05. maj 2005 - 18:10Der er
15 kommentarer og 1 løsning
Petroliums-gas -lampe
Jeg har købt mig en petroliums-gas lampe-> http://www.shipshop.dk/catalog/product_info.php?cPath=77_166&products_id=831 .. . I Tyskland. Men er helt lost med hvordan man bruger sådan et ´dyr:-( Kan næsten gætte mig til at den skal have petrolium som brændstof. Kan man bruge andet? Hvor hulen køber man petrolium i dag?
Mit næste problem (tysk manual) er at jeg ikke helt forstår hvordan man bruger lampen. Noget med at fylde brændsel i tanken, derefter pumpe den op med luft til den røde streg. Nu begynder jeg at tabe tråden. Der står lidt om at man skal bruge en tændstik (min oversættelse) og lukke for luften med hanen mens man "forvarmer". Er der nogle der kan give en sprogspadser lidt hjælp til resten så det hele ikke eksplodere i hænderne på mig??
Nu kender jeg ikke den aktuelle model, og som annoncen beskriver er det en gammel opfindelse, der eksisterer i et utal af variationer.
1. Der sidder et "gasnet" indeni. Det skal glødes af, FØR du gør nogetsomhelst andet.
En tændstik til, og brænd så meget af som muligt. Reservenet kan bl.a. købes i Spejder Sport, der tidligere også har forhandlet Petromax.
2. Du fylder tanken med petroleum - der iøvrigt kan købes i ethvert supermarked, byggemarked, materialist o.s.v.... Der eksisterer også fyringspetroleum, som fås hos specialkøbmænd og tankstationer. Det bør du ikke bruge, da det soder mere end almindelig petroleum Brug IKKE andre vædsker i tanken. Det er petroleummen der maks skal op til den røde streg (gætter jeg på)
3. Før dimsen brænder ordentligt, skal petroleummen laves til gas (det er gassen der brænder og får glødenettet til at gløde). Det gøres ved at pumpe tanken med den indbyggede pumpe, så der opstår et tryk. Trykket presser petroleummet op gennem nogle rør, ind gennem selve forbrændingszonen, hvor den bliver varmet kraftigt op, og ender til sidst med at blive presset ud gennem en dysse. Her skulle den gerne være blevet til gas.
Men når der ikke er ild i lampen fra starten af, bliver petroleummen ikke varmet op, og er derfor flydende når den kommer ud af dyssen, og der skal derfor:
4. Forvarmes på en eller anden måde. På de moderne benzinbrændere lukker man blot op for regulatoren et øjeblik, så noget flydende benzin presses ud i en svamp. Benzin brænder godt, så der kan stikkes ild i med det samme. Det er ikke helt gældende for petroleum, der skal have en væge af en eller anden art, for at brænde (eller være gas). Derfor var de første petromax indrettet med en lille vædskebakke, hvori man hældte en smule sprit og stak ild til. Spritten varmer så rørene op, og dermed kan der efter et stykke tid åbnes for regulatoren. Men der er jo luft først i rørene, og det er den der skal lukkes langsomt ud, under forvarmningen, så petroleummet kan komme til.
Men altså - afhængig af konstruktionen, skal du forvarme på en eller anden måde, før du får petroleumsgas ud, og det er som oftest denne process der er sværest.
Skriv endelig hvis du ikke forstår mig (det gør min kone nemlig sjældent :-)
Mobius6-> Propan/Butan bruges i gaslamper. Da Beach linker til en Petromax, der er en petroleumslampe, og samtidig skriver om forvarmning, antager jeg at det ER en petroleumslampe og ikke en gaslampe (der ikke skal forvarmes)
1/ Jeg har fået 10 net med, så går det galt med et eller 2 så går det jo nok. Men skal det bindes op på den her bruserligende ting inde i lampen, så samles og derefter brændes af eller...? De bliver vel ret skrøblige over for rystelser mm. når første de er "brændt af" hvordan transportere man så lampen fra A til B? Jeg skal i første omgang bruge den til at lyse op og give varme i et telt i sverige om 1 uges tid. Da der altid er frost om natten på denne tid af året så ville det jo være dejligt med lidt varme:-)
2/ Nu vil jeg lige se i de lokale markeder hvad de har på hylderne, men det syvon linker til er det den rigtige? Så må jeg jo have købt en dunk der vil noget:-) Den røde streg jeg omtaler er en trykmåler der viser hvor meget luft jeg har pumpet ind i tanken.
