Avatar billede aiglon Nybegynder
29. september 2004 - 22:00 Der er 9 kommentarer og
1 løsning

504 MB barrieren på gammel Pentium 1 maskine

Efter et bundkortforlis denne sommer måtte jeg undvære min PC i tre uger… Jeg har derfor fundet ud af, at det kan være fikst at have en reservemaskine klar til nødsituationer. Jeg har en tilfældigvis en PC fra 1994 stående med Pentium 1; 60MHz processor og AMI Premiere/PCI ED bundkort (bedre kendt som ”Batman's Revenge”), som jeg nu vil sætte op med Win98.

Jeg har prøvet at sætte en 10 GB Maxtor 91021U2 harddisk i den, som BIOS godt kunne finde, efter at jeg havde defineret den manuelt. Den er så stødt på ”504 MB barrieren” (lidt mærkeligt, for der sad før en 2 GB HD i, som den fint kunne jonglere med som én ”stor”, primær DOS-partition), men jeg vil jo gerne udnytte de 10 GB fuldt ud.

BIOS er 1.00.13.AF2, altså version 13, som mig bekendt er den ”nyeste”, der findes. At flashe ny BIOS synes derfor udelukket.

Næste mulighed er, iflg. Maxtor, at købe et ATA controller card (PCI) – det har jeg godt nok ikke prøvet (endnu), men hvem vil nu også investere i en museumsgenstand?

MaxBlast 3 (http://www.maxtor.com/en/support/downloads/maxblast3.htm) er derefter sidste udvej: Jeg downloadede det og bootede fra den diskette, programmet opretter – og det virker sådan set. Der oprettes et RAM drive, og lige pludselig spørger fdisk, om den skal understøtte store partitioner, hvorefter den uden vrøvl laver en sådan på 9,4 GB – næsten fuld kapacitet (og helt tilfredsstillende for mig). Men ”det” forsvinder, lige så snart man booter fra noget andet end MaxBlast3-disketten. Så er systemet tilbage på 504 MB-begræsningen – og det oprettede RAM drive er væk. Det må vel betyde, at programmet ikke lægger den EZ-BIOS på harddisken, som det burde(?) Programmet opfører sig heller ikke, som der står i vejledningen (http://maxtor.custhelp.com/cgi-bin/maxtor.cfg/php/enduser/std_adp.php?p_faqid=1327), for der kommer ikke noget spørgsmål, om man vil installere på systemdisk, og der kommer ingen instruktioner om den videre installation af OS. Bare en DOS-prompt. Jeg har også prøvet først at installere Windows på ”504MB-disken”, men det hjælper ikke: MaxBlast3 giver stadig kun en DOS-prompt, når man booter – og ved genstart er den store drevunderstøttelse væk.

Esupport.com påstår imidlertid, at de kan levere en ny BIOS til mit system (til 24,95 USD), som kan håndtere op til 137 GB. Men jeg har svært ved at tro, at de skulle ligge inde med en ny BIOS, der duer på det oldgamle bundkort, jeg har – med mindre BIOS’er kan være ”generiske”(?). Derfor vil jeg høre 1) om nogen har erfaringer med esupport.com’s bios’er og 2) om nogen kan løse problemet med 504 MB barrieren?
Avatar billede C:\> Juniormester
29. september 2004 - 22:14 #1
Jeg husker dårligt, men er det ikke noget med at LBA skal være slået til på disken i BIOS for at komme over de 512M.
Avatar billede aiglon Nybegynder
29. september 2004 - 22:20 #2
Ja, det har jeg også set/læst. Men den indstilling kan jeg ikke finde i min BIOS - hvis den da overhovedet er der.
Avatar billede fromsej Praktikant
29. september 2004 - 22:28 #3
Er Harddisken Fat16 eller Fat32 formateret.
Det kan være du skal Fdiske den og huske at sige ja til store diske.
http://www.eksperten.dk/artikler/122 - Fdisk.
Avatar billede aiglon Nybegynder
29. september 2004 - 22:37 #4
Jeg når ikke at formatere i DOS. Når jeg har kørt det nævnte MaxBlast3, kan jeg sige "ja" til store diske i fdisk - og kan oprette en primær DOSpartition på ca. 9 GB. Så langt, så godt. Men før jeg kan formatere disken, skal jeg jo genstarte. Og når jeg så booter f.eks. med Win98 installationsdiskette, står jeg med en ukendt, ikke-DOS partition på de 9 GB, som jeg er nødt til at slette for at kunne oprette en anden på 504 MB. Fdisk spørger nu ikke mere om understøttelse af store diske. Efter endnu en genstart kan jeg så formatere de 504 MB med FAT16.
Avatar billede fromsej Praktikant
29. september 2004 - 22:46 #5
Jeg har haft held med at partitionere en sådan HD.
Lav primær DOS partition på 99%, opret så logiske drev og se om ikke det narrer den.
Avatar billede aiglon Nybegynder
29. september 2004 - 22:48 #6
Altså, når jeg har bootet fra MaxBlast3-disketten?
Avatar billede fromsej Praktikant
29. september 2004 - 22:54 #7
Nej, fra en bootdiskette, hent en på www.bootdisk.com vælg Win98 OEM.
Avatar billede aiglon Nybegynder
29. september 2004 - 23:06 #8
Gerne, men er det ikke den samme som den bootdisk, jeg selv har til Win98...?
Avatar billede aiglon Nybegynder
01. oktober 2004 - 01:48 #9
Det virkede desværre heller ikke - for fdisk spurgte ikke, om der skulle være understøttelse af store diske. Jeg tillader mig at lukke spm. nu, for da jeg opdagede, at der i går var container til storskrald i gaden, hvor jeg bor, kunne jeg ikke modstå fristelsen til at komme af med den gamle PC.  R.I.P. :-)
Avatar billede fromsej Praktikant
01. oktober 2004 - 11:21 #10
*S*
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester