30. marts 2005 - 17:53Der er
7 kommentarer og 2 løsninger
Brug af Debian og opdatering af php og mysql, plus det løse
Jeg har netop flyttet min webshop over på en dedikeret server grundet ønske om øget hastighed, kontrol osv.
Det fungerer for så vidt også fint, men jeg har lidt besvær med at komme igang. Serveren står hos hosten, og min adgang er således via secureftp/commandline. Jeg har aldrig haft noget som helst med linux/debian/apache at gøre før, så det hele er lidt nyt.
Jeg kan dog konstatere at min kode får nogle nye fejl efter flytningen, og mit umiddelbare gæt er at det skyldes at 'forældet' software, som trænger til en opdatering.
Så vidt jeg kan se er php, mysql osv. halvgamle versioner, så dem vil jeg naturligvis gerne opdatere. Men jeg har ikke den fjerneste ide om hvordan jeg gør dette... Jeg har blandt andet brug for en nyere udgave af GD-lib, som jeg har læst er indeholdt i nyere udgaver af php.
Efter hvad jeg har fundet af forvirrende tekster rundt omkring, taler man om stable, unstable og testing udgaver. Altså at hvis man ønsker opdateringer, så skal man ud og have fat i eksempelvis unstable udgaven. Men hvor risikabelt er det? Min side skal helst være oppe konstant, så jeg er ikke så indstillet på at tage for mange chancer.
Så langt så godt. Nu vil jeg så også gerne installere awstats til log-analyse, men det volder desværre også lidt besvær. I dokumentationen står der at man skal starte med at placere awstats på serveren og så bruge 'perl awstats_configure.pl'. Men hvor skal det placeres på serveren? Jeg håber lidt at der er nogen som har lidt erfaring de ønsker at delagtiggøre mig i, gerne helt nede på 'skåret ud i pap' niveau...
Generelle tips til brug af Debian osv. modtages også gerne.
Det er rigtig at der findes forskellige pakke arkiver af debian som du selv nævner. stable, testing, unstable..
stable = gamle 100% stabile og meget sikre pakker/programmer testing = nyere 98-100% stabile og sikre pakker/programmre unstable = det nyeste af det nyeste, drop det som server.
Disse pakkearkiver blive opdateret 1-2 gange dagligt som regel med bugfixes samt diverse generelle opdateringer. Det er derfor en god idé at køre en opdatering pakkerne ind imellem, som det nu passer en. Det kan gøres på denne måde.
kode: apt-get update apt-get dist-upgrade
Så vil du opdatere alle pakkerne fra det debian arkiv du benytter.
apt-get update, opdatere pakke listen. Bemærk at her installeres der ingen pakker overhoved. Systemet bliver bare gjort opmærksom på hvad der ligger af tilgængelige pakker og i hvilke versioner.
apt-get dist-upgrade, opdatere/installer alle tilgængelige installerede pakker på systemet.
Du kan sagtens benytte dig at testing. Her er der nye pakker. Stable, er simpelthen ved at blive for gammel.
Så det første du kan gøre er at opdatere dine pakker
Til generelle tips. Tjaa, jeg vil anbefale dig at benytte dig at debianguiden.dk. Ellers er det bar at gå i krig med det. Øvelse gør mester.
Jeg havde stiftet bekendtskab med debianguiden.dk og apt-get funktionen, men kun på et 'det kan noget' niveau.
Efter nogle timers research på området, besluttede jeg mig for at kaste mig ud i det. Jeg ændrede stable til testing i sources filen, og startede med apt-get update og dist-upgrade. Jeg brugte dog lige en times tid på at opdage at det ikke kunne køres fra kommandolinien i mit ftp program, og skiftede over til putty.
Jeg kørte opdateringen, og blev pludselig stillet over for en masse spørgsmål. Jeg valgte det der virkede mest fornuftigt (og som blev anbefalet af programmet).
Men nu er jeg så løbet ind i seriøse vanskeligheder. Det er sikkert elementær linux-viden, men jeg er komplet lost. Efter opdateringen er min side totalt nede og det er jo ikke så hensigtsmæssigt...
Min første ide gik på at genstarte apache, men jeg kan ikke finde den apachectl fil jeg netop havde vænnet mig til bruge. Jeg havde læst mig frem til at debian udmærkede sig ved at kunne opdateres mens det kørte, så jeg er blevet lidt overrasket (tilsat en knivspids desperation), for hvad gør jeg nu?
jeg ville nok benytte "apt-get upgrade" istedetfor "apt-get dist-upgrade" .. ihvertfald i første omgang. upgrade opdaterer kun installerede pakker, mens dist-upgrade også opdaterer pakker til den grundlæggende distribution.
iøvrigt kan du bruge "apt-get -s upgrade" eller "apt-get -s dist-upgrade" hvis du vil se hvad den har tænkt sig at installere/opdatere, men uden at gøre det. -s giver et såkaldt trial-run.
I første omgang er min prioritet at få genoprettet serveren, da den som sagt ligger plads til min webshop.
Jeg forsøge mig med /etc/init.d/apache restart i nat, uden videre resultat, efter at have læst lidt mere. Jeg får bare " -bash: /etc/init.d/apache: No such file or directory" selvom jeg kan se at fil osv er der...
Jeg efterhånden fremme ved at apache nu er startet, men så får jeg en 'Internal Server error' på siden. Hvorfor nu det?
Jeg blev foreslået en fremgangsmåde som denne for at få apache i gang: apt-get install apache derefter apt-get install php4 og så apt-get install mysql-server
Nu er min side oppe igen, og jeg er mere eller mindre tilbage til startfeltet. Godt nok er mine packages opdateret, men jeg har stadig gd-lib problemmet. Efter ovenstående tur er det dog fuldt ud acceptabelt, så jeg tror lige den server får lov til at hvile i sig selv et par dage...
Løsningen for andre med samme problem: Det viste sig at der var sket en fejl under opdateringen, og apache, php4 og mysql-server var ikke installeret ordentligt. Jeg brugte først 'dpkg -s apache' til at se status, og da de ikke stod som ok, brugte jeg 'apt-get install apache' til at få det på plads.
Herefter startede jeg Apache op (med /etc/init.d/apache restart), og så fik jeg min Internal Server Error. Efter en del timer lykkedes det mig at opdage at php4 var blevet deaktiveret i /etc/apache/httpd.conf, så jeg rettede det og så kom der lys over land.
Nå, men jeg har da ihvertfald lært en del i nat, så det må man jo bare tage med. Tak for svar og point er hermed tildelt...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.