Se her:
http://distrowatch.com/Distrowatch er SIDEN, hvis man vil læse om alle de forskellige distroer. Til højre på siden er der en lang liste, hvor alle de mest populære distroer er rangeret efter popularitet. Øverst på siden er der et "rullegardin" der giver adgang til at læse om flere hundrede forskellige distroer. Under hver beskrivelse er der links til anmeldelser, distributionens hjemmeside og til downloadsteder. Stort set alle de populære distroer er lette at installere og har en grafisk installation. De fleste distroer har en indbygget firewall, der konfigureres under installationen. Virus er ikke noget problem for Linux, så det skal du ikke tænke på, med mindre du vil have en mailserver og gerne vil kunne scanne de mails den håndterer.
Hvis du vælger en distro fra Red Hat-familien (Red Hat, Fedora, BLAG, m.fl.) vil der være mange der vil kunne hjælpe dig med de problemer du måtte få, fordi der er så mange der kender disse distroer godt. Det samme kan siges for Debian-familien: Debian, Ubuntu, Kubuntu, m. fl. Debian er dog ikke voldsomt begyndervenlig, men de to sidstnævnte er ok for begyndere.
Slackware og Gentoo er ikke for begyndere, med mindre du har meget god tid til at sætte dig ind i tingene.