionen ang. det europæiske patent-direktiv !-)

-- for det første er der ingen principiel forskel på, om du laver noget kode i VB, Delphi, javascript eller html ...

-- for det andet, så ville det med de amerikanske regler være muligt at patentere en procedure, hvis den bare på allermindste måde havde krævet at programmøren havde tænkt sig om, altså kunne man ikke patentere en løkke, hvor man itererer igennem en stak objekter, men hvis man i den løkke på en smart måde gjorde noget ved objekterne kunne man godt !-)
Avatar billede steen_hansen Forsker
25. august 2004 - 13:13 #21
Ok, diskussionen vedr. det europæiske patent-direktiv har jeg ikke fulgt med i, så det kan godt være jeg er ved at være ude, hvor jeg ikke kan bunde.

HTML og JavaScript (for lige at nævne et par stykker) er gratis-værktøjer beregnet til at udvikle hjemmesider med. Når du ikke betaler noget for at udvikle din hjemmeside i HTML, og når det er udviklet til fri brug, kan du ikke påberåbe dig rettigheder på andet end den tekst og grafik du lægger ind, eftersom du ikke har udviklet HTML eller JavaScript. Så jeg vil sige, at der er stor principiel forskel på, om du programmerer i Delphi eller HTML.

Nu ved jeg ikke, om jeg har de historiske perspektiver i orden, men jeg mener JavaScript er udviklet af Sun Microsystems, som er en afart af Java - som igen er et objektorienteret programmeringsværktøj. Med Java kan du udvikle komponenter, som du kan få patenteret, men det kan du ikke med JavaScript, da det er gratis, og kan anvendes af alle. Og sådan kan man blive ved.

Der er stor forskel på, om jeg køber en Delphi-licens og udvikler et husbudget til hr. og fru Jensen, som jeg får patenteret og sælger via div. distributører, eller om jeg udvikler et husbudget i JavaScript til online brug på Internet. Jeg kan tage mig betalt for, at hr. og fru Jensen kan blive medlem, så de kan benytte mine services, og jeg kan stille krav til anvendelsen af medlemskabet og de services, som medlemskabet inkluderer.

Jeg er lidt i tvivl med ASP, da man jo betaler ekstra for at ligge på en server med mulighed for ASP. Da hosten køber en server-licens til xxx antal brugere, kan det godt tænkes, at man er beskyttet af loven i det tilfælde, selvom man ikke kan hive ASP-koden fra HTML-siderne :o)

Jeg vil ikke virke påståelig, men er det nok alligevel. Jeg er så fast i min tyrkertro, at jeg ikke har problemer med at satse min højre sten. Jeg skal nok undersøge det, men jeg skal i byen først, så det bliver nok i aften eller i morgen. Det kan godt være du har ret, men jeg tvivler. På den anden side kan det også være lavet om, der er jo intet, der varer evigt :o)
Avatar billede steen_hansen Forsker
25. august 2004 - 13:16 #22
husbudget = husholdningsbudget. I ved hvad jeg mener :o)
Avatar billede roenving Novice
25. august 2004 - 13:32 #23
Det har ovehovedet ingen betydning om det værktøj, du bruger til at lave noget med er gratis eller ikke gratis !-)

-- og uanset, om en applikation udvikles i Java, Excel eller javascript kan du patentere den, hvis koden indeholder noget, som du med rette kan påstå er originalt !o]

For eksempel vil du ikke kunne patentere et Excel-regneark, som er en kopi af de eksempler, som følger med programmet, men hvis du tilfører noget væsentligt, og du ender med et regneark, som er originalt, kan du ...

-- og så lige til historien for java script:
Javascript er udviklet af Netscape under navnet Livescript og endeligt frigivet i 1995 under navnet javascript, hvilket navn, de følte var opportunt at bruge på et tidspunkt, da netop Java var hyper-moderne og hyper-en-hel-masse-andet ...

Under indtryk af M$s udbredelse gav Sun her deres bidrag til browser-krigen, som netop var blevet alvorlig, ved at tillade Netscape at bruge Java™ i navnet på det scripting-sprog, som blev indbygget i browseren !-)
Avatar billede steen_hansen Forsker
25. august 2004 - 21:41 #24
Så må det være ændret, for i 2001/2002 forholdt det sig på den måde, at du ikke kunne påberåbe dig ophavsrettigheder til rutiner eller procedurer i f.eks. HTML eller JavaScript, netop fordi det er et produkt udviklet og frigivet til fri afbenyttelse. Det kan meget vel tænkes, ophavsretsloven blev revideret i 2003. Men jeg ved det så ikke med sikkerhed.

Var der nogen, der kunne påberåbe sig ophavsretten til f.eks. JavaScript, ville det i dette tilfælde så være Netscape, og ikke en tilfældig udvikler, som måske havde tvunget udviklingen i en given retning, eller havde lavet noget andet originalt. Men hva' - du har sikkert ret, og så har jeg lært noget i dag. OGSÅ i dag :o)
Avatar billede steen_hansen Forsker
25. august 2004 - 21:44 #25
Og nu kan jeg forøvrigt godt komme ind på http://www.vortex-webdesign.com/help/hidesource.htm, meget fed side :D
Avatar billede Slettet bruger
26. august 2004 - 18:54 #26
Alt hvad du skriver - uanset i hvilket sprog - har du ophavsret på. Her kommer lidt citater fra Ophavsretsloven:

§ 1.  Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket.
  Stk. 3.  Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.

§ 4 Stk. 2.  Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.

Loven er fra 12. marts 2003, med ændringer 9. december 2003 og 19. maj 2004.

Men at du har skrevet noget, forhindrer jo ikke mig i at skrive noget lignende - uden at have set dit værk. Og hvis du mener, at jeg har forbrudt mig mod din ophavsret, er det dig, der skal overbevise en dommer om, at der vitterligt er tale om en kopi af dit værk. For at du kan overbevise en dommer, skal der nok være en vis grad af kompleksitet eller unikhed (Det hedder det ikke, vel?) i dit værk. Hvis du for eksempel bare skriver "Jeg hedder Hansen" på et stykke papir, har du ophavsret på det som værk, men hvis jeg bagefter skriver det samme på et andet stykke papir, skal du have meget gode argumenter overfor dommeren. Disse argumenter kunne for eksempel være samme papirtype, samme skrift, samme farve eller lignende. Men da jeg rent faktisk hedder Hansen, skal dit valg af papir, skrift og farve nok stadig være temmelig unikt, for at jeg kan dømmes, selvom mit værk var næsten magen til dit.
Avatar billede steen_hansen Forsker
27. august 2004 - 11:16 #27
Ok, medmindre der med § 1, stk. 3 ("Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.") menes, at litteratur skrevet i Word også skal betegnes som et litterært værk - hvilket det jo skal. Læg mærke til, at der står "litterært eller kunstnerisk værk", og det vil jeg umiddelbart ikke mene, at et JavaScript kan dækkes ind under.

Nu er jeg nede i noget fluekn.....ri, og du/I har sandsynligvis ret. Som jeg skrev tidligere, så blev loven revideret sidste år, og jeg er ikke 112% sikker i min sag længere. Det vil bare undre mig meget, hvis der er blevet pillet ved emnet.
Avatar billede steen_hansen Forsker
27. august 2004 - 11:34 #28
"Alt hvad du skriver - uanset i hvilket sprog - har du ophavsret på."

En forfatter har ALTID den ubetingede ophavsret til egne værker, hvadenten der er tale om artikler, noveller, bøger, faglitteratur, skønlitteratur, pjecer, magasiner, romaner eller anden form for udtryk, budskaber eller historier på skrift/elektronisk skrift. Der er vi overhovedet ikke uenige. Og du har muligvis ret mht. kodningen. Personligt er jeg ikke sikker, da jeg ikke synes det specifikt fremgår af den stump af loven du har bragt. Og en defination af loven ER fluekn.....ri, det er jo det juristerne slås om i retssalene.

Jeg ved det ikke, du har nok ret :o)
Avatar billede roenving Novice
27. august 2004 - 12:11 #29
>>steen_hansen

Principielt har det overhovedet ingen betydning, om der er brugt javascript, Word, hammer og mejsel eller vådt sand til at frembringe noget, ophavsretten gælder under alle omstændigheder !-)

Men netop sandbox' argument om det svære ved at bevise, at man har frembragt noget unikt, vil jo være relevant, når vi snakker om en hel del almindelige procedurer, f.eks. valideringsscripts !o]
Avatar billede steen_hansen Forsker
27. august 2004 - 12:52 #30
roenving, det skrev jeg også i 27/08-2004 11:34:28: "En forfatter ....". Ingen tvivl om det.

Som jeg siger, har I nok ret. Jeg kan bare ikke se, at I har ret i Jeres påstande. Og det er det vel, indtil der foreligger en klar defination af loven? :o)

Personligt er jeg meget i tvivl, eftersom der er tale om litteratur og værker eller andre udtryksformer og/eller midler. Men der er forskel på litteratur/værker og scripts, så derfor denne tvivl. Et script kan hverken betegnes som et værk eller som litteratur.

HVIS der i ophavsretsloven er en klar defination, så har I jo ret. Hvis ikke der er ændret noget i forhold til den daværende lovgivning (før 2003), så bliver der skelnet mellem dette og hint, og så har I ikke ret :o)

Et script er hverken et værk eller litteratur. End ikke faglitteratur. Et script er, så vidt jeg ved, en metode eller et stykke værktøj, som man kan bruge til at føre en given opgave ud i livet på, og ikke et udtryk, et statement, et værk eller andet, som du kan kræve at have ophavsret på.

Jeg er i tvivl, og jeg har på fornemmelsen, at denne debat kan trække ud i al evighed (sålænge jeg er så påståelig), indtil der foreligger noget mere håndfast, så derfor kigger jeg lige med fra sidelinien. Jeg er nok forkert på den, men personligt har jeg mine tvivl.
Avatar billede steen_hansen Forsker
27. august 2004 - 13:40 #31
Nu ville jeg selv gerne have en afklaring på spørgsmålet, så jeg ringede til Kulturministeriet, som forvalter Ophavsretsloven. Her sagde de, at selve idéen og princippet bag en given procedure kan man IKKE påberåbe sig ophavsretten på. Selv ikke hvis man udvikler den smarteste indkøbskurv i hele Verden.

I nogle lande (specielt i USA), kan man søge patentretten på bestemte stykker software designet til afvikling på Internettet, men ikke i Danmark.
Avatar billede steen_hansen Forsker
27. august 2004 - 13:41 #32
... på bestemte stykker software designet til afvikling på Internettet ...

skulle være

... på bestemte scripts designet til afvikling på Internettet ...
Avatar billede Slettet bruger
27. august 2004 - 15:44 #33
Ifølge §1 stk 3 er et edb-program et litterært værk, og dermed gælder ophavsretsloven for det.

Patentlovgivningen er noget ganske andet, og styres af helt andre regler.

Selv om det ikke kan lade sig gøre at tage patent på en algoritme, gælder ophavsretten stadig for den konkrete implementation af en given algoritme.

Det lyder som om du mener, der er forskel på et script og andre typer af programmer? Hvori mener du, at denne forskel består?
Avatar billede steen_hansen Forsker
27. august 2004 - 16:06 #34
Den består deri, at du f.eks. køber en licens til et program, hvor du med JavaScript benytter et stykke værktøj, der er frit tilgængeligt og ikke kræver licens. Derfor kan du ikke påberåbe dig ophavsret til dine evt. scripts lavet i f.eks. JavaScripts, når du benytter noget alle må benytte. Det er stillet dig og alle os andre til rådighed til fri afbenyttelse. Udvikleren alene kan påberåbe sig ophavsretten på scripts, ikke andre.

Du benytter et JavaScript til at udføre en given handling i en brugers browserklient på Internettet. Med et program køber du en licens, du installerer programmet, og bruger det måske til at udvikle andre programmer med, arbejder med det, eller benytter det til noget helt femte. Jeg synes der er en himmelvid og meget indlysende forskel. Egenudviklede komponenter kan du patentbeskytte, men ikke scripts udviklet efter metoder og med værktøjer, som er tilgængelige for fri afbenyttelse for alle, som f.eks. JavaScript, eller hvad der nu findes.

Ja, patentretten er noget andet, men det er det nærmeste du kommer en beskyttelse. Dog bare ikke i Danmark med den nuværende lovgivning. Det var ordene, og jeg går ud fra, at juristerne har en idé om det de har med at gøre.
Avatar billede steen_hansen Forsker
27. august 2004 - 16:22 #35
For lige at sikre, at vi taler om det samme:

<script language="JavaScript" type="text/JavaScript">
//Copyright steen_hansen © 2004
[mit egetudviklede script]
</script>

er ikke gangbar. Jo, ytringsfriheden tillader mig at skrive, hvad jeg har lyst til, hvis det ikke overskrider den eksisterende lovgivning, men jeg kan ikke komme og dunke dig oven i hovedet med loven, hvis du skulle finde på at "låne" det til din egen hjemmeside, det er ikke en juridisk gyldig ophavsret, jeg i dette tilfælde påberåber mig.

Udvikler jeg derimod en java-komponent (bare et eksempel), og du tager den fra Temp Inet Files og benytter den uden min tilladelse, så er loven overtrådt.
Avatar billede steen_hansen Forsker
27. august 2004 - 16:38 #36
Desuden står der "Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker", altså at et værk udgivet i elektronisk form også henregnes som litteratur, og ikke at edb-programmer er litterære værker :o)
Avatar billede Slettet bruger
27. august 2004 - 16:44 #37
Der er to ting galt med dit argument:

1) Jeg kunne godt lide at vide, hvorfra du får en Javascript-fortolker uden licens? (Ja, man kan godt skrive et javascript-program uden at have fortolkeren, men man kan altså også skrive et Java-program uden en bytecode-compiler. I begge tilfælde kræves det stykke software kun for at kunne køre programmet.)

2) Et program er et program er et program. Om et program er skrevet i det ene eller andet programmeringssprog, og om det skal køres igennem et andet program for at kunne udføres er komplet ligegyldigt.

Hvis dit argument skulle holde, kunne man påberåbe sig ophavsret på et C++-program lavet med Visual C++, men ikke på det samme program lavet med gcc, da gcc er frit tilgængeligt for alle (med licens).

"Værker i form af edb-programmer" betyder ikke f.eks. en pdf-udgave af en bog, men værker, som ER edb-programmer. Hvis ikke edbprogrammer var litterære eller kunstneriske værker, ville ophavsretsloven slet ikke gælde for dem, da der netop kun er ophavsret på disse to kategorier.
Avatar billede steen_hansen Forsker
27. august 2004 - 17:45 #38
Ok, jeg skal lige pointere, at det ikke er mig, der har udformet loven, og jeg har ikke lyst til at forsvare hvorfor den er udformet, som den nu engang er :o)

MSIE må siges at være en JavaScript-fortolker, er den ikke? Alle andre browsere er vel også fortolkere? Eller hvad mener du helt bestemt? Og ja, man kan sagtens skrive et Java-program uden at kompilere det. Det skal jo laves inden det kan kompileres. Jeg kan ikke lige se hvad det har med noget at gøre? Jeg må lave al den JavaScript-kode jeg lyster og uploade det til mit webhotel på lige fod med alle andre. De eneste, der med juridisk gyldighed iflg. loven kan kræve ophavsret på deres egenudviklede scripts, er udviklerne, i dette tilfælde Netscape.

Et script designet til brug på Internettet er vel et script, som udgør en del af et hele, og ikke et selvstændigt program som f.eks. Football Manager 2004, Notepad eller MSIE?

Ja, du kan tage din lovformeligt installerede Visual Basic 6.0 med din lovformeligt erhvervede licens, udvikle en masse exe og dll-filer, brænde dem ned på en CD/DVD og bruge computerforretninger/supermarkeder/tankstationer til at sælge produktet. Du kan søge patentretten til dit produkt og påberåbe dig ophavsretten til produktet. Hvad gcc er, ved jeg ikke. Men er der restriktioner i licensbetingelserne, må man forholde sig til dem. Benytter du JavaScript, er der (så vidt jeg ved) ingen licensbetingelser, som skal accepteres inden anvendelse.

sandbox, jeg synes vi er kommet dybt ned i en problematik, som jeg nok ikke er kompetent nok til at kunne besvare, jeg skal ihvertfald lige nærlæse dine indlæg. Men for lige at vende tilbage til udgangspunktet, så kan du ikke påberåbe dig ophavsretten på disse måder at kode på:

<%
Copyright Copyright steen_hansen © 2004
Denne kodestump må ikke benyttes på kommercielle sider uden tilladelse fra steen_hansen
%>

<div align="center">
    <table>
        <tr>
            <td>&nbsp;</td>
        </tr>
    </table>
</div>


eller


<script type="text/javascript" language="JavaScript">
// Copyright steen_hansen © 2004
<!-- Dato start
    var ugeDag = new Array ("Søndag","Mandag","Tirsdag","Onsdag","Torsdag","Fredag","Lørdag")
    var maaned = new Array ("januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december")
    var nu = new Date
// Dato slut -->
</script>

Men jeg har altid den ukrænkelige ophavsret til den forfattede tekst:

<div align="center">
    <table>
        <tr>
            <td>
                Forfatter: steen_hansen<br><br>
                Min egen forfattede tekst
            </td>
        </tr>
        <tr>
            <td>Copyright steen_hansen © 2004</td>
        </tr>
    </table>
</div>

- eller et husholdningsbudget, som lillemor kan installere hjemme på sin pc, eller udvikle en Java-komponent, som har et bestemt formål til min hjemmeside. Er det et spørgsmål om at ikke tror på mig, eller du tror jeg har misforstået noget, så prøv at ringe til Kulturministeriet og få det be/af-kræftet. Det stemmer helt overens med hvad jeg har fået oplyst på seminarer mv. Jeg har læst det, men kan ikke huske den eksakte ordlyd. Jeg skal prøve at se om jeg kan finde frem til det helt konkret. Men vi skal snart spise, kigger ind senere i aften :o)
Avatar billede steen_hansen Forsker
27. august 2004 - 18:09 #39
Hvis jeg husker rigtigt, kan dette heller ikke ophavsretsbeskyttes:

- Korte sætninger
- Idéer
- Koncepter
- Principper

... kan ikke huske det hele. Kigger ind senere.
Avatar billede mik789 Nybegynder
27. august 2004 - 21:35 #40
jeg tror steen_hansen har ret her. $1 stk.3 taler om "Værker", og det ord bruges normalt i lovgivningen om _indholdet_ af en produktion, typisk en bog, et kunstværk eller et stykke musik. De programmer stk.3 omtaler kunne _i denne forbindelse_ typisk være et computerspil eller en computeranimation / -installation e.l.

Når vi taler om kode (programmering eller script) tror jeg slet ikke det er ophavsloven der er relevant, men netop patetntlovgivningen.

Men vi kan nok ikke afgøre det her ved denne diskussion uden at have en jurist med. Kender i én?
Avatar billede steen_hansen Forsker
27. august 2004 - 22:33 #41
Ring ind til Kulturministeriet, og I vil få at vide, at det er lige så frit at benytte som gode idéer, principper eller koncepter er det. Derinde sidder jurister, som forvalter loven :o)

Det svarer til hvis jeg laver noget, og frigiver det til alle, som har lyst til at bruge det. Man kan så ikke påberåbe sig den ophavsret til det script, man nu udvikler med min fuldstændigt gratis og licensfrie mulighed for at scripte sig frem til bestemte funktioner.

Får jeg en god idé til et nyt koncept af en eller anden art, er der ikke nogen lov der kan hindre, at mik, roenving eller sandbox kopierer konceptet og fører det videre i en anden indpakning, sålænge de ikke kopierer mit logo eller mit navn f.eks. Ellers ville der kun findes McDonalds, og ingen BurgerKing. Eller hvem der nu kom først. Driver jeg et firma efter bestemte principper og i en bestemt ånd, kan alle kopiere principperne og benytte dem i deres eget firma. Får jeg en god idé til et JavaScript, kan det meget vel tænkes, at roenving allerede har lavet et identisk for lang siden. Men igen - det er til for alle, der gider bruge det :o)
Avatar billede roenving Novice
28. august 2004 - 11:49 #42
Hvor i lovene står der lige, at redskabet, man frembringer et værk med, har betydning for værkets muligheder for at være unikt ?-)

Hvis jeg påberåber mig ophavsretten på et script, skal jeg sandsynliggøre, at det er unikt, hvis jeg vil kunne trække den i retten, så det er noget vrøvl, når du påstår, at fordi det er javascript, det er lavet i, så er der ikke ophavsret ...

-- og et eksempel kunne være to af de procedurer jeg har i mit Date-udvidelses-script, hvor .format()-tingen 'bare' er langsom scripting, som jeg aldrig nogensinde vil kunne finde på at bruge kræfter på at påstå er unikt, godt nok irriterende langt og så'n, men næppe unikt !-)

-- mens .getWeek() faktisk godt kunne være en kandidat, selvom selve koden ikke fylder mere end 10 linjer ...

-- og en mere indlysende kandidat til noget, som kunne beskyttes, kunne være mit fadingscript, som netop indeholder en unik sammenkobling af mange forskellige ideer og metoder !o]
Avatar billede steen_hansen Forsker
28. august 2004 - 16:23 #43
Ok, nu sker der det, at jeg bliver upopulær, fordi jeg fortæller hvad jeg får at vide alle vegne, og det har jeg ikke lyst til :o)

Uanset hvad der er unikt og hvad der ikke er unikt, uanset hvem der kan bevise hvad i en retssal, så har jeg fået det helt klare billede af, at man ikke kan påberåbe sig rettighederne til idéer, slogans, tanker, principper, koncepter, korte sætninger, JavaScripts, HTML m.m., fordi det er frit for alle. Udviklerne har frigivet det kvit og frit til alle, og så kan man ikke komme og sige, at man har ophavsretten til noget lavet i HTML, når man bare kan benytte det. Når det er frit tilgængeligt, kan jeg personligt godt se et paradoks i at lave noget unikt, og så får jeg drag over nakken, fordi der allerede er en anden, der har lavet et identisk script. ALLE har ret til at lave scripts eller HTML-kode.

Jeg holder snuden væk fra sådanne spørgsmål fremover. Er der nogen af Jer, der VIL have klar besked fra andre end mig, så ring til Kulturministeriet og få det af/bekræftet. Hvis ikke man skal kunne hente de korrekte informationer fra dén instans, så aner jeg ingenting længere. Så kan I selv få facts serveret og føre diskussionen videre. Jeg trækker mig helt og aldeles ud, og fortsat god weekend :o)
Avatar billede roenving Novice
28. august 2004 - 16:30 #44
Jamen du sammenblander jo vidt forskellige ting !o]

-- fordi der findes et frit tilgængeligt sprog (f.eks. javascript eller dansk !-), betyder det ikke, at hvis man frembringer noget ved hjælp af dette sprog, så kan det ikke være genstand for beskyttelse efter ophavsretsbestemmelserne ...

-- uanset hvilket medie eller frembringelsesmåde, du bruger (også vådt sand !-) kan et værk være unikt !o]
Avatar billede mik789 Nybegynder
29. august 2004 - 07:07 #45
jamen et Date-udvidelses-script, f.eks., er bare ikke et "værk". Måske en "teknik" - og så hører det vel under patentlovgivningen.
Avatar billede roenving Novice
29. august 2004 - 07:09 #46
Hvadfor ikke ?-)
Avatar billede mik789 Nybegynder
29. august 2004 - 07:18 #47
jeg kender ganske vist ikke den præcise definition af "værk" i ophavsretsloven (hvor begrebet jo bruges, jfr. sancbox 26/08-2004 18:54:32), men almindeligvis er et værk det der kommunikeres, den motode, den teknik (f.eks. lydsampling, spraymaling, special effects), hvormed det kommunikeres.
Avatar billede mik789 Nybegynder
29. august 2004 - 07:19 #48
ups, der røg et IKKE:

almindeligvis er et værk det der kommunikeres, IKKE den motode, den teknik (f.eks. lydsampling, spraymaling, special effects), hvormed det kommunikeres.
Avatar billede roenving Novice
29. august 2004 - 07:28 #49
Og ?-)

Javascript indeholder en masse metoder, men det gør dansk også !-)
Avatar billede mik789 Nybegynder
29. august 2004 - 07:30 #50
hvem har copyright på dansk eller nye udtryk i dansk? ;-)
Avatar billede roenving Novice
29. august 2004 - 07:33 #51
Du kan sagtens på dansk skrive et værk, som er ophavsretsligt beskyttet, faktisk er det svært at undgå det ...
Avatar billede roenving Novice
29. august 2004 - 07:37 #52
Så hvorfor skulle det være anderledes, hvis du skrev det på engelsk, amerikansk, kinesisk, Delhi, Java eller javascript ?-)
Avatar billede mik789 Nybegynder
29. august 2004 - 07:42 #53
ja selvfølgelig... du kan skrive et værk på balinesisk, urdu, finsk eller vendelbodialekt og få det copyrightet. og i sprog er det sådan at du ikke kan adskille ord fra tanker, så det der copyrightes er ikke en abstrakt tanke, men dens konkrete udtryk i et sprog.

Herefter kan ingen citere længere passager fra bogen uden kildeangivelse eller som sine egne. Men de kan sagtens pille originale nye udtryk i bogen ud og bruge dem. Disse vendinger kan indgå i det fælles sprog og kommer måske med i næste udgave af retskrivningsordbogen. Men disse ord kan alle bruge. De er ikke omfattet af ophavsretsloven på samme måde som længere citater eller hele værket er. Jeg mener at dit eksempel med et Date-udvidelses-script svarer til en ny vending, en ny konstruktion, ikke et nyt selvstændigt kommunikativt udtryk.
Avatar billede mik789 Nybegynder
29. august 2004 - 07:43 #54
kan du ikke se skellet mellem det der kommunikeres, og den metode hvormed der kommunikeres?
Avatar billede roenving Novice
29. august 2004 - 07:49 #55
Selv det mest originale værk består grundlæggende af banale bidder kombineret på en måde, så det er originalt, så det har ingen sammenhæng med måden, det kommunikeres på ...

-- og har en filmstump en anderledes originalitet, fordi det sendes på fjernsyn, streames på internettet eller vises i en biograf ?-)
Avatar billede mik789 Nybegynder
29. august 2004 - 07:50 #56
eller m.a.o.: et script har ikke noget budskab, ikke noget æstetisk eller politisk udtryk. det er en metode til at formidle den slags budskaber men er ikke selv et budskab. Det er budskaber og æstetiske eller politiske udtryk der kan copyrightes ikke kommunikationsmetoden.
Avatar billede mik789 Nybegynder
29. august 2004 - 07:51 #57
jo, filmstumpen er copyrightet, men streamingmetoden er det ikke - måske patenterert
Avatar billede roenving Novice
29. august 2004 - 07:52 #58
Jeg spurgte netop til originaliteten ...

-- hvilket også sagtens kan være tilfældet med et script !-)
Avatar billede mik789 Nybegynder
29. august 2004 - 07:53 #59
jamen det er ikke den tekniske originalitet der er kriteriet, det er budskabet (og det behøver ikke engang at være originalt, bare der er en forfatter ;-)
Avatar billede roenving Novice
29. august 2004 - 07:55 #60
For håndhævelse af ophavsret skal du påvise at det, du har frembragt er originalt, det har faktisk ikke det fjerneste med metode eller medie at gøre !-)
Avatar billede mik789 Nybegynder
29. august 2004 - 07:57 #61
jeg tror ikke det er nok at det er "originalt" (nyt). en ny kabelteknik, eller måde at filmbeklæde en teflonstegepande er også original. men jeg tror ikke du kan copyrighte den. du kan patentere den, men det er noget andet
Avatar billede roenving Novice
29. august 2004 - 07:58 #62
-- og forøvrigt, hvor har du det fra, at der skal være et budskab ?-)

-- det er da rasende ligegyldigt om det du frembringer har et indhold, faktisk er nogle af de mest berømte malerier fra nihilismen bevidst skabt for ikke at have et budskab !-)
Avatar billede mik789 Nybegynder
29. august 2004 - 07:59 #63
og derved afsender de netop et budskab - om ikke at have et budskab ;-)
Avatar billede mik789 Nybegynder
29. august 2004 - 08:00 #64
så er vi ovre i "hvad er kunst"? og det er meget tricky. det er diskussionen om "værk" også - det er derfor dette spørgsmål ikke er så ligetil endda. Stadig tror jeg at man trækker et skel mellem kommunikationsindhold og kommunikationsmetode, der har betydning for om et produkt hører under ophavsretsloven eller patentloven.
Avatar billede roenving Novice
29. august 2004 - 08:02 #65
Efter den fortolkning, har disse udgydelser principielt ingen chance for at forfægte ophavsret ?-)

-- uanset om man ellers kan mene hvad man vil om ophavsret og originalitet i de linjer, som her er smidt, er der ikke i princippet tvivl om, at der findes en ophavsret ...
Avatar billede mik789 Nybegynder
29. august 2004 - 08:05 #66
selvfølgelig (?). vi har jo sagt noget vi mener og vi har endda lagt navnt til ;-) omend at alias. jeg kan ikke se det på nogen måde er i konflikt med hvad jeg har sagt ovenfor. Det vi her har skrevet er som andre budskaber på nettet, omfattet af copyrights, men de scripts der ligger til grund for at det kan vises her på Eksperten er ikke en del af den suppe. Der har vi jo netop skellet mellem kommunikationsindhold og kommunikationsteknik igen.
Avatar billede mik789 Nybegynder
29. august 2004 - 08:15 #67
Jeg tror man skal holde fast i at der i princippet ikke skelnes mellem et trykt budskab og et elektronisk i sp. om copyrights. Alt hvad der ligger på nettet er copyrightbeskyttet. Derfor kan vi også drage en parallel mellem en teknik i den grafiske proces (montage, pdf, farvestyring, trykkemaskiner osv.) og scripts i den elektroniske kommunikationsteknik. På samme måde som at montageteknikken ikke er et copyrightspørgsmål, men et patentspørgsmål, er scripts det heller ikke. Kommunikationsproduktet, derimod, bogen eller budksabet på nettet - som f.eks. disse linjer - er til gengæld copyrightet.
Avatar billede steen_hansen Forsker
29. august 2004 - 08:49 #68
Jeg lovede mig selv ikke at blande mig, men kan ikke lade være. roenving, jeg mener mik789 har fat i noget essentielt her. Du mener, at uanset hvordan og uanset i hvilken sammenhæng det foregår, så kan du altid påberåbe dig ophavsretten, hvis du på en eller anden måde forfatter et eller andet, som du på en eller anden måde med et eller andet middel nedfælder.

Alle de interne mails eller interne memos, der bliver mailet rundt på din arbejdsplads, er ikke omfattet af Ophavsretsloven. Selvom du forfatter og sender en mail, har du ikke ophavsretten til mailen/værket, fordi den er ejet af din arbejdsplads, den er skrevet på en computer ejet af din arbejdsgiver, der er blevet stillet værktøjer til rådighed, så du kan udforme og afsende din mail af din arbejdsgiver, til brug for dine kollegaer, som også er ansat af din arbejdsgiver. Alt, hvad der bliver forfattet og udgivet på din arbejdsplads i arbejdsøjemed, ejes af din arbejdsgiver, og derfor kan du ikke påberåbe dig ophavsretten. For mig at se er samme princip gældende i Ophavsretsloven. Der står ikke direkte JavaScript, HTML eller andet i loven, men de er sammenfattet under en bestemmelse i loven. Jeg skal nok prøve at finde frem til den, men har endnu ikke haft en chance.

Skriver du en artikel på din arbejdsplads, som publiceres offentligt, står du som forfatter af artiklen, og derfor har du de ubetingede og ukrænkelige rettigheder til din egen artikel.

Vi har også ytringsfriheden, som er en grundlovssikret ret, men det giver os ikke ret til at fremsætte injurier eller ytre os rascistisk. Vi kan ikke henholde os til ytringsfriheden, hvis vi ytrer os på en måde, som har til hensigt at nedgøre en person i egne eller andres øjne. Selv ytringsfriheden har begrænsninger, som Ophavsretsloven også har det. Hvis nogen kalder mig et dumt svin, er det OK at kalde mig for et dumt svin, hvis de kan bevise, at jeg er et svin, der er dumt. Du kan påberåbe dig Ophavsretten til dit værk, medmindre der er forhold, der umuliggør det. Som f.eks. interne mails på din arbejdsplads, eller scripts skrevet i et sprog, som Netscape ejer rettighederne til. Gudskelov for alle os andre har de givet alle ret til at bruge det, men der er i Ohavsretsloven ikke givet tilladelse til påberåbe sig ophavsret til noget som helst, der er anvendt med dette medie. Jeg skal nok prøve at finde det sted, som juristerne i hhv. Politikens Hus og Kulturministeriet påpeger. Om det lige bliver i dag kan jeg ikke love, men jeg skal nok vende tilbage.
Avatar billede roenving Novice
29. august 2004 - 09:34 #69
Hvor er lige forskellen på, at det er skrevet på dansk, svensk, swahili, java eller javascript ?-)
Avatar billede steen_hansen Forsker
29. august 2004 - 09:58 #70
Forskellen ligger i rettighederne. Har du købt en licens til et stykke software, kan du påberåbe dig ophavsretten. JavaScript og HTML skal, som jeg har forstået det, sidestilles med frie tanker, idéer og principper m.m. Og ingen af dem kan du kræve ophavsretten på.

Hvis der er nogen, der kan påberåbe sig ophavsretten på et JavaScript, er det Netscape. Så vidt jeg ved har de ingen interesse i det, eftersom de har frigivet værktøjet i den føromtalte ånd.

At man så i bestemte lande kan søge om og få patentretten til et JavaScript designet til brug på Internettet - ja, så meget kender jeg ikke til de forskelle landes lovgivning, og hvorfor der ikke er en konflikt mellem det enkelte lands accept af en patentansøgning, og Netscapes filosofi. Men som det ser ud i dag, kan man i Danmark ikke påberåbe sig ophavsretten.
Avatar billede roenving Novice
29. august 2004 - 10:02 #71
Det var forskellen om det var på dansk eller javascript, jeg spurgte til ...

Hvis jeg skriver et program i javascript har jeg præcis så meget rettighed til det, som hvis jeg skriver en artikel på dansk !-)
Avatar billede steen_hansen Forsker
29. august 2004 - 10:47 #72
Jeg skriver det her under forudsætning af, at de oplysninger, som jeg har fået fra de jurister, er korrekte :o)

Du kan skrive en artikel på swahili, serbokroatisk eller dansk, og du har fuldstændigt automatisk den ukrænkelige ophavsret til din egen artikel. Denne artikel er skrevet i et eller andet nationalt sprog, og den kan udtrykke nogle anskuelser, nogle tanker, nogle strategier eller hvad du nu baserer din artikel/bog på. Ingen har lov til bare at tage de skrevne ord og anvende det andre steder uden din skriftelige tilladelse. Dog gives der nogle få muligheder for at tage kopier til eget brug i visse tilfælde, under visse omstændigheder, men det er jeg ikke helt inde i.

En helt anden ting er forsøge at påberåbe sig ophavsretten til en idé. Det kan man ikke. Jeg kan overhøre en samtale mellem dig og en god ven nede på caféen i gågaden, hvor du præsenterer din idé for din ven, og der er ingen lov, der kan forhindre mig i at gå direkte hjem og føre denne idé ud i livet eller tage den til mig.

Jeg kan tilegne mig bestemte principper, som er identiske med en eller anden persons principper, eller måske principper, som er identiske med de principper, som et helt kulturelt samfund lever efter. Der er ingen lov i Danmark, der kan forhindre mig i det.

Mht. JavaScript har Netscape sagt (igen som jeg forstår det), at nu leverer vi kvit og frit til alle nogle muligheder for at opnå bestemte effekter eller nogle bestemte funktioner med et værktøj, som vi kalder for JavaScript. Det er noget browseren kan fortolke, og det skal alle have mulighed for at benytte. Derfor er der ingen, der skal påberåbe sig ophavsretten til scripts anvendt med dette værktøj. At påberåbe sig ophavsretten til scripts, er kun noget vi, Netscape, kan, men det er ikke idéen med det. Dette er til for alle uden restriktioner.

Det jeg forsøger at nå frem til er, at der er forskel på hvad du kan kræve ophavsretsbeskyttet, og hvad du ikke kan. Som med arbejdspladsen i 29/08-2004 08:49:29. Man kan ikke bare automatisk kræve ophavsret på ALT hvad der bliver skrevet, der er visse undtagelser. På samme måde, som der er begrænsninger i ytringsfriheden, er der også begrænsninger i hvad vi kan kræve ophavsret på. Så der er forskel på, om du har ophavsretten til noget skrevet på dansk eller i JavaScript, som jeg har forstået det. Og jeg har forstået det på den måde, fordi det er blevet mig fortalt på den måde :o)

Der, hvor du vil hen, er som jeg forstår det, at bare du skriver noget med en pind i vådt sand, med et stykke kul på toiletrullen eller udformer et script i JavaScript eller HTML, så kan du påberåbe dig ophavsretten? Sålænge du bare får nedfældet noget på en eller anden måde? Hvis det er tilfældet, så burde du også kunne påberåbe dig ophavsretten og ophavsretsbeskytte dine mails, som du forfatter i arbejdsøjemed og sender rundt til dine kollegaer. Så burde ophavsretten til de hjemmesider, som du udvikler for din arbejdsplads, også automatisk tilfalde dig? Det gør de ikke, det firma, som du er ansat i, ejer hvad du udvikler. Så det hele ender på rettigheder. Hverken du eller jeg har rettighederne til JavaScript, det har Netscape. De har så bare givet os andre til at gøre uhæmmet brug af det, men ikke at søge det ophavsretsbeskyttet.
Avatar billede steen_hansen Forsker
29. august 2004 - 10:51 #73
Og den danske lovgivning giver heller ikke mulighed for at ophavsretsbeskytte et JavaScript designet til brug på Internettet. I det mindste som jeg har forstået det - igen :o)
Avatar billede steen_hansen Forsker
29. august 2004 - 10:55 #74
Det er nok også derfor der ikke kan kræves ophavsret på et JavaScript eller kode i HTML, men at der bliver søgt patentretten til visse scripts. Især USA skulle være large med disse patenter, men de patenter vil kun være gældende i de lande, som accepterer og godkender dem. Og det gør Danmark ikke, som det ser ud i dag.
Avatar billede roenving Novice
29. august 2004 - 10:58 #75
Hvorfor blander du værktøjet sammen med resultatet ?-)

Hvem der har udformet et redskab har ingen indflydelse på rettighederne til produkter, du laver med det ...

-- og grunden til at arbejdsgiveren har retten til de produkter, du laver i arbejdstiden, er at han har købt den !-)
Avatar billede steen_hansen Forsker
29. august 2004 - 11:15 #76
1) Fordi der i loven bliver skelnet mellem de værktøjer og de forhold vedr. værktøjerne du anvender :o)

2) Jo, i tilfældet med JavaScript er der, når det sidestilles med frie tanker etc.

3) Netop. Eksemplet med arbejdsgiveren var bare for at illustrere, at du ikke bare ubetinget har ophavsretten til alt hvad du forfatter. Og det er mit indtryk, at der er der du vil hen :o)
Avatar billede steen_hansen Forsker
29. august 2004 - 11:16 #77
3) På samme måde, som selvom vi har ytringsfrihed i Danmark, så er den alligevel underlagt nogle bestemmelser og begrænset.
Avatar billede steen_hansen Forsker
02. september 2004 - 23:15 #78
roenving, du er CoAdmin, er du ikke? Hvad med at foreslå Admin en kategori, der hedder "Jura" eller noget i den stil, men dertilhørende relevante underpunkter? Jeg tror helt naturligt, at evt. jurister ville søge mod de kategorier, og det kunne blive interessant. Hvis de da findes på E :)
Avatar billede roenving Novice
02. september 2004 - 23:31 #79
Min chance for at gøre noget er ikke anderledes end din, så du skal smide den under Eksperten/forslag, der tror jeg han kigger ret ofte !-)
Avatar billede steen_hansen Forsker
02. september 2004 - 23:32 #80
Ok, jeg troede I havde et tæt samarbejde. Men tak for forslaget, jeg tror jeg vil prøve :o)
Avatar billede steen_hansen Forsker
18. oktober 2004 - 21:40 #81
roenving m.fl., jeg lovede at vende tilbage med noget brugbart i hht. Ophavsretsloven. Det er jeg ikke nået til endnu, men jeg har snakket med en jurist, som har lovet mig at komme med noget helt konkret, som vil pinpointe det sted i loven, hvor det står. Yderligere vil hun komme med en forklaring på hvorfor loven fortolkes og praktiseres, som den nu gør.

