Problem med ABIT bundkort
Hej, ville lige høre om der var nogen her der kan hjælpe mig med et lille problem.Jeg har altid kørt med ABIT bundkort i mine computere og det har altid virket upåklageligt, så da jeg skulle opgradere købte jeg selvfølgelig ABIT igen.
Men denne gang havde jeg problemer med at gemme når jeg var færdig med at rette i BIOS. Den frøs simpelthen, så jeg var nød til at genstarte uden at ændringerne blev gemt, hvilket gjorde at jeg ikke kunne boote ordentlig op. Jeg tænkte at det nok var bundkortet der var defekt, men gad ikk til at bruge 14 dage på at sende det ind for at få et nyt. Så jeg gjorde et sidste forsøg og opdaterede BIOS'en, og så kørte det hele egentlig fint igen, indtil jeg havde installeret windows og opdagede at lyden fra mit onboard-lydkort skratrer og hakker.
Så det er jo nok bundkortet der er defekt. Det er jo også okay, det er jo hvad der kan ske, og jeg har jo ellers aldrig haft problemer med ABIT før.
Jeg får så byttet bundkortet og får det sat til. Fan*%&% om ikke den laver nøjagtig samme nummer. Så atter en gang går jeg igang med at opdatere BIOS'en og får den til at boote som den skal. Så ventede jeg jo spændt på om den så også var gal med lyden når jeg fik installeret windows. Det var der så heldigvis ikke, og det hele kører som det skal nu.
Men jeg undrer mig jo om det er ABIT der er ved at falde af på den, eller om det er mig der har lavet en fejl (2 gange i træk).
Det skal siges at jeg før i tiden har kørt med AMD, men har denne gang købt P4. Så er der noget specielt man skal lægge mærke til når man går fra AMD til P4 der kan have været skyld i de problemer?