3+4/ Opvarmningen har jeg læst mig lidt mere på. Jeg har også prøvet at fylde tanken op med luft og lukket op for den de 2 steder man kan (opvarmer + regulatoren). Iflg. det jeg får ud af manualen så kan man brænde nettet af først (ikke sikker på metoden) og så er der det med selve opvarmningen... Kan det passe at man stikker ild til hullet til opvarmningen (der kommer luft ud når jeg åbner) og så lader denne brænde i ca. 1 min. inden man åbner for selve regulatoren?
Hvis jeg gør noget forkert, siger den så BANG eller vil den bare ikke "tænde" ? Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig, da jeg sgu er en smugle bange for brandbare væsker under tryk. Tror det kan gå rigtig galt hvis man ikke er forsigtig.
Mht. sodning og vigtigheden af at det hele er rent så kommer der lige et sidste lille spørgsmål som måske siger sig selv, men jeg fatter det ikke. I det sæt jeg har købt--->
...så følger der en flaske chili med. Når nu den følger med i et kit der ellers kun omhandler en lampe, så gik jeg i 1. omgang ud fra at det var noget man kunne blande med brændslen på samme måde som citruslys og alt det andet junk man kan få i dag for at få en anden duft frem. Men helt ærlig så tror jeg ikke chili er spec. fedt at lugte til, det er også noget ganske tyktslydende rødt stads som med garanti vil sætte sig i de bitte små dysser der er i lampen. Men man ved jo aldrig! Er det rigtigt antaget at det er noget jeg giver min kone på vores campingture i tilfælde af at vi fryser inde i munden og trænger til at brænde de indre organer af eller.....?
Jeg har været spejder i 25 år, og har hentet en del erfaring på forskellige grimme måder :-) (Learning by doing awfull wrong)...
men: 1. ja, nettene tåler ikke al for voldsom behandling når de er brændt til. Men så skrøbelige igen er de nu ikke - måske lidt i samme stil som 1/2 cm askeglød på en lodret cigaret. Ryster den lidt, sker der ikke noget, men slår du til cigaretten falder den af... Almindelig transport kan den derfor sagtens tåle - så længe der ikke kommer for voldsomme stød. Varme giver den ikke alt for meget af i Sverige. Der er koldt, også på denne årstid, afhængig af hvor langt op I skal, men det lyder som over 600km oppe, hvis I venter frost. Så er den varme sovepose altså bedre at regne med som varme...
Og ja, den skal bindes om "bruseren" (som iøvrigt er lavet af et keramisk materiale som også godt kan gå i stykker - reservedele fås stadig i spejdersport :-).
2. Ja, linket som Syvon har lagt er helt rigtigt. Helt almindelig lugtfri petroleum... Kan som sagt også fås i supermarkedet, men typisk kun som ½liters dunke, så en 5 eller 10liters dunk til den pris er helt OK. Men I skal vel ikke være af sted flere uger?
3. Du SKAL brænde nettet af først. Lader du petroleum løbe ud i det og tænder det, vil det sodebrænde og efterlade et sort lag på nettet (det skulle helst blive askehvidt). Det svære ved at forvarme med petroleum er, ikke at få det til at sode på nettet - for sod sætter sig, og kommer ikke af nettet igen før MANGE timers drift, og der hvor det sidder kommer ikke lys.
Hvad forvarmning angår, kan jeg se du har den "nyere" model med flammeblæser. Jeg har kun haft én af de modeller, og den kom desværre aldrig til at køre perfekt - så det er småt med erfaringen på flammeblæseren. Men ja, det er noget med at man vipper kontakten op og stikker en tændstik til - så skulle den gerne tænde. Men den kan du jo øve dig på før du sætter net og glas på....
