I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
Så et lille parti kan aldrig vinde, fordi det ikke blot skal have flertal, men faktisk valgmænd.
Så mangler vi bare hvad der afgør valgmænd. Hvis der er antallet af borgere... så kunne Al Gore da ikke have flere stemmer.. For så ville han havde fået valgmændende?
Hver stat har sine regler, og der er nogle stater, hvor valgmændene fordeles efter forholdstal ...
-- i øvrigt er valgmændene ikke forpligtet, hvis de mener, at deres interesser bedst kan understøttes ved et andet valg end det, de havde som baggrund, men:
1. Vælgere registrerer sig, og nogle registrerer sig også til et bestemt parti, hvorved de kan deltage i primærvalgene (gælder dog ikke i alle stater, for nogle steder kan man deltage i primærvalg som f.eks. 'gæste'-demokrat !-)
2. Efter opstillingen af kandidater for de to store partier, er der over næsten 6 måneder primærvalg i alle stater, de fleste har regler, som siger, at en vinder i et parti får alle stemmer, men nogle stater fordeler også primær-valgs-delegater forholdsmæssigt ...
3. Ved parti-konventet(erne) vælges(kåres) der en kandidat for partiet, men da der sagtens kan være flere, som ikke har fået over 50% foregår der mange studehandler, hvor f.eks. en kandidat tilbydes en vicepræsidentpost for at flytte sine delegater (hvilket de iøvrigt så selv kan beslutte ikke at ville !-)
4. Der kan opstilles kandidater, som ikke er indgået i denne proces ...
5. Ved det egentlige valg udpeges der et antal valgmænd pr. stat/distrikt, som mindst er 2, men ellers er de fordelt efter befolkningstal, hvorfor der også er vildt mange fra Californien. Det kan have en meget stor indflydelse, da langt de fleste stater har en vind eller forsvind-regel, men nogle enkelte fordeler altså valgmænd efter forholdstal.
6. Valgmændene foretager så det endelig valg af den ny præsident ...
Primær-valg er de store partiers opstillingsrunde (ligesom du sikkert er stødt ind i, at der i den lokale kommune/amt har været valgrunder til f.eks. Socialdemokratiets opstillingsliste til kommunalvalget i efteråret !-)
Forholdstal er (næsten !-) det samme som den danske valgmetode, hvor f.eks. 10 valgmænd fordeles på to kandidater: kandidat 1 har 40% af stemmerne og får derfor 4 valgmænd, kandidat 2 har 60% af stemmerne, så derfor får han 6 valgmænd ...
Ved primærvalg, som jo er partiernes interne opstillingsrunder, skal man som udgangspunkt være medlem af/registreret som vælger for partiet for at deltage, men nogle stater har altså regler, som påbyder partierne at acceptere, at man kan komme til primær-valget og stemme, selv om man ikke er registreret som medlem/tilknyttet partiet ...
En parallel i Danmark kunne være, at Københavns kommune pålagde partierne, at de skulle holde offentlige valg om hvem, de ville opstille til at være overborgmester, og at man så ikke på forhånd skulle være medlem et bestemt sted for at deltage
zpeakerz sagde --> "Så mangler vi bare hvad der afgør valgmænd. Hvis der er antallet af borgere... så kunne Al Gore da ikke have flere stemmer.. For så ville han havde fået valgmændende?"
Det kommer jo an på hvad stemmeprocenten er i de forskellige stater - kunne forestille mig den er høj i de tætbefolkede (kyst)stater og lav i de andre(midtstater)
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.