16. september 2004 - 10:34Der er
16 kommentarer og 1 løsning
Lagerstyring og website
Hejsa
Er her nogen der har erfaringer med webbaserede lager/produkt databaser.
Jeg har et lille firma med ca. 600 varenumre som skal kunne hentes frem med billede på internettet og bestilles online.
Jeg ville gerne have noget der også kunne holde lidt styr på de enkelte vares antal altså styring af lager.
Jeg har set Ofir har en slags produkt database man kan få på deres shop site men det er relativt dyrt. Der må være andre systemmer på nettet også ?
Jeg har også overvejet om man ligeså godt kan springe ud i Concorde XAL måske ? Nogen der har erfaringer med noget der nemt kan intergreres på ens webhotel hvis det er mySQL kompatibelt ?
Gode forslag med fordele og ulemper og evt. vejledninger ønskes og honoreres med masser af points :-)
Man risikerer data-tab, eller er nødsaget til at reparere en eller flere tabeller, fordi MySQL roder rundt i nogle nøgler. Der kan gå noget tid, før man opdager at hele systemet faktisk ikke virker, fordi der hverken kan læses fra eller skrives til en for systemet central tabel. For det meste er det de hyppigt anvendte tabeller, som korrupteres. MyISAM-tabeller er ofte skyld i nøgle-rod, som kræver at tabellen repareres, for at få tabellen op og køre igen. InnoDB-tabeller kan være årsag til langt alvorligere fejl, såsom at MySQL crasher med et brag, hvorefter man finder alle data pist væk. Jævnlig backup kan selvfølgelige afværge skadevirkningerne, men den eneste mulighed man har for at tage backup af InnoDB tabeller mens MySQL er i drift, er ved at SELECT'e alle data, og manuelt gemme dem på anden vis. Dette kræver ekstra udvikling, og kan tage pænt lang tid ved store data-mængder, hvor de givne tabeller samtidig skal låses for al anden adgang.
"ofte" = 3-4 gange årligt i driftmiljø, hvilket grænser til det uacceptable...
Sålænge data ikke er forretningskritiske, er MySQL en god og nem database at have med at gøre. Jeg kunne til nød gå med til at anvende MySQL, hvis jeg selv sørgede for driften og backuppen, men at overlade dette til et webhotel, turde jeg ikke, så længe data er kritiske og absolut ikke må gå tabt.
Jeg har mange dårlige erfaringer med MySQL, netop fra driftmiljøer, og flere spørgsmål her på eksperten vidner også om, at andre oplever samme problemer, selv i mindre, let belastede miljøer.
Access betegnes ikke som DBMS (DataBase Management System) på lige fod med MySQL, MS SQL Server, Oracle osv., men går i stedet under betegnelsen "Desktop database". Access er udemærket så længe vi ikke snakker flerbruger-systemer, og ja, den har det også med at gå i stykker engang imellem, hvorfor Microsoft (ligesom MySQL) har tænkt over at indbygge reperations-funktioner.
MySQL regnes ikke som stabil, men let at arbejde med og hurtig til simple opgaver, såsom mindre og mellemstore CMS-systemer.
Du finder ikke mange professionelle systemer, som kan gøre brug af MySQL, om overhovedet nogen. Hvis du skal bruge systemet til også at holde styr på regnskabet, kunne Navision XAL (hed engang Concorde XAL) være et bud.
Problemet er, at du er ude og rode i et emne (ERP-systemer), som ikke mange kender til her på eksperten. Da jeg ikke kender til de mange varianter, Navision har at tilbyde, kan jeg kun råde dig til at se på, om Navision har et system der passer til dine behov. Dog skal du hverken regne med at kunne benytte webhotel eller MySQL, men vil i stedet komme til at hoste systemet selv. Navision benytter som default deres egenudviklede database, men MS SQL Server kan vælges i stedet.
Dybest set har mine kommentarer haft til formål at råde dig fra at anvende webhoteller eller MySQL, hvis dine data er forretningskritiske og ikke må gå tabt. Kig i stedet efter de mere professionelle løsninger.
Du antyder godt nok, at du ønsker at fremstille produkterne på web'et - er det det eneste du ønsker, eller ønsker du samtidig at styre din virksomhed og lager med samme værktøj?
"Du finder ikke mange professionelle systemer, som kan gøre brug af MySQL, om overhovedet nogen."
Såsom...
