Avatar billede kox Nybegynder
11. juni 2005 - 22:01 Der er 20 kommentarer og
1 løsning

Spørgsmål ang. mundtlig aftale

Hej,
Jeg har lavet en mundtlig aftale (med håndslag og det hele) om at købe et fritidshus til et vist beløb.
Nu kommer sælger og forlanger flere penge. Ovenikøbet påstår han at mundtlige aftaler ikke er bindende...
Der var desværre ingen vidner til handlen.
Hvordan får jeg ret??
/Kox
Avatar billede schwarz84 Nybegynder
11. juni 2005 - 22:17 #1
Normalt er mundtlige aftaler er lige så bindende som skriftlige, men ved huskøb er det underskriften på købsaftalen, der tæller, så han har desværre ret.
Omvendt er du naturligvis heller ikke forpligtiget til at købe huset når du ikke har skrevet under.
Avatar billede schwarz84 Nybegynder
11. juni 2005 - 22:18 #2
Skal lige tilføjes at jeg ikke er advokat og at der kan være spidsfindigheder jeg ikke kender (det er der ganske givet), men hovedreglen er som jeg har skrevet.
Avatar billede screem_brille Novice
11. juni 2005 - 22:50 #3
en mundtlig aftale er juridisk ligeså bindende som en skriftlig, problemet er bare at bevise denne mundtlige aftale :/
Avatar billede halifax Nybegynder
12. juni 2005 - 01:54 #4
Her må jeg give screem_brille helt ret.  :)

Den mundlige aftale er lige juridisk bindende for både sælger og køber - du hang altså på såfremt du fortrød, og sælger ønskede at holde dig fast på aftalen. Dog gælder særligt for handel med fast ejendom, at køber har 8 dages fortrydelsesret, mod at betale en godtgørelse til sælger.

I alle former for juridisk bindende aftaler, som indgås mundligt er problemet, at ingen af parterne kan bevise aftalen.
Det er lige nøjagtigt dit problem, og det vil være håbløst for dig at få ret.

Hvis du fortsat vil have det fritidshus må du acceptere sælgers krav (den der har grisen bestemmer prisen) og sørge for at det bliver skriftligt. Med underskrift - en email er ikke nok.
Avatar billede kox Nybegynder
12. juni 2005 - 07:32 #5
Hvad så egentlig hvis jeg optog en samtale hvor han fortæller om det? og giver mig ret? Og hvordan optager man fra en mobiltelefon ? ;o)
Eller hvis han har fortalt en tredie om handlen, og denne tredie person vil vidne for mig?
Og så var der lige et redskabsskur som var en kvadratmeter for stort som jeg tilbød at rive ned. Jeg fik nøglen (og har den stadig) kan det være bevis? Iøvrigt har jeg allerede revet skuret ned, og brugt et par aftener på det, så i min verden er det noget forbandet svineri at ville trække sig...
Avatar billede halvamatoer Nybegynder
12. juni 2005 - 11:14 #6
Du er faktisk lidt presset nu.
En mundtlig aftale er gældende men det skal kunne bevises. Sælger kan stadig afvise og du skal indlede sag mod ham for at:
1) Få ejendom til korrekt pris.
2) Erstatning for forventet tab pga ikke gennemført handlen. (svært at vurderer)

Begge tilfælde er problemmet at du ikke har noget godt bevis. Omvendt hvis aftalen dømmes ikke eksisterende har du jo begået hærværk mod mandens ejendom (skuret).

Der skal helst være en skriftligt aftale før du har nogen chance.

Mobilaflytning vil kunne hjælpe, men det vil ikke være nok, da normal metode i ejendom er skriftligt aftale.

Mht. til skriftlige aftale skal du sørge for at der er 2 vitterlighedsvidner til underskrift. Eller står du lige skidt igen - han kan jo påstå at du har forfalsket underskriften.

Citat: Boligassistancen:

Mundtlige aftaler
Ifølge dansk ret er mundtlige aftaler lige så bindende som skriftlige. Men en mundtlig aftale er meget vanskelig at bevise efterfølgende.

Derfor bør De af bevismæssige grunde altid sikre Dem, at alle de aftaler, De træffer med sælger eller med hans ejendomsmægler i forbindelse med handlen, bliver nedfældet i købsaftalen.

Af samme grund bør De også sørge for, at sælgerens og ejendomsmæglerens mundtlige oplysninger om forhold, som De finder væsentlige, for eksempel om at ejendommen er hulmursisoleret, bliver nedfældet skriftligt i købsaftalen. På den måde opstår der ikke senere tvivl om, hvad De har fået oplyst forud for købet.

http://www.boligassistancen.dk/Bolighandel%20og%20jura.htm
Avatar billede varmeskud Praktikant
12. juni 2005 - 12:54 #7
Min personlige mening. Har intet med lovgivning eller noget at gøre. Blot hvad man kunne gøre.

Nu ved jeg ikke om det er en du kender fra før "købet"
Sige til manden at du har optaget det via din mobil jeres "handel" og true med du går rettens vej hvis handlen ikke går igennem uden ekstre omkostninger. Han må self. ikke få at vide du ikke har optaget det.

