Et samlivsproblem !

Jeg er zq helt overbevist om, at hun sagtens kan forstå det, men ikke er sikker på, at du prioriterer jeres forhold !-)

Det er jo det jeg gør, men jeg har ikke meget fritid, når jeg kommer hjem.

Skal man tænke på penge, samliv eller bare hinanden, jeg vælger det sidste, det er jo derfor jeg spørger.

Og det er jo egentlig ikke et spørgsmål, jeg ville bare hører andre om der er andre, der har prøvet det samme, og hvordan de har løst det !

Jeg har jo egentlig valgt, og jeg har zq gjort det godt, hyggeligt at diskuterer med sig selv ! ;-)

men egentlig er 12 timer om dagen jo slet ikke godt for dit helbred kimz.. Kæreste eller ej, så skal du have fundet ud af noget. - Det er jo så enten et jobskifte eller en flytning, og det er vel i virkeligheden det som du skal tage op med din kæreste.

Tata...! - Kvinder!

Om aftenen falder min kone i søvn i sofaen, eller går i seng fordi hun er træt, ganske naturligt, det må en hver da kunne forstå...

Hvis jeg en enkelt gang er træt før hende siger hun "jeg kan altså ikke forstå at du altid er så træt......." - og vil jeg sove længere end hende i weekenderne, ja så er det altså igen mystisk at jeg har dette søvn behov.

Det samme gør sig gældende hvis jeg er jeg bliver sløj, f.eks. forkølelse eller noget i den stil og ikke er helt oppe på dupperne, så bliver hun skide irriteret. Nu er jeg ikke typen der går og ynker fordi jeg er snottet men alligevel bliver hun pisse irriteret. Modsat, hvis hun bliver halvsløj så ynker og jamre hun så man skulle tro at alverdens pinsler og ubehag er væltet ned over hende…

Nu har jeg i snart 7 år kæmpet kampen, uden umidlbar udsigt til at vinde den, men det er da lykkes mig at få hende til at indse urimeligheden i det… 

Jeg tror vi må erkende at vi er oppe imod kræfter der er langt større end en mand kan forstå at magte, så mit råd må være at du må indfinde og affinde dig alt imens du kæmper med at få hende til at indse urimeligheden, men forvent ikke at det kommer lige i løbet af et par dage…

NB!: Dette indlæg er godkendt af min kone der godt mener at kunne bekræfte det… 

    =    :-)

Men faktisk er det en ting som jeg finder unikt for danske kvinder. Fandeme glad for at jeg er gift med en udlænding. =D

Tja, det samme har jeg hørt fra en som jeg kendte som giftede sig med en fra letland (han havde tidligere været dansk gift)

Men nu tror jeg da bare at man skal forsøge at se positivt på det og se det som en udfordring... :-)

DU har valgt at have et 12 timers job (incl kørsel) og at være træt når du kommer hjem!
Din kæreste må gøre op med sig selv om hun kan leve med det.
Hvis hun ikke kan, er der kun én der kan gøre noget ved det: Dig.
Så må du gøre op med dig selv om du vil det, altså få dig et andet job. Måske lidt tættere på.

Men en dum situation, det er det sørme...

Nu er jeg også nødsaget til at komme på banen :). Jeg er enig med strych9 at det drejer sig om, at prioritere sit liv. Og selvfølgelig skal i begge være enige. Hvor langt bor i fra arbejdspladsen og er det holdbart i længden... I må sammen finde en løsning, der er acceptabel for jer begge. Og så begge have i baghovedet at jobbet tager meget af vores hverdag, men det er absolut ikke det der skal vægte livet, hvis man en gang har besluttet også at leve i et parforhold.

Indtil for 1 md. siden havde jeg drømmejobbet (troede jeg) men arbejdspresset og stressfaktorer gjorde at jeg faldt i søvn på sofaen kl. 21.00 om aftenen. Vi havde familiemøde :) som gjorde at jeg opsagde mit job, fandt et nyt og har siden både været glad og har kunne holde mig oppe til sent om aftenen.

Det lyder som en strålehistorie, men find ud af, hvad du og din kæreste vil med jeres liv og træf så nogle beslutninger i fællesskab.

Jeg håber at i finder en tilfredsstillende løsning for jer begge.

