Flot bestemt!
Men som kalp siger "teksten er svær at tyde". Jeg vil tilføje, at brødteksten simpelthen er for lille,
Den mest udbredte opløsning er nok 1024 x 768 (
http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=22978 )
Men det er på verdensbasis, så jeg tror bestemt den er højere i dk. Og brødteksten kan med god vilje og en lup tydes i 1280x1024 på min 17", hvordan skal det så gå med 1600x1200 på 20" eller de efterhånden så småt udbredte bærbare
uxga og wxga på 15"? For slet ikke at tale om folk med briller osv osv.
De neonlysegrønne bogstaver mangler kontrast - selv på den hvide baggrund - og på den grå forsvinder de simpelten. Prøv at vælge en mørkere grøn til dem fra dit superflotte billede/logo. Jeg tror ikke det gør noget hvis du lader øverste grønne linie forblive lysegrøn (men det kan du jo lege med).
Jeg ville også gøre de grå bogstaver en anelse mørkere for at øge kontrasten - måske som i "Archive" og så igen gøre den en anelse mørkere, dog helst uden at den helt mister forbindelsen til den brede blågrå bjælke den er taget fra.
Fontene er rigtig gode, det kan dog være lidt svært at bedømme brødteksten sammen med de andre fordi den er så lille. Kunne godt tænke mig at se dem alle forhøjet med en (pånær firmalogo/navn i øverste højre hjørne). Hvis du sætter dem op kan det muligvis betyde, at du skal øge bredden på spalterne en my, men det ser du sikkert selv.
Bortset fra tekststørrelse og -farve, så er det eneste der støder øjet - dog helt uden at være en egentlig øjebæ, som fx Operaen *lol* - boksen med dit navn. Den er for hård, for meget hvid, koliderer med billedets lyse vertikale striber/bjælker - måske er den bare for stor. Jeg ville gøre den mindre og give den samme størrelsesforhold som den ydre skraverede ramme. Dels fordi den ydre ramme er tættere på det gyldne snit (gyldne rektangel), dels fordi det vil give mere konsistens i kompositionen, hvis de er ens. Dertil ville jeg så prøve to varianter: dels en blot med afrundede hjørner, og så luksus udgaven med samme skraverede/ridsede kant som den ydre ramme har.
Jeg er ikke enig med kalp i, at du skal flytte menuen op i den skraverede bjælke. For generelt er balance og komposition, såvel som orienterbarheden fin. Men du kunne overveje endnu en udgave, hvor du flytter dit navn og adresse op i den. Du ryder et hvidt aflaaangt felt i midten af den skraverde bjælke - startende fra venstre med samme margen som "Latest Worst" - og lige så lang, som teksten bliver, når den står ud i en køre på samme linie.
Jeg håber selvfølgelig at se eksempel på alle versionerne :^) Det du har lavet indtil nu er i hvertfald ret lækkert - jummi.