Afviser installering af operativ program.
For et stykke tid siden samlede jeg en lille computer ud fra mine gamle stumper, og den virkede da også fint i et stykke tid. Siden den var online, uden nogen firewall, fik den nogle virusser og orme. Jeg tog det ikke som et stort problem, da jeg normalt ikke bruger den, så jeg satte bare virusserne i karantæne, og så ikke mere. Men, efter dette begyndte windows at opfører sig underligt. Ligemeget om jeg startede internettet, eller bare ville overfører filer, genstartede maskinen af sig selv. Det endte så med en formatering, og regnede jo med at jeg kunne få windows installeret uden problemer...Når jeg vil installer windows xp, er der nogle filer som den ikke vil læse fra disken. Efter et bare tryk på Enter, installer den alligevel. Men, når den kommer til installationen af windows, fortæller den mig at der er en sikkerhedsfejl, og bliver derfor nød til at genstarte. Dette gentager sig, efter hver genstart. Siden jeg har været ude for dette før, bestemte jeg mig for at installer Windows 98. Men da den var færdig med at installer, kom den med den samme fejl. Sikkerhedsfejl, og computeren skulle lukkes. Det underlige er dog, at jeg kan starte den i fejlsikret tilstand...
Den eneste løsning jeg har, er at det måske kunne være ram'ene. Jeg skiftede nemlig sd-ram'ene ud med ddr-ram, et par dage før den begyndte at genstarte af sig selv. Jeg kan huske at den computer som jeg sidder ved nu, også har haft dette problem. Jeg skiftede 2*256 ddr-ram blokke ud med en 512 ddr-ram blok, vilket resulterede i, at computeren genstartede, og til sidst, slet ikke ville starte. Jeg formatede, og prøvede at installer windows xp, men den fortalte at den ikke kunne læse nogle af filerne, som lå på xp cd'en.
Det endte med at jeg installerede endnu en 512 ddr-ram blok, det sted hvor den 2'en 256 ddr-ram blok havde siddet. det resulterede i at maskinen ville installer windows xp igen uden problemer.
Er der noget her som jeg har overset? Hvorfor kan man ikke skifte ramblokke uden den går kold?
Er det muligt at slette computerens hukommelse 100%?