Jeg kan heller ikke lade være med at komme med et bidrag, selv om noget af det nok bliver en gentagelse af, hvad andre har sagt :)

Vi lever i et land, hvor ingen kan tvinge dig til at bruge 12 timer om dagen på dit arbejde. Måske er din situation sådan, at du vil miste jobbet eller måske ryge lidt ned på ledelsens rangstige over medarbejdere, hvis du siger nej til at arbejde 9 timer om dagen. Men det er vel ikke der problemet ligger?

Du har selv valgt jobbet (går jeg ud fra), og du har selv valgt, hvor du vil bo. Problemet er nok snarere, at man i dag sommetider kan forledes til at tro, at man kan få det hele uden omkostninger. D.v.s. succes på arbejdspladsen, stor løn, stor bil, stort hus, harmonisk og lykkeligt parforhold, dejlige børn og et intimt forhold til dem, o.s.v.

Problemet er bare, at der kun er 24 timer i døgnet (som du selv har fundet ud af). Det er muligt, at det kan lykkes dig at opnå nogen af de ting, jeg nævnte ovenfor, men at tro, du kan opnå dem alle på en gang, er nok næsten umuligt.

Jeg bor i nærheden af en lystbådehavn, og der er en ting, som har slået mig. Der ligger både små og store både der, men de store er næsten aldrig ude, i modsætning til de lidt mere beskedne størrelser. Jeg ved selvfølgelig ikke, om jeg har ret, men jeg er ret overbevist om, at grunden er, at ejerne af de store ikke har tid til at bruge dem.

Du har allerede problemer, og I er ikke engang gift endnu eller har børn. Hvad tror du, der sker, når den dag måske kommer?

Jeg håber, du finder ud af, hvad du skal gøre, men du bliver nok nødt til at vælge noget fra. Hvad ,det bliver, afhænger så af, hvad du sætter højest.

Held og lykke :-)

Som kvinde vil jeg sige noget....

Hvis du havde samme arbejde da I mødte hinanden, kan det vel ikke komme som er overraskelse, og hun har sagt ja til dig trods arbejdet.

Det er muligt at du (ligesom min egen kæreste) ´overvant´ trætheden de første par uger, hvor man er nyforelsket og vil se hinanden for hver en pris. Når man er kommet over det - så begynder man at priotere sin søvn og at man kan fungere normalt. Man lever ikke på kærlighedens rus mere som ellers holdt én vågen.

Min kæreste har et fysisk hårdt arbejde og står op kl. 5.00 om morgenen og er hjemme ved 16-17 tiden. Han er ikke meget værd i hverdagene og jeg respekterer at han bare vil ligge på sofaen og se tv og ellers går tidligt i seng (kl. 22.30).

Så har jeg ham i weekenden, hvor han har lidt mere overskud.

Så hvis jeg var din kæreste ville jeg finde ud af om jeg kunne leve med at vi dårligt kunne ses i hverdagen. Er det kun i en periode/midlertidigt eller vil det altid være sådan? Hvordan ser det ud med weekenderne - hvornår kan I ses?

Hvis udsigten var at det ville være sådan i fremtiden også og at man ikke kunne finde en løsning, så kunne jeg overveje om det var et liv for mig. Hvordan vil det ikke se ud den dag i måske får børn. Så vil det se ud til at det er kvinden der står for det hele og at børnene knapt ser deres far....

Ville som kvinden nok gå så vidt at kræve en ændring (et kompromis) og ellers slå op som det jo hedder på teenager sprog og komme videre.

Kvinder har behov for omsorg og nærvær, at blive hørt osv. og de behov for hun formentlig ikke opfyldt pt. og føler nok nærmest at hun ikke bliver prioriteret, men at arbejdet er vigtigere.

Hvor ofte ses I, og er det mulighed for ændringer med hensyn til dit arbejde? Kan du arbejde tættere på, arbejde på andre tidspunkter - noget må der vel kunne gøres?

PS - hvis du vil høre andre kvinders mening kan du jo oprette samme spørgsmål her:
http://debat.oestrogen.dk/ (Der er også nogle få mænd som deltager) *S*

Fandt andet arbejde, så nu går det meget bedre ! ;-), svar udbedes !

Tilykke med det nye job :-)