NASA? (håndtering af alle leveranceudbud $25K-$550k) Yahoo!? (business-sektionen; aktiepriser oma) Associated Press? (det er MySQL der ligger bag ved softwaren, der rundsender alle deres nyheder) osv.
dsj> hvis du ikke er i stand til at svare på spørgsmålet, så lad i det mindste være med at belemre andre med din uvidenhed.
enco> Jeg har ikke mange erfaringer med lige det du er ude efter -- men med kun 600 varenumre kan du sagtens overveje MS-Access; det kan den fint håndtere. Men helt ærligt, med en så begrænset mængde data, så ville jeg overveje at gå helt uden om databaser og i stedet udveksle data vha. CSV-filer, XML eller noget andet som er let at overskue, ind- og afkode.
Majkat >> Når jeg skriver "professionelle systemer" tænker jeg på ERP-systemer, da det er hvad spørgsmålet handler om, og ikke søgemaskiner og deslige.
Jeg arbejde professionelt med databaser og ved hvad jeg snakker om - lær venligst at tale pænt majkat.
Hvis systemet skal anvendes i et flerbruger-miljø, ville jeg end ikke overveje MS-Access, men MySQL kunne godt klare opgaven.
I øvrigt er MySQL opkøbt af SAP - som bemærkelsesværdigt ikke anvender den MySQL vi kender, men i stedet en kraftigt medificeret version. Måske fordi de ikke tør overlade forretningskritiske data til den...
Jeg er slet ikke me i jeres diskussion....og dsj du skyder godt nok noget forbi det der var hensigten med mit spørgsmål....måske fordi overskriften er "lagerstyring" burde nok have været noget med web shop der kan håndtere mange varer.
For det første er der ikke tale om nogen kritiske data så havde jeg aldrig spurgt efter en web løsning. Og når jeg nævner My SQL så er det fordi det umiddelbart er det der skal anvendes i det det også er gratis.
Der er som sagt tale om ca. 6oo vare numre der skal sælges på nettet. Jeg er komplet lige glad med jeres snak om MySQL. Det det handler om er en fornuftig shop løsning der også har en god styring af lageret. Jeg har brug for nogen der ved noget om det hav af database shop løsninger der findes på markedet....Ofir-shop, Jubii shop - dan domain-shop, freeway shop, e-wire mv. og alle de mage der findes. Det skal være stabilt og pris gunstigt.
enco> Jeg vil foreslå at du prøver at stille spørgsmålet i f.eks. kategorien "E-løsninger". Der er nok flere der, som har erfaringer med det du leder efter. Når du poster, så gør det klart at du er ude efter en "web-shop med lagerstyring" så du gør det klart at web-shop er det primære og lagerstyring det sekundære. 600 varenumre kan ikke bringe nogen database i knæ, så jeg tror du skal være meget mere fokuseret på stabiliteten af det der ligger før databasen (brugeroplevelse, admin-interfaces, etc.)
enco> læs ikke længere end hertil :-)
dsj> Nej, du ved ikke hvad du snakker om: - Hverken MySQL eller MySQL AB er blevet opkøbt af SAP. MySQL AB er et selvstændigt firma. - SAP bruger *ikke* MySQL. De bruger Oracle, MS-SQL, DB2 og MaxDB. Sidstnævnte hed indtil for nylig SAPdb. MaxDB og MySQL bliver i dag begge vedligeholdt af MySQL AB, men derudover har de intet til fælles.
enco >> Jeg har jo spurgt dig om, hvad du ønskede at benytte systemet til, men du har åbenbart ikke ønsket at uddybe det. Jeg har derfor heller ikke givet et svar, da jeg udemærket er klar over, at det jeg har skrevet ikke er svar på dit spørgsmål, men kunne være ting til overvejelse. Når du begynder at snakke om Concorde XAL, får man fornemmelsen af, at du skal bruge systemet til mere en blot præsentation...
majkat >> Det er fint at du giver dit besyv med, men derfor virker det dybt barnligt og uprofessionelt, med den tone du lægger an. Desuden er jeg ikke helt enig i hvad du skriver, men det hører ikke under dette spørgsmål at diskutere.
Det er ikke mig der kommer med en masse ligegyldige kommentarer om MySQL, der ikke på nogen måde besvarer det oprindelige spørgsmål. Det er heller ikke mig, der viderebringer nogle meget brede konklusioner baseret på hvad der (a) virker som et meget snævert erfaringsgrundlag og (b) faktuelt forkerte oplysninger.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.