2D grafik i Java 1.5, nybegynder
Jeg er ved at prøve at lave et spil i java, nærmere betegnet en art klon af bomberman og pacman, helt i 2D. Jeg har lavet en del af selve programmet, som skulle fungere, men jeg aner ikke hvordan jeg egentligt får koblet noget ok grafik på det jeg har lavet. Jeg har et grundlæggende kendskab til GUI-programmering og kender lidt til de forskellige layout managers, men har ingen erfaring eller kendskab til at bruge graphics2D, som jeg regner med er den jeg skal bruge til det her.Det jeg har er en matrix på 17x17 felter som kan indeholde de forskellige elementer (spillere og monstre og points), og de tilhørende klasser med ImageIcons til.
desuden er det idémæssigt forsimplet ned til at spillerne kun opholder sig i eet felt ad gangen, dvs. bevægelserne skulle foregå i ryk, men hvis det ikke er for komplekst ville jeg meget gerne lave det i flydende bevægelser. Det er ikke tænkt som en fullscreen app, men ud fra en størrelse af spilområdet på 640x480.
Håber jeg kan få et par gode pointere, også gerne henvisninger til kodeeksempler eller online ressourcer.
*brennuvarg
