Klager din nabo over "støj i radioen" kommer IT og tele, finder de noget suspekt (kan de pejle sig frem til noget) ringer de efter politiet. Overtrædelse straffes med bøde.
Lov 1052:
http://www.si.dk/wimpdoc.asp?page=tema&objno=145577604§ 4. Anvendelse af radiofrekvenser kan alene ske på grundlag af tilladelse udstedt af IT- og Telestyrelsen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, at radiofrekvenser uanset stk. 1 kan anvendes uden tilladelse, herunder begrænsninger for anvendelsen.
Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan efter drøftelse med forsvaret fastsætte regler om forsvarets anvendelse af radiofrekvenser, herunder at forsvarets anvendelse af radiofrekvenser uanset stk. 1 kan ske uden tilladelse.
Stk. 4. Anvendelse af radiofrekvenser i radioanlæg, der alene er indrettet til modtagning, kan uanset stk. 1 ske uden tilladelse.
§ 40. IT- og Telestyrelsen har med sigte på at standse forstyrrelser som nævnt i § 39, stk. 1, forårsaget af frekvensanvendelse eller af andre elektromagnetiske fænomener, hvor det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation og uden forudgående retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af adgang til offentlige og private ejendomme som nævnt i stk. 1. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. IT- og Telestyrelsen skal snarest muligt, og senest inden 24 timer fra IT- og Telestyrelsen tvangsmæssigt har skaffet sig adgang, jf. stk. 1, forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan godkendes. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddelelse herom til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.