"så er jeg sikker på at mine sider virker i alle browsere" Det er nu en sandhed med modifikationer. Da W3C-rekommandationerne ikke er lige godt implementeret i alle browsere, vil du alligevel skulle kontrollere dit site i de browsere du regner med at understøtte. Det er korrekt, at rekommandationerne gør det nemmere at lave cross browser websites, men gør dem ikke til mere end de er, så længe de ikke er fuldt understøttede.
Personligt synes jeg rekommandationerne fra W3C er et godt initiativ, der uden tvivl har trukket den generelle udvikling på nettet i den rigtige retning, hvor brugerspecifikke variable (browser, opløsning, multimedieunderstøttelse, plugins osv.) i sidste ende gerne skulle være ligegyldige. Jeg tror desværre bare det har lange udsigter. :)
samme her - W3C er bestemt noget man ikke bør gå forbi, men at læne sig tilbage og tro at ens side virker overalt bare fordi den overholder standarderne er bestemt for let og på ingen måde noget man bør gøre.
Jeg overholder altid W3C, simpelthen fordi at hvis det ikke virker i en bestemt browser, kan jeg tillade mig at sige "det er ikke min skyld". Selvfølgelig optimerer jeg til alle store browsere, hvis det er noget seriøst jeg laver, men det er alligevel en rar sikkerhed at have i ryggen, at kunne fralægge sig noget af ansvaret med god samvittighed.
"Standarderne sikrer, at siderne kan vises i alle browsere, der overholder standarden. Microsoft har været under voldsom kritik for at indføre browser-specifikke funktioner i sin Internet Explorer Browser. Det betyder, at Internet Explorer ikke er certificeret af W3C"
Hvis det er tilfældet, så synes jeg at W3C har et alvorligt problem. det er trods alt den mest almindelige browser.
det er en ekstrem dårlig holdning bare at læne sig tilbage og sige; "så, nu overholder jeg standarderne og hvis det hele ikke virker er det ikke min skyld" - det er klart at sådan BURDE det være, men sådan har det aldrig været, sådan er det ikke nu og sådan bliver det formentlig heller ikke lang tid fremover endnu.
diggerx: Måske er det nærmere Internet Explorer der har et alvorligt problem? I det store hele virker standard HTML nu som regel i Internet Explorer. Somme tider kræver det lidt små hacks og tilpasninger på grund af diverse renderingsfejl, men jeg synes at det er en god idé at browserne har en fælles standard, de skal forsøge at leve op til. Internet Explorers udvikling går også i retning af bedre standard-undersøttelse. De har lovet at forbedre den i version 7.
keysersoze: Og omvendt, hvis folk netop gjorde sådan så ville Microsoft nok også se at få løst renderingsfejlene i Internet Explorer, tror du ikke?
keysersoze : Jeg vidste bare at nogen skulle spille smart, og nedgøre mig for det. Men faktum er nu engang at jeg ikke har mulighed for at teste alting på alle browsere, og derfor er det rart at kunne lægge nogle af ansvaret over på udviklerne af browserne. Som schwarz siger, vil det jo netop (forhåbentlig) få disse udviklere til at rette deres fejl, hvis de ved at renderingsfejl er deres egen skyld, og ikke på grund af inkompetente designere.
Scwartz -> Jeg mener nu godt man kan stille spørgsmålstegn ved W3C som en standard når den kun dækker de mere nørdede browsere som firefox og opera som trods alt ikke dækker mere end omkring ti % af markedet mens IE dækker resten. Læg mærke til at det handler om "browser-specifikke funktioner", ikke renderingsfejl.
Hvis man bruger de browser-specifikke funktioner fra IE og tester på W3C får man at vide at de ikke eksisterer og så tæller de med som en fejl. Men de eksisterer jo netop i 90% af markedet browsere. Så den optæling af w3c fejl, man laver i comon artikelen har ganske enkelt ikke meget bevendt.
Selvfølgelig er det en god idé at der er en fælles standard på html, men det er ikke nogen god ide at 90% af verden skal vente på at firefox og Opera får indført nogle flere funktioner.
Der er så standarder på markedet IE med industristandarden og 90% og w3c med en standard der dækker 10%
Og så har jeg lidt svært ved at se hvorfor man skal indrette sig efter den laveste fællesnævner.
diggerx > Ja lad os da endelig droppe standarder og lade Microsoft monopolisere videre, istedet for at sikre sig at alle webbrugere får en god oplevelse? Det kunne være Microsoft skulle bekymre sig om at lave en ordentlig browser istedet for at misbruge deres position til at få de andre producenter til at fremstå værre end de er?
Iøvrigt er Microsoft jo velkomne til at være med til at definere standarderne i W3C, det har de jo trods alt gjort før.
ingen andre har sagt noget - så må jeg hellere så spm kan afsluttes :)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.