02. juli 2005 - 12:15Der er
16 kommentarer og 1 løsning
Kan ikke få tal fra disablede textfelter
Jeg har en bruger, som får dannet en udskriftsside ud fra nogle valg.
På udskriftssiden bliver hans valg overført til nogle disablede textfelter (ikke mig, der har lavet det), så man ikke umiddelbart ikke kan se, at tallene står i textfelter.
Nu har brugeren pludselig fået det problem, at ved udskrift kommer tallene fra de disablede textfelter ikke ud på papiret.
Jeg har tjekket og dobbelttjekket hans opsætninger i browseren, styresystemet, printer m.m., men lige meget om jeg hopper på tungen op, kan jeg ikke få de tal med på udskriften.
Jeg tror ikke rigtigt, at det er et HTML-spørgsmål, da det har fungeret før, og det stadig fungerer hos 100-vis af andre brugere. Jeg tror nærmere det er et spørgsmål om en opsætning af en eller anden art. Jeg er bare kørt tom for idéer, håber du har MASSER :)
Er der et sted i browseren (MSIE), hvor man skal slå udskrift af elementer til? Synes jeg svagt kan huske noget om det (eller er det i Excel?), men kan ikke finde noget i indstillingerne.
Ellers er tricket at vise dem i disablede felter uden navne (bare for at han kan se dem), og så have hidden felter med navn og værdi. Men du siger det har virket - det undrer mig.
Man kan godt se, at tallene er anderledes fra den øvrige tekst. Problemet opstod pludseligt for små 14 dage siden, og siden har de skrevet siden ud, og bagefter påført tallene med en kuglepen. Det må siges IKKE at være så optimalt. Brugen af IT skulle gerne lette hverdagen :)
Ok, det er en portal for en bestemt gruppe af brugere, som skal kunne benytte en masse funktioner. Jeg står ikke for siden, og kan ikke rette i dokumenterne. Men jeg snakkede med en af udviklerne lige før fyraften i går, og han havde selvfølgelig ingen idé om hvad det kunne være. Jeg tror ikke det er et HTML-spørgsmål, men nærmere et spørgsmål om opsætningerne i printeren/MSIE. Men det er kun et gæt.
Jeg har selvfølgelig ryddet op i brugerens MSIE og Windows, genstartet osv. Jeg har prøvet at sætte MSIE op til at udskrive baggrundsfarver og billeder m.m. Sat sikkerheden i browseren ned ..... Jeg kan snart ikke komme i tanker om, hvad jeg IKKE har prøvet :o/
Ok, jeg kan ikke sige hvorfor - mit spørgsmål var bare for at være sikker på hvad vi snakker om. Readonly felter kommer "med over", men disabled ikke gør.
Jeg har lige erfaret, at udviklerne har brugt disabled, men alligevel virker det hos alle andre brugere, end netop denne ene. Det burde da ikke virke overhovedet?
Ok :) Og du mener de <input type="hidden" ... > skulle kunne gøre, at ...? Det ville jeg jo også kunne se i kildekoden, jeg skal prøve at se efter dem næste gang.
Ok. Jeg har selvfølgelig også tjekket hans Windows, og fjernede adskillige sprogunderstøttelser, mindst en 10-12 stykker. Jeg har ryddet op i alt, jeg har gendannet hans MSIE til en tidligere version, opdateret til MSIE igen inkl. medfølgende opdateringer etc. Af- og geninstalleret hans printer. Jo mere der ikke lykkes, desto flere og flere forsøg på at rette det. Også dem, der kun bliver til lidt vilde skud i tågen.
Jeg kan snart ikke komme på mere, og er snart ved at være derude, hvor jeg næsten vil anbefale ham at få en nyinstalleret pc, hvis han insisterer på at få de tal ud fra netop dén maskine. Selvom det også føles som lidt af en falliterklæring at ty til dén løsning.
Jeg lukker spørgsmålet (du samler stadig ikke på point?), men råb endelig højt, hvis du skulle komme på noget :)
Jeg overvejede faktisk i dag at overføre FireFox til ham for at se, om den ville få problemer, men nåede det ikke - havde rigeligt andet at se til. Det kunne være jeg lige skulle prøve det af, inden jeg tager drastiske skridt. Men en frisk installeret MSIE, som er den browser de skal benytte, burde ikke have problemet.
Jeg vil lige prøve det af i morgen. Og hvis du ikke vil have point, må du have de obligatoriske 1000 tak :)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.