For lige at ridse hendes ord op, så lægger jeg lige mine notater:

- Netscape har _eneretten_ til java script:
      - Du kan med andre ord ikke udstede et certifikat sammen med dit JavaScript, eller forlange, at brugerne af din hjemmeside er i besiddelse af ét.
      - Desuden er der ikke tale om decideret software, men scripts, som bliver fortolket i en browser.
      - Der er også økonomi inde i billedet, eftersom man kan sige, at JavaScript er underkastet allemands-retten, hvis man kan tale om "alle-mandsretten" mht. JavaScript; Enhver er i sin ret til at benytte det uden nogen form for restriktioner. Endnu en vægtig grund til, at man ikke kan kræve sine scripts ophavsretsbeskyttet. Så skulle det iflg. juristen være slået fast, at man ikke kan ophavsretsbeskytte programmeringsmetoder eller almindelige principper for opbygning af databaser eller hjemmesider.

Hvis man kunne beskytte sine JavaScripts, ville det føre til en uacceptabel centralisering og formentlig også en retardering af den almindelige videreudvikling af teknologien, som vil være en dimentral modsætning til den generelle faglige interesse, der ligger i at understøtte generelle programmeringsfærdigheder. Og det har Netscape jo klart givet udtryk for, at de ikke ønsker, det var hverken ønsket eller hensigten med JavaScript.

Hun fortalte endvidere, at det ville kunne sammenlignes med, at man søgte at ophavsretsbeskytte idéen med at fotografere Rundetårn eller male Sjællands Odde. Enhver har ret til at tage et billede af Rundetårn, og i princippet kan både du og jeg ved et tilfælde få taget billeder, som er fuldstændigt identiske. Billederne kan vi hver især ophavsretsbeskytte, samt evt. re-publiceringer. Men så er der tale om værker, og ikke subrutiner, programmeringsmetoder eller andre værktøjer, der kan hjælpe til med at give udtryk for noget, eller som kan udføre bestemte rutiner på Internettet.

Hun kom med et andet eksempel: "Tænkte man sig f.eks., at Charlie Parker og Dizzie Gillespie havde ophavsret til be-bop musikken, havde dette kunnet blokere hele denne del og udvikling af jazz-musikken _årtier_ ind i fremtiden."

Desuden ville der i teorien også opstå problemer mht. bevisbyrden, for jeg kunne udvikle et JavaScript, og samme minut har du lagt et identisk script ud. Det vil vanskeliggøres af, at der ikke forefindes licenser, certifikater eller ægthedsbeviser. Lige så svært det kan være at afgøre, hvad folk programmerer sig frem til i _privatsfæren_ til Internettet (og dermed få mulighed for at håndhæve loven), lige så svært kan det være at afgøre hvem der er ophavsmanden til et script på Internettet. Men problemet findes i dag overhovedet ikke i Danmark, eftersom man ikke kan kræve sine scripts til Internettet beskyttet, endsige søge patentretten til dem. Der findes heller ikke søgsmål idag, der vedr. emnet. Som iøvrigt nok aldrig ville finde vej ind i en retssal.

Der er i mit sind ikke tvivl, nu har jeg snart fået det fra så mange sider: Du kan _ikke_ ophavsretsbeskytte dine JavaScripts, databaser, måder at lave hjemmesider på etc. Kun dit design, din grafik og dine artikler/skrifter/værker etc. Om I andre evt. vil tolke det anderledes, må være op til Jer selv, det skal jeg ikke blande mig i. Hvis man kunne beskytte sine scripts, ville der nok også være en mulighed for at skjule koden eller kompilere den, man ville få muligheden på en eller anden måde. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet af dette spørgsmål :)

Nu har vores lille debat ligget stille et godt stykke tid, og jeg er ikke meget for at rippe op i noget. Jeg er heller ikke interesseret i at skulle forsvare hvad jeg får fortalt (der er ingen idé i at skyde budbringeren:) Men jeg lovede længere oppe på siden at vende tilbage (jeg har været meget i tvivl, om jeg bare skulle lade som ingenting).

Det har jeg nu gjort, og når juristen vender tilbage med det helt konkrete sted i loven samt forklaringen på hvorfor den bliver praktiseret som den gør, lover jeg at bringe det her, hvis det har interesse. Og så ellers en god aften til alle, da! :)
Avatar billede Slettet bruger
18. oktober 2004 - 23:23 #82
Jeg er glad for at denne debat ikke er afsluttet og glæder mig til at høre juristens svar på de konkrete relevante paragraffer, som siger, at f.eks et program skrevet i JavaScript IKKE er et værk og dermed ikke nyder samme beskyttelse under ophavsretsloven som alle andre værker.

Jeg er dog overbevist om, at det har intet at gøre med om det kan lade sig gøre at kompilere eller på anden måde skjule kildekoden.

Ligeledes har jeg svært ved at forestille mig, at det skulle være relevant, hvorvidt man har benyttet alment tilgængelige værktøjer og sprog til opgaven. (Så skulle en tekst, jeg har skrevet på tomme pladser i Føtex' reklameblad med en kuglepen lånt ved informationen i butikken også være stillet anderledes end hvis jeg havde skrevet samme tekst herhjemme på normalt købt papir med en normalt købt kuglepen.)

Endelig, har jeg svært ved at tage den jurist alvorlig, hvis hun brugte det eksempel med be-bop. Ophavsret beskytter jo netop kun konkrete værker og ikke generelle ideer. At jeg har lavet en JavaScript-dropdown-menu forhindrer på ingen måde dig i også at lave en, men du må ikke bare bruge min uden tilladelse (hvis jeg har ret og ophavsret også gælder for JavaScript.).

Men jeg venter med spænding på de specifikker paragraffer.
Avatar billede roenving Novice
19. oktober 2004 - 00:17 #83
Enig med sandbox ...
Avatar billede steen_hansen Forsker
19. oktober 2004 - 01:02 #84
Uanset om et JavaScript kan betegnes som et værk eller ej, så er essensen i det, at Netscape har eneretten. Kun Netscape ville kunne kræve de scripts, som de evt. selv har udviklet, ophavsretsbeskyttet. Men det har jeg endnu ikke set praktiseret, og det ville også være selvmodsigende, hvis deres intentioner med at forære det betingelsesløst væk til Gud og hvermand er, at det skal have lov til at udvikle sig, og være til glæde for alle.

Det med be-bop kunne lige så godt have været et andet eksempel, som f.eks. at man ikke kan kræve ophavsretten på at skrive med en blyant, male et maleri eller cykle til købmanden efter kaffe. Lige så frit det er enhver stillet at gøre alle disse ting, lige så frit stillet er enhver mht. at udvikle JavaScripts til brug på Internettet.

HTML er gratis og enhver frit at bruge, og det er JavaScript jo også. Der er _ingen_, der kan ophavsretsbeskytte en style i et stylesheet f.eks, eller et script der fortæller dig hvilken ugedag det er i dag. Eller noget andet lavet i f.eks. HTML, CSS eller JavaScript.

Den med Føtex' reklameblad og kuglepen er ikke et godt eksempel, synes jeg. Skriver du et værk på Føtex' reklameblad, står du som forfatter af værket, og så har du den ukrænkelige ophavsret :) Der _er_ forskel på, om du skriver en historie, eller om du udvikler et smart stylesheet.

Hvis nu du har en skiiiii....smart drop-down menu lavet i JavaScript på din hjemmeside, så er der ikke så meget at gøre, hvis den pludselig dukker op på min side, eller på en hvilken som helst anden side. Jeg må gerne bruge den uden din tilladelse. Det er ikke engang sikkert, at jeg har "lånt" dit JavaScript. Men du kan under ingen omstændigheder sige, at fordi du har udviklet den, så er der ingen der må bruge den, uden at have indhentet tilladelse fra dig først. Det ville kun Netscape kunne gøre, eftersom de

1. har eneretten til JavaScripts
2. har lagt det ud til _alle_, kvit og frit
3. ikke ønsker, at udviklingen skal sinkes, indsnævres eller støde på barrierer i form af copyrights.

Prøv at læse det én gang til :) Bare fordi man nedfælder et eller andet på en eller anden måde på et eller andet, så har man ikke automatisk ophavsretten. Ikke alt hvad der bliver nedfældet, er et værk. En indkøbsseddel er ikke et værk, det er en kort huskeliste. Et JavaScript er ikke et værk, det er et script stykket sammen af en samling kommandoer og rutiner <!>til brug på Internettet</!>. Som godt nok pr. definition udgør et program. Men Netscape har stadigvæk eneretten, det er der ingen af os andre, der har. En kort besked til konen er ikke værk, det er bare en lille besked, hvis længde og omfang gør, at man ikke kan betegne det som et værk, selvom det er unikt. En bog, en historie, en artikel, en skulptur, et stykke software, et maleri, et foto, en bygning, en facade på et hus m.m. er alle værker.

Når der er tale om Internettet, så er der åbenbart tale om, at det er til for alle. Lav din hjemmeside, som du lyster. Bare du ikke plagierer andres design, artikler og grafik. Men der er intet til hinder for, at andre benytter nøjagtig samme metoder og JavaScripts, bygger hele strukturen op i HTML, så siden er identisk med din. Så længe man ikke kopierer indholdet, designet mv. Altså det udtrykte, og ikke værktøjerne/metoderne/strukturen bag.

Hun har så bare fortalt mig, hvad jeg har hørt før, der er intet nyt i det. Men jeg glæder mig da også til se lovens bogstav sort på hvidt, netop p.gr.a. vores lille debat :)

Det virker på mig som om I ikke rigtigt forstår hvor jeg vil hen. Det kan godt være I gør, men prøv at læse det én gang til - også fra før i dag. Dem jeg har snakket med, siger samstemmende det samme, jeg kan ikke se hvorfor der skulle opstå tvivl :)

Nok om det, jeg er daffet i seng. Hygge!
Avatar billede roenving Novice
19. oktober 2004 - 01:20 #85
Netscape har zq ikke eneretten til dine værker, de har kun eneretten til kodesproget javascript, og den eneret har de besluttet skal tilfalde alle brugere af indernettet ...

Det er noget gudsjammerligt vrøvl, at en ret til et formidlingsmiddel er ensbetydende med at man så også har absolut ret til ting, som publiceres med det middel ...

Hvis logikken skulle holde, ville det betyde, at det ikke var muligt at udgive nogetsomhelst i pdf-format, da det så kun ville være Adobe, som kunne kræve en ophavsret ...

Ligesom det også ville være umuligt at beskytte noget med ophavsret, hvis der var blevet brugt en almindeligt udbredt metode, som alle havde adgang til, f.eks. papir og blyant ...

-- og eksemplet med Føtex' reklame er da godt nok ...

-- og logikken går fuldstændig bananas, i din punktopstilling:

1. Nej, Netscape har _ikke_ retten til alle javascripts, men til javascript-sproget som sådan ...
2. Det, som er lagt ud til fri afbenyttelse, er ikke alle mulige værker, men netop de principper, du kan kode efter (Selvom en-eller-anden gut i 1444 opfandt en metode til at mangfoldiggøre et givet værk, har han eller hans arvinger ikke derved automatisk retten til alle værker, som er mangfoldiggjort ved hjælp af den metode !-)
3. Og at beskytte et værk påvirker ikke på nogensomhelst måde en udbredelse af de muligheder, som den pågældende metode til at kode på, muliggør. Alene det, at andre kan se, at det er muligt at udføre en given opgave, giver grobund for en udvikling.

-- du blander simpelthen medie og værk sammen, og de har jo som bekendt ikke et principielt nødvendigt forhold til hinanden ...

Et stykke musik fremstillet i et bestemt computer-program kan under ingen omstændigheder pålægges restriktioner fra det pågældende programs fremstiller eller distributør, ikke engang hvis der udelukkende er brugt sample-stumper, som medfølger programmet som eksempler ...
Avatar billede Slettet bruger
19. oktober 2004 - 01:46 #86
Hvis den tankegang skulle holde, så ville Bjarne Stroustrup (eller hans arbejdsgiver) have ophavsret til alle C++-programmer.

Det eneste Netscape har eneretten til (hvad angår ophavsret) er deres implementation af en JavaScript-fortolker. Derudover er det Netscape, der ejer varemærket "JavaScript", men det har de valgt ikke at opretholde, og det har som sådan ikke noget med ophavsret at gøre. Eventuelt kunne de måske have udtaget nogle patenter i forbindelse med JavaScript, men det har heller ikke noget med ophavsret at gøre.

Skriver jeg i min teksteditor noget JavaScript, som laver en menu, så har jeg ophavsretten til dette script, og den kan ingen (uden en retssag med efterfølgende dom) tage fra mig. Hvis jeg overtræder et patent, kan jeg måske forbydes at bruge mit script eller blive tvunget til at betale licens til patentejeren, men det vil stadig være mig, der har ophavsretten.

Og hvis jeg finder ud af at min menu er på din side, og du ikke har fået tilladelse, ville jeg nok sende dig en venlig anmodning.

(sidespor: Nu er det ganske sandsynligt, at hvis jeg laver en JavaScript-menu, vil jeg nok sætte en GPL-licens på, og så må du godt bruge den uden at spørge mig - du skal bare gøre opmærksom på licensen, hvis du giver den videre til andre.)
Avatar billede roenving Novice
19. oktober 2004 - 04:07 #87
Jeg kom forøvrigt til at tænke på en analogi mere:

Hvis den tankegang, som steen_hansen udtrykker, overføres i en yderlighed, vil det faktisk være Altec-Lansing, som havde rettighed til det allermeste af den musik, som idag afspilles offentligt, da deres højtalere har været det medie, som den første udgave af musikken har kunnet høres igennem ...
Avatar billede mik789 Nybegynder
19. oktober 2004 - 08:18 #88
diskussionen kører fortsat i ring, men alligevel... :

"-- du blander simpelthen medie og værk sammen, og de har jo som bekendt ikke et principielt nødvendigt forhold til hinanden ..."

siger roenving og mener vel at også et script (f.eks. til en dropdown menu) er et "værk", men det mener jeg ikke det er. "Værket" er det synlige design, ikke metoden. Ville det være et argument i sagen om Kronprinsens hjemmeside (som ville frifinde det danske bureau) hvis bureauet kunne sige at de havde da udviklet designet i css og ikke i javascript som det svenske firma der sagsøgte det danske bureau? Nej, det ville det ikke, fordi det slet ikke drejede sig om publikationsmetoden men om det grafiske design.

roenving&sandbox> hvis I har ret er det MEGET underligt at der ikke dagligt føres sager om copyrights til konkrete javascripts, når der føres tusinder af sager om tekst, design, musik og andre udtryk (_udtryk_, ikke medier) - underligt fordi det jo drejer sig om penge. Eller har I eksempler på sådanne konkrete sager? Det ville jo afgøre diskussionen her.
Avatar billede steen_hansen Forsker
21. oktober 2004 - 21:05 #89
Hej rødder!

Prøv at lægge alt det sammen, som jeg har skrevet og tænk på, at ikke alle principper nødvendigvis overføres fra én lov til en anden. Hvorfor de er skruet sammen som de er, kan vel kun den lovgivende magt svare reelt på. Jeg er temmelig sikker på, at en forklaring er at finde på folketinget.dk.

I stedet for at diskutere frem og tilbage, fremkomme med alle mulige og umulige tænkte situationer (og måske unødigt overophede debatten), så ring til Kulturministeriet. Er vi alle enige om, at eftersom de administrerer loven, at det er dem man skal tale med?

Jeg fik ét at vide af en jurist derinde fra, som svarer til hvad jeg har fået at vide af andre jurister andre steder fra (Politikens Hus og TDC). Jeg vil skyde på, at I får det samme at vide, hvis I gerne vil have det afklaret.

En ting jeg ikke er interesseret i, det er at komme på kant med nogen som helst p.gr.a. et sk... debatforum :)

Ha' en fortsat god aften, alle :)
Avatar billede steen_hansen Forsker
21. oktober 2004 - 21:13 #90
eksperten.dk er ikke bare et sk... debatforum. I ved vel hvad jeg mener, det håber jeg da :o)
Avatar billede Slettet bruger
21. oktober 2004 - 22:23 #91
Jeg prøver lige at opsummere vores uenigheder, før jeg skriver til dem. Meld gerne tilbage, hvis jeg har misforstået. Bemærk, at dette er ikke ment som et forsøg på at starte debatten igen, hvis du ikke ønsker det. Det er bare et forsøg på at afklare, hvad uenighederne er.

(Jeg er altid villig til at diskutere, og har mange gange prøvet at skændes meget højlydt med folk om et konkret emne, hvorefter vi ganske normalt snakkede om noget andet.)

Her er ophavsretsloven: http://www.infokiosk.dk/sw10352.asp

Og der står at værker, som er edb-programmer, er en art litterære værker. Det, der altså er spørgsmålet, er: Hvornår er et edb-program et værk? Det er desværre ikke besvaret i loven, hvilke minimumskrav, der gælder for at et program kan regnes som et værk.

Vi er nok enige om, at JavaScriptet i onmouseover="this.style.color='red';" ikke er nok til at opnå selvstændig beskyttelse. Det er simpelthen for småt, og kan nærmest sammenlignes med et enkelt ord fra en roman, der heller ikke beskyttes andet end som del af et større hele.

Til gengæld er vi ikke enige om et større script, som f.eks et menusystem eller en WYSIWYG-editor, der kan bruges på et webforum. Roenving og jeg mener, at det vil være beskyttet, og Steen og Mik mener det ikke er (andet end som en del af sidens layout eller lign.)

Desuden mener Steen (og måske også Mik) at i de særlige tilfælde, hvor et program skrevet i JavaScript kunne opnå beskyttelse under ophavsretsloven, tilfalder ophavsretten til sprogets opfindere: Netscape. Heri er Roenving og jeg ganske uenige.

Er det korrekt opfattet, at det er kernen i vores uenigheder?
Avatar billede roenving Novice
21. oktober 2004 - 22:31 #92
Det lyder som et meget rigtigt resume !-)
Avatar billede mik789 Nybegynder
21. oktober 2004 - 22:56 #93
Vi er vist i alle fald enige om at vi er ude i det man kalder en "gråzone".

Teksten bruger udtrykket "et edb-program", og spørgsmålet er ganske rigtigt hvor meget der skal til for at noget javascript kan siges at udgøre et "edb-program". Det er rigtigt at jeg  tror der skal meget til. Men HVOR meget aner jeg ikke. Og med jura er det jo sådan at der skal noget præcedens til. Man ser på hvilke retsager der har været før. Så kun hvis der tidligere er ført sager om ophavsret til noget JavaScript kan vi afgøre hvordan det forholder sig. Hvis det viser sig at der ikke er ført sådanne sager, må man finde ud af om det er fordi de er blevet afvist som faldende uden for lovens rammer, eller om det er fordi ingen har rejst sådanne sager før. I så fald må man jo bare vente til at nogen gør det.

Det med Netscape har jeg ingen mening om.
Avatar billede steen_hansen Forsker
22. oktober 2004 - 00:07 #94
Ok, for mig er der ingen tvivl, og I _skal_ ikke være enige med mig, og I må for min skyld gerne drage de oplysninger, som jeg har fået og videregivet, i tvivl :) For min skyld kan vi sagtens debattere, sålænge der er ikke er nogle sure miner bagefter :)

For lige at tage den med Netscape og eneretten: Hvis du nærlæser mine indlæg, vil du se jeg skrev, at de eneste, der kan egenudvikle javascripts og tillade sig at kræve dem ophavsretsbeskyttet, det er Netscape. Jeg skrev ikke, at de kan kræve ophavsretten på scripts udviklet af dig, roenving eller andre, for den har de ganske enkelt ikke, hvis I udvikler et unikt javascript, der aldrig før har set dagens lys :)

Som jeg skrev længere oppe, så er det min helt klare forståelse, at JavaScripts skal sidestilles med frie tanker, idéer, koncepter, slogans m.m., og ingen af disse kan ophavsretsbeskyttes. Sebastian prøvede engang i slutningen af 80'erne, da SID (tror jeg det var) kørte en kampagne med sloganet "Du er ikke alene".

Prøv at se div. jura-sider igennem (her er masser af henvisninger til sager, også fra Danmark). Her vil du kunne finde en masse om, at det er software (_ikke_ programmer og scripts), som man betegner som værker. Eksempler (min egen forståelse): MS Office, Adobe Photoshop osv. Her står også en del om, at man ikke betegner hjemmesider som værker, eller den måde de er bygget op på, men alene indholdet i dem: Artikler, billeder, filmklip, lydklip, grafik, sidens udtryk etc. Som juristen i Kulturministeriet sagde, så kan man lave den smarteste, den største, den mest udbyggede, den mest unikke indkøbskurv i hele Verden, og alligevel ikke kræve den ophavsretsbeskyttet. Det står enhver frit for at have en tilsvarende på sin egen side.

Som jeg forstod det, kan du ikke kræve din måde at bygge din side op på, strukturen i den, din måde at bygge din database op på eller de værktøjer du anvender for at kunne udføre bestemte funktioner (som f.eks. JavaScripts), ophavsretsbeskyttet.

Så ja, vi er uenige :) sandbox og roenving skelner mellem størrelsen, hvor jeg (og Mik?) har en klar forståelse af, at et javascript er et javascript iflg. lovens bogstav, og det uanset størrelsen. Som jeg forstår det, kan JavaScriptet have 1 eller 1000 programlinier; det vil stadig være et javascript :)

Nu har denne debat, som vi 4 har ført, fået mig til at tænke på, at man _ingen_ steder på nettet betaler for at komme ind på en side, fordi den er nok så smart lavet med en masse smarte funktioner. Alt er gratis, man kan surfe hvorhen man vil. Betaler man for noget som helst, så er det fordi man ønsker at benytte ganske bestemte services.

Når firmaer betaler dyre penge for at få lavet en hjemmeside, er det ikke selve dokumenterne, og den måde de er skruet sammen på, men for udviklernes viden. Jeg synes der er meget logik i, at man ikke kan beskytte hverken HTML eller JavaScripts. Og gudskelov da - hvis jeg har forstået det rigtigt. Det ville hæmme udviklingen, og gøre Internettet mindre interessant. Bare lige en personlig anskuelse :)
Avatar billede steen_hansen Forsker
22. oktober 2004 - 00:09 #95
Som jeg skrev længere oppe, så er det min helt klare forståelse, at JavaScripts skal sidestilles med frie tanker, idéer, koncepter, slogans m.m., og ingen af disse kan ophavsretsbeskyttes. Sebastian prøvede engang i slutningen af 80'erne, da SID (tror jeg det var) kørte en kampagne med sloganet "Du er ikke alene" ....... men han fik ikke medhold, glemte jeg at sætte på.
Avatar billede steen_hansen Forsker
20. december 2004 - 15:29 #96
Yo, sandbox! :)

Bare af ren nysgerrighed: Fik du svar på din forespørgsel?
Avatar billede Slettet bruger
20. december 2004 - 15:36 #97
Det havde jeg da helt glemt igen... Ikke sådan når man har gang i for meget på samme tid.
Avatar billede steen_hansen Forsker
21. december 2004 - 21:38 #98
Nu har vi taget debaten, så jeg var bare nysgerrig :o)

Hvis ikke vi snakkes, så må I alle ha' en glædelig jul :o)
Avatar billede phil-profil Nybegynder
23. maj 2006 - 16:13 #99
hej <INVISIBLE>hej </INVISIBLE>
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester