29. december 2004 - 23:56Der er
17 kommentarer og 2 løsninger
Mistet kontakt til CD-ROM i Windows 98
Hej.
Fakta: - 5 år gammel PC. Vistnok 500 mHz, 64 MB RAM. - Windows 98 - CD-ROM drev: ATAPI CDROM.48X
En uge efter at have installeret programmer til digitalt kamera og et billigt spil (dog købt i en butik), fungerer CD-ROM drevet ikke længere. Det virkede tidligere på dagen, men senere på dagen virkede det ikke længere.
Under opstart blinker lampen og skuffen fungerer perfekt. Når jeg sætter en CD-ROM i, kører drevet lidt rundt (4-5 sekunder) mens lampen blinker. Dernæst bliver der stille. Drevet er hele tiden synligt i Stifinder, men når jeg vælger det, kommer der fejlbesked om at jeg skal isætte en CD-ROM i drevet.
Jeg gav mig til at "rode med" driverne og dumt nok skrev jeg ikke op, hvordan det så ud, før jeg gjorde det. Jeg ved ikke, om det er nok, at I blot siger mig, hvordan CD-ROM driveren og CD-ROM-controller-driveren skal stå. Måske er det hele blot fordi læsehovedet eller lignende er gået i stykker.
Jeg har prøvet at angive i BIOS, at der skal bootes fra CD-ROM-drevet og så genstartet med den originale Windows 98 installationsdiskette. Den finder MEGET HURTIGT ud af at opstart fra dette drev giver "failure", hvorefter den starter op fra C-drevet.
Jeg har kikket på ledningerne. Jeg kan se, at alle stik på CD-ROM-drevet er i brug og at disse ledninger sidder godt trykket ind. Disse ledninger hænger også alle godt fast i den anden ende.
Endelig har jeg købt en "CD/CD-ROM LENS CLEANER", som skulle rense CD-ROM'en. Der står på pakken, at man skal trykke på "Play" og så følge instruktionen, der kommer ud af højtalerne. Når jeg sætter den i, gør den som beskrevet herover - og jeg har ingen "Play" knap! For at få skiven med børsten til at dreje rundt, har jeg puttet den ind i CD-ROM-drevet 2-3 gange. Hver gang kan jeg høre, at den drejer rundt, så mon ikke drevet er rent nu?
Umiddelbart er den første antagelse at drevet er itu. Defekt læsehoved / laser som du selv er inde på. Det tyder ikke på fejl ved kabelforbindelser eller controler, da BIOS finder drevet og det er synligt i Windows Stifinder.Det kan bare ikke læse dine skiver. Gælder det både data og musik cd'er?
En måde at prøve det af på er, hvis du kan få lov at tilslutte det en pc hos ven/bekendt.
Drevet opfører sig sådan både ved data og musik CD'er.
Jeg har nu prøvet at fjerne CD-ROM-drev'et fra enhedshåndtering (CD-ROM-controlleren var fjernet i forvejen.) Efter genstart var CD-ROM-drev'et tilbage i enhedshåndtering med præcis de samme oplysninger som før. Der var stadig ingen CD-ROM-controller.
Når jeg så vælger "Tilføj ny hardware", så finder den ingen nye ting automatisk. Når jeg manuelt angiver, at jeg vil tilføje en CD-ROM-controller, så får jeg valget mellem følgende producenter: - "Mitsumi" - "MKEPanasonic" - "Sony Corp."
Jeg har prøvet nogle forskellige af disse, men det virker stadig ikke.
Jeg tror, I har ret i at drevet er i stykker, men kan I fortælle mig, om der SKAL være en CD-ROM-controller og i givet fald, hvad den sandsynligvis skal hedde?
Der skal ikke være nogen decideret CD-ROM controler. CD-ROM, brænder og DVD drev tilsluttes med et fladkabel til IDE-Controleren på bundkortet - akkurat som en harddisk gør.
IDE-controleren styrer alle drev af IDE typen. Der er to controlere (stik) kaldet Primær og Sekundær. Hver controler kan styre to drev som henholdsvis Master eller Slave.
I Enhedshåndtering skal du altså kikke efter IDE-controler (kan ikke huske hvad punktet præcist hedder under Win 98). Når du finder cd-rom drevet (sikkert under Sekundær IDE) så sørg for at der er "hak" ud for DMA.
I Enhedshåndtering findes punktet "Harddiskcontrollere", hvorunder der er tre linier: - Primary bus master IDE controller (dual fifo) - Secondary bus master IDE controller (dual fifo) - VIA bus master PCI IDE controller
Under opstart af PC skrives der at Primary Master er min harddisk, og Secondary Master er mit CD-ROM-drev. De to Slave er ikke benyttet.
Når jeg ser på egenskaberne for de ovenstående tre linier, står der intet om CD-ROM-drevet og der er heller intet nævnt om DMA.
Jeg har nu den holdning, at jeg vist skal have købt et nyt drev, men hvis nogle af jer har yderligere kommentarer, ser jeg frem til at modtage dem.
Ellers vender jeg tilbage til pointuddelingen, når mit nye drev virker.
Hej igen, Morten. - Nu er det længe siden jeg har kørt Win98 og må famle mig lidt frem (=kan ikke huske), men du virker meget tålodig. :) Dine harddiskcontrolere ser OK ud. Prøv i Enhedshåndtering at højreklikke cd-rom, vælg Egenskaber. Er der ikke noget om DMA der så? DMA = DirectMemoryAccess giver hurtigere adgang til drevet via DMA controleren, da CPU'en ikke skal indblandes i bitstrømmen af dataoverførsel.
Måske/måske ikke hjlæper det på drevet. Hvis det ikke hjælper må du nok sande at stå med et defekt drev. Mest sandsynlig defekt laser, da den ikke vil læse dine skiver.
Under Enhedshåndtering - CD-ROM Egenskaber står der intet om DMA. Der er disse checkbokse:
- Afbryd forbindelsen - Synkroniser dataoverførsel - Automatisk besked, når cd indsættes - Ikke-permanent - Int. 13-enhed
I hjælpen står, at de to første kun benyttes ved SCSI. Nr. 3 har ikke noget med DMA at gøre og de to sidste kan jeg ikke rette i (de er begge umarkerede).
Trækkes der en parrallel til WinXP er det under Harddiskcontrolere at DMA skal aktiveres. Højreklik Secundary IDE, vælg Egenskaber. Måske er der flere faneblade at vælge imellem under egenskaber?
Synes godt om
Slettet bruger
01. januar 2005 - 16:13#11
Du kan evt. lige prøve at slette både drev og controllere i enheds håndtering i SAFE MODE. Start op i Safe Mode Enheds håndtering - Slet alle optiske drev. Slet alle IDE controllere Genstart maskinen. Det kan måske rydde op i det.
Også herfra er det helt ok. Du bryder ingen regler, og pointuddeling bør først ske, når en løsning er fundet. I særlige tilfælde, hvor spørger selv finder løsningen, laver han selv svar og akcepterer eget svar. I nogle tilfælde, hvor der ikke er afgivet brugbart svar ses, at spørger alligevel tildeler point som påskønnelse af medgået tid fra brugere og udvist interesse for hans problem. Andre vælger måske at tildele karma. Begge dele betragtes som god adfærd på E.dk. - Og så er det en fornøjelse at kunne hjælpe andre, eller blot selv lære af andres problemer.
Så fik jeg købt mit drev. Det tog 15 minutter fra jeg åbnede kabinettet til jeg så indholdet af en CD-ROM i Windows. Det er ikke tit, computere bare fungerer! :-)
Nu vil jeg prøve at dele pointene mellem jer ud fra hvor gode I var til at overbevise mig om "hvad mit næste skridt skulle være". Det var jo det spørgsmål, jeg stillede.
Tusind tak for hjælpen begge to og må Gud velsigne jer og jeres nærmeste!
Tak for point, men mest tak for dine smukke ord og tanker til os og vore nærmeste. De glæder og varmer, og mine tanker går også til dig og dine.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.