Reinstallation af WinXP ved siden af aktiv WinXP!
Hej eksperterMin XP-installation er efterhånden ved at hænge så meget, at jeg har behov for en reinstallation, hvilket efterhånden er en temmelig tidskrævende opgave. Jeg vil have svært ved at undvære en fungerende XP i flere dage og derfor er min idé at installere den nye WinXP "ved siden af" den aktive WinXP og når jeg vurderer, at den nye installation er fyldestgørende, vil jeg aktivere den og skrotte den gamle.
Jeg har 3 harddiske på et Asus P4P800-E board - de to PATA-diske sidder på IDE1 og IDE2 sammen med en DVD-brænder og -afspiller. Derudover har jeg en SATA-disk siddende "for sig selv".
På nuværende tidspunkt er der en bunke partioner, som ser sådan ud:
DISK0 (PATA):
WinXP(C:) - Primær
Derudover 2 logiske partitioner i én extended
DISK1 (PATA):
En primær partition - fungerer som backup-disk
DISK2 (SATA):
WinXP_Ny: Primær partition (Ej tildelt drevbogstav endnu)
Derudover 3 primære partitioner
Jeg vil gerne have, at den nye installation også er indstillet til at køre som "C-drev", hvilket betyder, at det ikke umiddelbart er muligt at tildele et andet drevbogstav til WinXP_Ny-partitionen, installere WinXP og derefter gøre den aktiv.
På en eller anden måde skal jeg kunne switche mellem de to partitioner så de måske helt er skjult for hinanden?
Tænkt scenarie: Jeg har 1½ time tilovers og kan lige nå at installere nogle af de manglende programmer på den nye XP og switcher derfor det aktive C-drev, installerer programmer og switcher tilbage igen, så den gamle XP atter er kørende. Når jeg på et eller andet tidspunkt er færdig med reinstallationen, kan jeg switche endegyldigt til den nye partition og slette den gamle.
Er ovenstående overhovedet muligt - glæder mig til at høre forslag, ideer, erfaringer osv.
På forhånd tak - med venlig hilsen
Tommy Ipsen