M.h.t. eksplotionsfaren - det er fornuftigt nok at være forsigtig, og helt naturligt at være bange for den, når du ikke kender den. De nyeste Petromax modeller er dog konstrueret sådan, at der ikke kan løbe petroleum ud forkerte steder - heller ikke hvis den vælter. Og petroleum brænder altså ikke så voldsomt igen, så du kan være rimelig rolig. Det værste der kan ske, er at der kommer for meget petroleum ud, der ikke er forgasset ordentligt. Det vil brænde inde i hele lampehuset, lave nogle grimme store flammer (der sagtens kan komme ovenud af låget), men det brænder ned igen uden at gøre skade. Tænd den IKKE i et telt, før du har helt styr på den. Den kan være varm at flytte udenfor, hvis flammerne slikker ovenud.
Iøvrigt skal du være opmærksom på sod på glasset. Har der været for mange fejlflammer, vil det sode til.
Chilien kan jeg ikke helt regne ud. Det er vist helt rigtigt at det er godt at polere messing i, og mon ikke også det er effektivt til at fjerne sod med. Men nej, du skal IKKE komme det i brændstoffet - så går det vist helt galt :-)
Jeg har måske overdrevet lidt mht. frost, men vi havde rimfrost på græsset sidste år i pinsen. Så jeg går ud fra at vi kan komme ud for samme ting i år. BTW så er det ikke så langt fra Örebro vi skal fiske. Ved egentlig ikke hvor langt der er, men vi kommer jo nok frem-)
Jeg har endnu ikke fundet den "rigtige" sovepose og tror jeg vil smutte ind i spejdersport (Taastrup) og finde en der kan holde mig varm. Lampen vil jeg ikke bruge om natten. Jeg havde forestillet mig at jeg sætter den ind i teltet en times tid inden jeg går til køjs. Så kan den varme pose og rummet op, så det er muligt at falde i søvn.
Mht. Petrolium så er jeg stadig lidt forviret over de betegenelser de forsk. prod. bruger. Fandt lige noget "tændvæske" frem fra altanen og der stod ganske rigtigt at det var "lugtfri petrolium" men at der er div. tilsætningsstoffer. Bla. undrede jeg mig lidt over at der stod at det IKKE måtte bruget i olie-lamper! Nu har jeg best. 25L fra syvons link da det vel ikke skader at have stående i relative kølige omgivelser når jeg ikke bruger det.
Jeg tester lampen (udendørs) straks jeg har modtaget noget brændsel. Hvis det går helt i ged så håber jeg du kan hjælpe...
Du har allerede nu givet mig så meget info. så selv om din kone ikke altid forstår hvad du mener så er jeg tunet ind på en frekv. der ligger meget tæt op af din *S*
Hvis du oven i hatten kan smide et link eller navn til en pose til en mand der er 187 høj og skal bruges ned til max. minus 5 grade C så er det ikke kun guld men gud jeg taler med:-) Jeg har en luftmadres under mig på ca. 20cm!
//Beach
PS: Du må lige ligge et svar så jeg kan "betale" for den fantastiske viden jeg får!
Tændvædske, Lampeolie, Lugtfri petroleum, Fyringspetroleum o.s.v. er grundlæggende det samme produkt.
Fyringspetroleum er som skrevet ikke så fedt i lamper, da det soder mere. Det har det bedst i petroleumsovne og fyr.
Lampeolie er tilsat nogle stoffer (addetiver) der får det til at brænde mere roligt og mere sodsvagt, men som omvendt ikke er ønskværdige i nærheden af fødevarer. I mangel af bedre ville jeg dog ikke være spor nervøs...
Tændvædske er primært beregnet til grillen, og her er tilsat addetiver så det har sværere ved at "eksplodere" hvis det skulle blive hældt på gløder. Jeg er ikke helt klar over, hvorfor man ikke vil have det i olielamper - men jeg gætter kraftigt på at det skyldes sodudvikling.
Endelig lugtfri petroleum, der både kan bruges som tændvædske og lampeolie. Og det er dét du skal holde dig til, hvis du er i tvivl. Addetiver er ikke altid af det gode, og der skal ikke meget til at sode et glødenet til. Igen i mangel af bedre, ville jeg dog ikke tøve med at bruge både lampeolie og tændvædske i en petromax lampe. Det er noget andet hvis det er et petromax kogefyr du har fat på - så ville jeg tænke mig om en ekstra gang :-)
Hvad sovepose angår, kan jeg KUN råde dig til at spørge i butikken. Du skal bruge en sovepose i længden 190cm, der går ned til mindst 10 graders frost, når du skriver sådan... Men der kommer hele tiden ny poser og ny materialer på markedet, og min nuværende vintersovepose blev købt for 6-8 år siden. Den er med yderlag af goretex, andedun som fyld og går ned til -25 grader. På trods af det, plejer jeg at skulle beholde sokker og t-shirt på i 10 graders frost. Varmere er den ikke.
Spejder Sport valgte iøvrigt i mange år helt at undlade at opgive temperatur for soveposen, for det er fabrikanten der angiver den, og der er ikke nogen specielle retningslinjer for vurderingen. Dertil kommer at folk opfatter temperaturer forskelligt, så to næsten ens mennesker ville kunne fryse og svede i den samme sovepose ved den samme temperatur. På krav fra kunderne er målingen dog igen angivet.
Men du skal købe den koldere end du regner med at skulle bruge den. Temperaturen er nemlig som oftest en "overlevelses" temperatur, hvor du nok gerne vil høre om "komfort" temperaturen i stedet.
For en ordentlig vintersovepose kan iøvrigt ydermere siges, at kunstfibre er billige at lave, men til gengæld holder de kortere, og er iøvrigt ofte tungere end naturfyld (dun). Derfor foretrækker dem jeg kender en ordentlig dundyne der går ned til en fair temperatur.
Tre andre livsforlængende råd er iøvrigt:
1. Vask den så sjældent som muligt. Brug evt. inderpose - den er besværlig men kan vaskes, og hæver iøvrigt konforttemperaturen med 3-10 grader (afhængig af materiale).
2. Opbevar altid soveposen udrullet, f.eks. på en bøjle. Aldrig i posen - så trykkes fyldet sammen.
3. Når du kommer den i etuiet, så rul den aldrig sammen, men stop den ned. En sammenrulning vil bøje fyldet på den samme måde for hver rulning, og få fibre og dun til at knække og miste den isolerende evne. Og så er det iøvrigt nemmere at stoppe den i posen.
Men spørg som sagt i butikken - de kender de forskellige mærker og alt til komforttemperaturer. Og hvis du er i tvivl om prisen, så husk at Spejder Sport har prisgaranti. Men har du muligheden, så forhør dig endelig også i en Intersport eller lignende - det skal jo ikke være en reklame det her :-)
Så er jeg retur fra det kolde nord... Jeg fik ikke frost i røv... men det var desværre ikke min fine nye lampes skyld:-( Ikke at du ikke har givet mig en rigtig grundig forklaring, men den vil ikke rigtigt som jeg vil.
Jeg vender lige tilbage når jeg bedere kan beskrive hvad der går galt, men du får point nu da jeg da allerede nu er meget mere klog på hvad det er for noget end for nogle uger siden.
Takker for det, men det lyder da trist med din lampe...
Du fik ikke øvet dig hjemmefra?
Men det store problem med petroleums lamper i forhold til gas og benzinlamper er altid forvarmning og at undgå sodning. Så jeg gætter på det var sod der var dit problem...
Sovepose til kuldeskær mennesker. Jeg har sovet udendørs i snevejr i den dengang jeg var værnepligtig. Det var dengang da geværerne havde trækolber, så man kunne bruge dem til at slå med når krudtet var brugt. Nato-sovepose hos Armyvarer. Det er den med ærmer. http://www.armyvarer.dk/soveposer-liggeunderlag/nato-sovepose.html Tak for alle rådene om petromax. Jeg har lige købt en i messing uden brugsanvisning, som jeg tænker på at bruge på terrassen. Ærgerligt hvis den lyser for kraftigt til hyggelys. Men så kan man vel justere lysstyrken ved at flytte den lidt væk. De hvæser vist også, husker jeg nu. mvh Mikael
Lamper med brændstof under tryk er nu ikke hyggebelysning efter min mening - der er netop meget støj...
Her er de gammeldags flagermuselygter både billigere, lettere at bruge, og absolut støjsvage. Og skal man ikke direkte bruge læselys, giver de rigeligt med lys til orientering og hygge...
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.