Avatar billede cloudhands Nybegynder
28. oktober 2004 - 23:06 Der er 5 kommentarer

Min computer crasher når jeg spiller Neverwinter Nights

Jeg har spillet Neverwinter Nights, et computerspil lavet af Atari i rundt regnet et år uden problemer. "Ligepludselig" er min computer begyndt at crashe når jeg spiller det.

Det begyndte for 14 dage siden kort efter at jeg downloadede den nyeste opdatering til spillet. Personligt er jeg ikke så sikker på at det er dét der er problemet, men jeg nævner det alene for at I kan vide hvad der gik forud for mit problem.

Udover den downloadede opdatering, så var det eneste "anderledes" som jeg ikke selv havde del i, at mit virus program (eTrust Antivirus fra Computer Associates) af en eller anden grund ikke længere autodownloadede fordi min registreringsnøgle skulle opdateres, hvilket jeg bestemt ikke forstod en hujende fis af, men det skete ikke desto mindre. Det tog mig ca. en uge at finde ud af at det var det der skulle til, men nu er det rettet og min antivirus er up to date igen.

Udover det har jeg ikke downloadet eller ændret på noget som helst, andet end at gemme dokumenter og den slags halløj, som ikke skulle ændre på noget af computerens opsætning.

Min computers specs. er som følger:

Processor Manufacturer: AMD
Processor Type: Athlon
Processor Speed: 3000+ ~2,1Ghz
Operating System / Service Pack: Windows XP with SP2
System RAM: 512 megs
Video Card Manufacturer: ATI
Video Card Model: Radeon 9600
Video Card RAM: 256 megs
Video Card Driver Version: 6.14.0010.6483
Sound Card Manufacturer: SoundMAX
Sound Card Model: No clue...
Sound Card Driver Version: 5.12.0001.3663

Jeg har gjort følgende på baggrund af råd jeg har fået på andre fora:

- Renset mine registrerings arkiver (med RegCleaner)
- Opdateret alle mine drivere undtagen til min BIOS (hvilket jeg er i gang med at få nogle oplysninger om fra producenten af min BIOS).
- Opdateret til DirectX 9.0c
- Sat skærmopløsningen i spillet og udenfor spillet til det samme. (600x800, 60Hz)
- Opdateret mine spilversioner. (1.64 for NWN og den nyeste version for Morrowind, som jeg ikke lige kan huske)
- Virusscannet min computer med den nyeste version af Computer Associates eTrust Antivirus.
- Lukket alle programmer i baggrunden som ikke er nødvendige at have kørende.
- Lavet en fuldstændig systemgenoprettelse med formatering og hele gøjemøget.
- Jeg har også prøvet at ned-datere min version af NWN fra 1.64 tilbage til 1.62 stadig uden held.
- Jeg har sågar sørget for at min computer, så vidt jeg ved, ikke bliver for overophedet. Den står mere "luftigt" end før.
- Jeg har også en funktion i mit ATI controlpanel (Skrivebord - Egenskaber - Indstillinger - Avanceret - 3D) hvor jeg kan skifte mellem OpenGL og Direct3D, men jeg kan ikke helt få den til at skifte imellem dem og blive der når jeg går ud af ATI controlpanel. Jeg har prøvet at lege lidt med den og se om det kunne gøre en forskel, men jeg har ikke fundet ud af noget endnu.
- Og sikkert en masse andet L*** som jeg ikke lige kan huske

Men INTET har hjulpet...

Computeren crasher ved at skærmbilledet fryser, lyden stopper og hverken keyboard eller mus reagerer.

Den crasher efter ca. 5-15 minutters spilletid og crashet er tilsyneladende ikke afhængig af grafiktyngde. Uanset hvad jeg er i gang med i spillet, så kan den finde på at crashe.

Jeg købte et nyt spil i dag The Elder Scrolls III: Morrowind, fordi jeg er træt af at NWN ikke virker. Jeg installerede det med alle updates og expansionpacks, sådan som det er anbefalet på spillets hjemmeside, men til min store forfærdelse, så crashede det nye spil også for mig efter ca. 20 minutters spilletid.

Hvad i al verden kan der være galt? Ingen har endnu kunne give et svar der virkede, hverken producenter af spillet, producenter af hardware eller andre spillere og computerfolk.
Avatar billede tonnybrandt Nybegynder
29. oktober 2004 - 00:17 #1
Prøv lige at teste din ram.
http://www.memtest86.com/

En kørsel med ramtesten i 1 times tid, burde afsløre en fejl hvis der er en.
Avatar billede c-holst Novice
31. oktober 2004 - 12:36 #2
hvordan går det så?
Avatar billede cloudhands Nybegynder
31. oktober 2004 - 17:25 #3
Hej venner... Det viste sig at være varmen i mit grafikkort der gav problemerne... Tak for interessen... Take care!
Avatar billede tonnybrandt Nybegynder
31. oktober 2004 - 17:34 #4
Velbekomme. Du kan så selv lægge et svar og acceptere det efterfølgende for at lukke spørgsmålet ordentligt :)
Avatar billede c-holst Novice
31. januar 2005 - 21:35 #5
hvordan går så, har du brug for mere hjælp, ellers synes jeg du skal lukke trådan
hvh
carsten
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester