15. januar 2005 - 01:07Der er
13 kommentarer og 1 løsning
USB 2.0 woes
Hej eksperter
Jeg har netop købt et USB 2.0 IO-kort, et ST Lab med VIA-chipset. Alt tyder på, at kortet er monteret og installeret korrekt; det fremgår i hvert fald nogenlunde entydigt af enhedshåndteringen.
Problemet er, at jeg endnu ikke har opnået USB 2.0-hastigheder med det. Jeg har testet med dels en Trendnet kortlæser og dels en usb-pen - medens selve kortlæseren understøtter USB 2.0 er jeg klar over, at selve kortene sandsynligvis ikke kan klare de helt høje transfer rates, så der kan jeg leve med lidt lavere hastigheder. Pennen, derimod, er USB 2.0-kompatibel, og burde således kunne levere i det mindste read-rates på mere end de 12 mbit/sek, som USB 1.0 kan levere.
Desværre kan jeg kun overføre data fra pennen med max. 980 kbyte/sek, hvilket så vidt jeg kan regne ud svarer til godt 7,5 mbit/sek - under alle omstændigheder slet ikke tilfredsstillende. Jeg har prøvet at geninstallere controlleren, fjerne og tilføje enheden, fejlfinding med et minimum af USB-enheder, samt sågar forsøgt at disable understøttelsen for de USB-porte, som bundkortet (Epox 8KHA+) er født med og kun køre med usb-enheder sluttet til den nye controller - alt uden held.
Er der nogen, der har forslag eller erfaringer at dele?
AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.
ok nu kan usb være meget ustabilt med hensyn til hastigheder, det er helt normalt at man ikke opnår den fulde hastighed, der er også stor forskel på hvor stabile og gode de forskellige produkter er, så hvis ellers dit system er fuldt opdateret, får du nok ikke presset mere ud af den.
Det er også det, jeg frygter. Jeg får bare nøjagtig samme resultat, hvis jeg overfører data fra pennen på en usb 1-port - det tyder på, at kortet slet og ret ikke er installeret som usb 2 (selvom det som sagt fremgår af enhedshåndteringen), hvilket igen siger mig, at der kan være noget, der så at sige 'blokerer' et sted.
hvis det fremgår af enhedshåndteringen at det er usb2, så skulle den være installeret korrekt. hvis du har mulighed for at afprøve en anden usb2 enhed på samme port, kan du få konstateret om det er systemet eller kortet der ikke kører ordentligt. jeg har installeret mange forskellige typer usb2 controllere kort på mange forskellige systemer som kun havde usb1, og må sige at det sjældent det har virket optimalt i forhold til en integreret usb2 port, nogen produkter virker ikke på visse mærker bundkort osv.
Ud over pennen er den eneste alternative usb 2-enhed som sagt en kortlæser - og nej, den kan heller ikke køre med mere end, sjovt nok, max 980 kbyte/sek. Som sagt er jeg usikker på, hvor meget de kort, jeg har testet med, kan klare, så det er nok ikke det bedste test-objekt alligevel.
Jeg har installeret de medfølgende drivere til kortet og opdateret dem til seneste version.
Det lyder nedslående, at der ifølge dine erfaringer er langt mellem de gode resultater med usb 2-controllere - men har du været ude for, at hastigheden ligefrem har været under de 12 mbit/sek, som usb 1 (i bedste fald) kan præstere? 7,5 mbit/sek må jo trods alt siges at være ret ringe. Jeg havde selvfølgelig ikke regnet med 480 mbit/sek, men jeg havde trods alt forventet, at det ville give en forskel fra usb 1...
Noget tyder på, at jeg har smidt penge ud af vinduet.
ja jeg har set hastigheder langt under dine i nogen tilfælde, som regel er driverne problemet, i nogen tilfælde har det hjulpet efterfølgende med opdateringer henad vejen, men det er jo en træls løsning at vente på.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.