Avatar billede jesper-madsen Nybegynder
17. august 2005 - 01:27 Der er 19 kommentarer og
1 løsning

Er dårlig til matematik !

Hej alle sammen.
Jeg går i 8 klasse og får en del lektier for i matematik. Jeg er den dårligste i klassen til matematik og ved snart ikke hvad jeg gør.

Laver skame ikke grin, jeg kan ikke regne minus stykker ud, geometri, gange, dividere.

Kan man ikke få en guid til matematik på dansk, hvor jeg kan øve mig hver dag, hvor der står hvordan man gør det (godt og grundigt) for vil gerne have gode karaktere..

plz det haster :(
Avatar billede kourinsu Nybegynder
17. august 2005 - 01:54 #1
Hej

Jeg syntes det er synd, hvis du har så mange problemer med faget i skolen. Jeg tror dog, det vil være en bedre ide, at henvende dig til din matematik lærer. Hvis du virkelig har store problemer, lider du måske af talblindhed. Det er der ikke så mange tutorials der kan hjælpe med. Ellers skulle du måske overveje ikke at sidde oppe kl. 01.27 på en skole aften. Det hjælper at være frisk og veludhvilet :)
Avatar billede Six Nybegynder
17. august 2005 - 02:39 #2
Hey Jesper-madsen. respekt for at du rækker armen ud efter hjælp. - jeg har en lille side til dig her, som jeg fandt engang.

http://www.frborg-gymhf.dk/eh/interaktivmat/interaktivmat.htm

Du skal nu trykke på problemregning 1, og der vil komme en gul side frem, med regnestykker du kan øve dig på. Jeg tror desværre ikke de skifter, men der er 3 sider med regnestykker. Der er ikke nogen guide til regnestykkerne, men øvelse gør mester :D

Held og lykke med matematikken.
Avatar billede majsmarken Nybegynder
17. august 2005 - 07:38 #3
http://www.matematikbogen.dk/ - der er også en masse eksempler/øvelser ...
Avatar billede strych9 Praktikant
17. august 2005 - 07:44 #4
Ja ligesom man kan være ordblind kan man også være talblind. Hvis det er tilfældet betyder det blot at du trods normal intelligens bare ikke kan det der med tal. Det betyder ikke at du er dum og du skal ikke skamme dig over det.

Din skole har sikkert en læsepædagog. Jeg tror det er vigtigt at du får mandet dig op til at tale med vedkommende. Sig det som det er: At du har svært ved det her med tal, og at du har hørt der er noget der hedder talblindhed og om du eventuelt kan blive testet for dette.
Avatar billede spif2001 Nybegynder
17. august 2005 - 08:11 #5
Må give kourinso ret i, at det hjælper ihvertfald ikke at sidde oppe til langt ud på natten. Og det allerførste du gør, er som sagt at snakke med din matematik lærer.

Med det sagt, har jeg en nem metode der virkede for mig, da jeg i folkeskolen sakkede bagud i sprogundervisningen (tysk og engelsk grammatik) og har også brugt den til andet siden :)

Sæt dig ned og lav dig nogle regler for, hvad du selv kan gøre for at blive bedre til matematik. Du kan sikkert komme på nogle stykker og skriv dem så ned på et papir.

Prøv så at overholde dem.

Skriv på et andet stykke papir, hvad du skal holde op med, eller gøre knap så meget, så som at være længe vågen, spille for meget computer, se for meget tv og den slags. Du kender jo selv dine dårlige vaner.

Prøv så at overholde dem.

Med din lærers, forældres og egen hjælp skal du nok komme efter det.

God matematik lyst :)
Avatar billede blanken Praktikant
17. august 2005 - 08:49 #6
Hatten af for at du selv melder ud omkring dit dette. Jeg har fundet en side som du evt. kan gøre brug af  http://www.talblindhed.dk/  her kan du i deres forum få svar på dine spørgsmål og frustrationer og helt sikkert også få gode råd fra andre i samme situation. Der er også en masse læsestof om emnet.

Du kan ikke klare dette alene. Der findes rigtig mange gode hjælpemidler i dag. Og husk på, at det aldrig er for sent.

Held og lykke.
Avatar billede larsholmgaard_dk Nybegynder
17. august 2005 - 09:02 #7
Jeg synes det er SÅ godt af dig at du spørger efter hjælp - det har jeg den største respekt for og det er gode forslag du allerede har fået. Jeg har en anden idé, som du også kunne overveje. Prøv at kontakte et nærliggende gymnasium, for at høre en lærer der, om de kunne finde en egnet elev, der kunne give dig privatundervisning 2-3 gange om ugen. Det kan være det er den intense undervisning du har brug for, for at komme videre.

Jeg er selv ved at prøve at arrangere noget privatundervisning til min 13-årige niece. Hun mangler også en til at forklare sig matematikken og da jeg sidder over 200 km væk fra hende, er det ikke nemt lige at smutte forbi og hjælpe hende.
Avatar billede jesper-madsen Nybegynder
17. august 2005 - 10:06 #8
Han siger altid vi skal række en pote op i vejret når vi skal ha' hjælp.

Men jeg er den type som ikke er så glad ved at blive til grin. - hvis jeg ikke kan finde ud af det.

sad oppe til. 02 fordi jeg skulle møde kl. 10:25 :-)
Avatar billede larsholmgaard_dk Nybegynder
17. august 2005 - 11:26 #9
Det er netop dét, der ofte er problemet - at man ikke har lyst til at andre skal se, hvis man laver en fejl. Men, ved du hvad? Når du engang er tryg ved at lave fejl og betragter dem som en vej til at komme videre i den rigtige retning, så har du allerede overhalet dem, som er bange for at fejle. Hvis man altid går i andres fodspor, så kommer man aldrig foran - det er dem, der tør lave fejl, træde ved siden af, som oftest kommer længst.

Du har allerede trådt et skridt uden for de normale rammer, nemlig ved at spørge om hjælp herinde og dermed erkende at du kan blive bedre til matematik. Det er et stort skridt at tage og det kan du roligt være stolt af.

Prøv at læse svarene her i tråden igennem igen og tænk en gang mere over det, der står. Har du i øvrigt snakket med dine forældre om det?
Avatar billede kalp Novice
17. august 2005 - 12:11 #10
Hvis du er så dårlig som du siger så ville/burde din lærer have tilbudt dig noget specialundervisning..

Da jeg gik i 9'ende klasse engang fik 3 fra min klasse specialundervisning i matematik.. ikke ekstra timer! de fik bare undervisning for sig selv og ikke sammen med de andre.
Avatar billede blanken Praktikant
17. august 2005 - 15:09 #11
Hmm, når jeg kigger på dit svar at du ikke er den type, der ikke rækker poten op, så er jeg mere tilbøjelig til at tro at du ikke er talblind, men måske bare skal have forklaret og vist tingene mere end een gang.

Det minder lidt om mig selv :) Har gået i så mange forskellige skoler, at jeg aldrig fik lært brøker og ligninger. Men jeg er den dag i dag regnskabsuddannet og fungerer i dette miljø, rent arbejdsmæssigt.

Vi kan ikke alle forstå det første gang. Jeg har selv en søn der lige er kommet op i 7.klasse og hans matematik er svær, selv for os som forældre. Nogle gange må vi da melde pas.

Nogle er mere hurtigopfattende end andre. Jeg syntes at du skulle tale med dine forældre omkring dette og evt. finde en løsning om lektiehjælp. Du har måske brug for at sidde koncentreret sammen med en person.

Du vil opleve det igen når du kommer ud på arbejdsmarkedet. Selvom jeg har 15 års erfaring i en bestemt branche, er jeg stadig nødtsaget til at få oplæring, når jeg starter et nyt sted.

For mit vedkommende lærer jeg bedst, når jeg sidder og arbejder med en anden person ved siden af.

Og så husk lige, at du allerede nu er et skridt foran.
Avatar billede jesper-madsen Nybegynder
18. august 2005 - 21:39 #12
Har snakket med ham. Han vil lave et ekstra undervisning osv.
Så nu kan jeg gå til den og håbe på jeg kan komme på Gymnasiet også Datalogi bagefter.
Avatar billede larsholmgaard_dk Nybegynder
18. august 2005 - 21:54 #13
Det er sgu i orden Jesper. Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke - det er GODT du har gjort noget aktivt for at blive bedre. Det tager jeg virkelig hatten af for.
Avatar billede jesper-madsen Nybegynder
18. august 2005 - 22:09 #14
mange tak, og tak for hjælpen..! smider i et svar
Avatar billede blanken Praktikant
18. august 2005 - 22:09 #15
Jeg vil herfra også sige godt gået og ønske dig tillykke med din egen sejr. Det kostede lidt sved at få talt med ham, men det bragte jo kun godt med sig. Al lykke herfra.
Avatar billede blanken Praktikant
18. august 2005 - 22:11 #16
Jesper, jeg skal absolut ikke have point her i dette tilfælde. Det handler ikke kun om point.
Avatar billede larsholmgaard_dk Nybegynder
18. august 2005 - 22:12 #17
Behold du bare pointene selv Jesper, ihvertfald fra min side. Så har du lidt flere at bruge, hvis du har brug for hjælp herinde til matematikken engang.
Avatar billede jesper-madsen Nybegynder
18. august 2005 - 23:33 #18
mange tak!
Avatar billede jesper-madsen Nybegynder
18. august 2005 - 23:33 #19
og svar
Avatar billede helle100 Nybegynder
22. august 2005 - 18:48 #20
Hej Jesper, hvis det nu ikke skulle hjælpe, det din matematiklærer kommer med, er du velkommen til at sende mig en mail, med de opgaver du lige har svært ved, så skal jeg gerne hjælpe dig igennem dem, på en måde så du forhåbentligt kan klare dem selv fremover.

Mvh
Helle
helle100@gmail.com
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester