Kan to tabeller fra Access flettes til samme dokument i Word
Jeg skal oprette fakturaer i Word, og skal derfor tilslutte til 2 forskellige tabeller i en accessdatabase - men det kan man ikke i samme dokument...
Jeg vil gerne, at når man åbner dokumentet, bliver man spurgt om "kundenummer" - når det er indtastet, indsættes oplysningerne fra tabellen "kunder" som tilhører kundenummeret i dokumentets hovede.
Længere nede, skal jeg hente varer ind - dette fra tabellen "artikler". Dette skal ske vha. varenumre - som så indsætter de nødvendige oplysninger (navn, nr., pris mv.)
Man kan nok kun programmere sig ud af denne problemstilling. Altså, når fakturaskabelonen åbnes, så startes en dialogboks, hvor man kan indtaste kundenummeret, der efterfølgende hentes i Access og indsættes i f.eks. formularfelter brevhovedet. På samme måde kunne der indsættes formularfelter til varelinier, hvor det der hentes fra Access står i et formularfelt (varenummer). En makro kunne så aktiveres som udgangsmakro fra formularfeltet. Denne makro henter navn, nr., pris mv ind i andre formularfelter på samme linie og en total udregnes.
Det med varelinier er dog ikke så smart i Word, da det kræver en del programmering at tilføje nye varelinier (hvis ikke man kan nøjes med et fast antal varelinier).
Hvis der ikke (næsten) skal programmeres noget, så vil jeg anbefale en Excel løsning, hvor data fra Access hentes ind på hvert sit ark, når fakturaskabelonen åbnes og der så benyttes almindelige formler til at hente data fra arkene (f.eks. L-opslag)
Et godt råd - lav din faktura i Access rapportværktøjet. Så kan du have en hovedtekst som linker til dit fakturanr og udspecifikationerne har du i en underrapport som relaterer sig til hovedrapporten også via fakturanr. Jeg har sågar lavet plads til udfyldelse af girokort. Så er det bare at have en fortrykt blanket med et girokort i bunden. Har virket siden Access 2
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.