01. juni 2005 - 22:15Der er
11 kommentarer og 3 løsninger
Hvor kommer "et vink med en vognstang" fra
Hej eksperter!
Min far og jeg snakkede om gamle udtryk og nåede til "et vink med en vognstang". Vi ved godt hvad det betyder osv. men vi ved ikke hvor det kommer fra. Altså var det fordi nogle folk i gamledage fik et vink med en vognstang? eller hvad?
Ser om jeg kan finde noget. john5 -> "et vink med en vognstang" betyder slet og ret en kraftig, klokkeklar anvisning/tilrettevisning eller advarsel, som ikke er til at misforstå, og som man gør klogt i at rette sig efter.
Der står ikke noget om hvad det betyder. Men i gamle dage hvor man kørte med hestevogn opstod ordsproget. Vognstangen er det styrende på hestevognen og man kører altid i den retning vognstangen peger. Det er jo noget næsten alle forstår :o) Om idioter bruges det ofte at sige: Manden fatter ikke et vink med en vognstang - Altså: Han kan ikke engang forstå at når vognstangen peger i den retning, er det også i den retning vognen kører.
Interessant tolkning, jeg kan godtr se hvor Boxer vil hen med den forklaring, og kan også se det rigtige i det.
Men jeg har altid forstået det således her.
Når man har en hestevogn med to heste (spand) så hænger vognstangen mellem hestene, og nogle gange længere fremme end det foreste af hestene. Hvis der så er en mand der går på vejen hvor man skal kører, så kunne man hive i tøjlerne, og få hestene til at flytte stangen til siden så den puffede til ham, og sådanne heste har stor styrke, så han vil flyve til siden meget kraftigt.. og med den handling mener jeg har "vinket" kommer ind i billedet.
Jeg ved ik om det er rigtigt, men sår'n har jeg altid opfattet det.
"Nej et lille vink er jo mange gange nok til at man kommer til at tænke sig om, men det er ikke alle der kan klare sig med et lille vink eller anvisning; de skal have et kraftigt vink; derfor en stor vognstang"
Jeg har selv prøvet at blive skubbet til med en vognstang fra en vogn til en traktor, den trillede så fint, men pludselig gik en af de foreste dæk på en sten, og så trak den skæv, og da jeg styrede og havde fat i stangen, så blev jeg flyttet sidelæns, tror også det er der jeg har min tolkning fra, det er en tung kraftig stang, som ikke bare lige stoppe når den først kommer.
politikken har lavet en ret sjov bog hedder noget a la "hvorfor siger vi sådan" den har alle disse små sjove sætninger som vi ofte bruger men lige så ofte ikke helt forstår... (god læsning er det)
Følgende står i Politikens "Hvorfor siger vi sådan"
Et vink med en vognstang: En meget tydelig hentyding til noget. Der er tale om et ret nyt udtryk, men man ved ikke rigtig, hvor vendingen kommer fra. På tysk hedder den parallelle udtryk "ein Wink dem Zaunpfahl", dvs "et vink med en hegnspæl" Det eneste ældre danske udtruk som ordet vognstang optræder i. er "ouverturen til den knækkede vognstang", som tidligere blev brugt som spøgende betegnelse for et vilkårligt, måske lidt pompøst og buldrende, musikstykke. Muligvis skal dette "vink med en vognstang" forstås som et tilsvarende, lidt rigeligt buldrende og overtydeligt, udsagn.
-- og jeg har altid forstået den som, at kan man ikke klare sig med en lille hentydning, må man bruge kraftigere (/større) ting til at forklare, hvordan der skal ageres !-)
Hvad det betyder, skrev jeg allerede 01/06-2005 23:54:14 Jeg tror det et af de udtryk der bare er opstået, uden nogen kan sige fra hvad, hvornår og fra hvem.
Ja jeg fik svar på mit spørgsmål og TAk for det :D
Men som Politiken skriver: "men man ved ikke rigtig, hvor vendingen kommer fra" - Det var det jeg håbede på at vi kunne finde, men det det ikke findes, kan det jo heller ikke blive fundet :D
Når en færdselsbetjent i gamle dage dirigerede trafikken i et kryds - uden lyssignaler- vinkede han bilerne frem med en knippel , og hvis bilisten ikke forstod anvisningen kunne han udbryde: Skal du have et vink med en vognstang!
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.