Banke hårdt i bordet og "komme" til at råbe lidt højt (med måde) at sige hvad du mener lige ud om personen, og at det simpelhen er for dårligt.

Måske er det ikke lige helt efter lovligningen. Men tja... Hvis en fucker en. Så????
Avatar billede hpo Nybegynder
12. juni 2005 - 13:32 #8
Hvorfor vil han pludselig hæve prisen?

Du kan prøve at diskutere sagen med ham, hvor nogle andre høre på - konfronter ham direkte med hans ændrede pris i forhold til det først aftalte, og se hvor det bringer dig hen. Jeg tror ikke helt på den fra varmeskud (12/06-2005 12:54:47) - det kan give bagslag.

/hpo
Avatar billede hpo Nybegynder
12. juni 2005 - 13:33 #9
jeg mener den om at have optaget det på mobilen fra varmeskud - det er den der kan give bagslag.

/hpo
Avatar billede varmeskud Praktikant
12. juni 2005 - 18:52 #10
ja den kan jo give bagslag. Nogen mennesker ligner det på dem at de står og taler sandt, hvor andre kan man mere eller mindre se det på. Men hvis man skulle bruge den med at have optaget det skulle den vel næsten også være brugt noget før. Faktisk lige efter man for at vide han hæver den.
Avatar billede kox Nybegynder
14. juni 2005 - 21:53 #11
Nå men det hele ender vist alligevel godt...
Sælger har frafaldet sit krav, men vi er gået med til at betale 10k ekstra mod at få aftalen på skrift straks.
Jeg havde faktisk ringet til en kammerats far som er advokat og han ville gerne skrive et brev til sælger. Jeg kom til sådan én passant at nævne ordet advokat og det satte tilsyneladende skred i tingene...

Tak for jeres svar. De som mangler at lægge svar og mener sig berettiget til point må lige sørge for at vise et svar :o)
Avatar billede varmeskud Praktikant
15. juni 2005 - 07:46 #12
Jeg behøver ingen point da jeg blot har komenteret min holdning
Avatar billede kox Nybegynder
20. juni 2005 - 20:34 #13
Fuc. hvor er det belastende at man ikke får mail mere...

Nu er det vist sikkert at antage at kun halvamatøren vil have del i det overdådige pointbord.
Tak for hjælp og kommentarer allesammen...
Avatar billede screem_brille Novice
23. juni 2005 - 01:59 #14
ja lidt underlig point fordeling især nu schwarz84 skrev det rigtige, men ok *G*
Avatar billede kox Nybegynder
23. juni 2005 - 22:44 #15
Arh brillen det er da ikke helt korrekt.

Schwarz84 skriver netop at mundtlige aftaler ikke er bindende ved huskøb. Det er det stik modsatte af både min egen formodning på forhånd og jer andres indlæg...

Hvis der er flere som stadig mener min pointfordeling er halvunderlig sig endelig til, så retter jeg det da straks :o)
Avatar billede screem_brille Novice
23. juni 2005 - 22:49 #16
ok, men i så har han jo faktisk ikek ret, for en mundtlig aftale er ALTID ligeså bindende som en skriftlig, problemet er bare at den er umådelig svær at bevise, hvislket jeg jo allerede skrev lige efter Schwarz84, og så burde jeg jo egenligt også have point (da jeg svarede korrekt på dit spørgsmål)
Avatar billede screem_brille Novice
23. juni 2005 - 22:51 #17
det er ikke kun indenfor bolig området det er smartest at få aftaler på papir med gyldig underskrift, men ved ethvert køb / salg når en anseelig mængde penge er indvolveret.
Avatar billede kox Nybegynder
23. juni 2005 - 23:06 #18
Præcis derfor fik han ingen point!

Den 14. bad jeg dem der var interesseret i point om at lægge et svar. Den 20. lukkede jeg spørgsmålet, altså 6 dage efter. Halvamatør var den eneste af jer der svarede korrekt som havde lagt svar, derfor høstede han det hele.

Egentlig synes jeg da jeg har været helt fair, men det skulle jo nødigt hedde sig :o) Så jeg har lige oprettet et lille pointspørgsmål her: http://www.eksperten.dk/spm/628176

Og jeg formoder iøvrigt at det hele skyldes at I heller ikke har fået mail fra eksperten...
Avatar billede screem_brille Novice
23. juni 2005 - 23:11 #19
korekt vi har ikke fået mails om nye indlæg siden den 31-5, så der har været et stort hængeparti (har personligt modtaget ca 1600 mails, så der har været lidt læsestof idag og igår *GG*)
Avatar billede kox Nybegynder
30. juni 2005 - 22:16 #20
I skal da ikke snydes for den lykkelige afslutning.

Vi har netop idag underskrevet den endegyldige købsaftale og betalt. Huset er vores og gælden står i vores navn, tillykke Brotgaard (for dem der husker).
Vi har dog helt sikkert lært en stor del om at indgå aftaler til fremtiden.

Tak for hjælpen og HURAAA herfra :O)
Avatar billede halifax Nybegynder
30. juni 2005 - 23:09 #21
Tillykke, kox.
Huset er jeres og GLÆDEN står i jeres navn.    :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester