Nu er ingen af os her juridisk uddannede og der er fora, hvor du vil få bedre og mere fejlfrie svar end her. Jeg mener ikke at hun kan give en så stor værdi uden at der skal betales skat, nej.
Normalt foregår forældrekøb sådan at forældrene bliver ved med at eje lejligheden og barnet så lejer den og betaler husleje (betaler man ikke husleje, skal man betale skat af værdien af huslejen). På denne måde kan forældrene trække renteudgifterne og evt. underskud af udlejningen fra i skat ved at køre udlejningen som selvstændigt selskab (virksomhedsordningen kaldes det). Derudover kan lejeren (barnet) få boligstøtte, som udgør ca. 15% af huslejen. Boligstøtte forudsætter at lejligheden har selstændigt køkken.
Det duer ikke schwarz, for det er en andel i en lejlighed vi snakker om, og ikke en ejerlejlighed. En andel kan man som bekendt ikke leje ud som du beskriver.
Der kan gives kontante pengegaver på op til 40.000 årligt uden der betales gaveafgift.
Den model de foreslår på website er at Mor giver datter et rentefrit familielån med gældsbrev og hele molevitten på 200.000 (hun skal jo dokumentere overfor skattefar hvorfor hun pludselig har 240.000 dkk - ellers tror de det er sort arbejde). Samtidig giver moderen en pengegave på 40.000 kontant. - Så køber datteren sin andel med disse penge.
Nu kan moderen så føle sig gavmild een gang om året og give datteren en pengegave på 40.000 afgiftsfrit. Datteren kan derpå "tilfældigvis" føle en stor lyst til at nedbringe sit lån med 40.000 årligt tillige. Ganske vist går der 5 år før dette er afviklet helt, men til gengæld koster det ikke en krone i afgifter og det er fuldt ud lovligt.
I skal have tak for hjælpen begge 2. Vi får nok en advokat til at skrive gældsbrev osv. det kan maks tage en time og pengene er givet godt ud. Det er dog rart med lidt viden om emnet når man snakker med ham.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.