14. november 2005 - 11:17Der er
10 kommentarer og 1 løsning
DVD, hvad er mest kompatibelt?
Hejsa...!
Min kære dvd-optager/harddisk recorder kan optage i flere forskellige kvaliteter, blandt andet:
HQ = 1 time på en almindelig DVD skive SP = 2 timer på en almindelig DVD skive SSP = 2½ time på på en almindlig DVD skive
Mit spørgsmål er så hvilken af disse formater er mest kompatible med andre dvd afspillere? Og er der en forskel eller burde alle afspillere kunne afspille uanset hvor mange timer der ligger på skiven?
Grunden til at jeg er kommet til at tænke på det er at jeg har lavet en skive i HQ som powerDVD ikke vil læse, men om det skyldes at det er HQ eller ej ved jeg endnu ikke...
Der skulle heller ikke være noget i vejen for, at andre afspillere skal kunne afspille dine skiver, men de skal finalizes, ellers virker de ikke, hverken på andre afspillere eller PC, men kun på den afspiller, den er optaget på.
Nu ved jeg ikke, hvilken recorder du har, men der er jo to muligheder at optage på, ihvertfald på min pioneer - nemlig DVD-video og DVD-VR. Du skal optage i DVD-video, det er den mest kompatible. Du vil få problemer, hvis du optager/overspiller i VR-formatet.
Ja, det er en dvd+ maskine og kan kun optage på én måde, medmindre du også kan optage på minus-skiver. Der kommer jo nye maskiner hele tiden. Nej, jeg mener ikke, at optagekvaliteten/hastigheden har noget at gøre med kompatibiliteten til andre DVD-afspillere. Du kan selvfølgelig stadig være uheldig at finde en dvd-afspiller, som ikke vil afspille din DVD, men så vil DVD-afspilleren typisk være nogle år gammel og ikke kompatibel med plus-skiver. Derfor siger man også, at minus-skiverne er mest kompatible med andre afspillere, men det er udlignet i sidste år. I dag kan stort set alle afspillere afspille plus-skiver. Hvad kvalitet du har optaget dine film i, har - efter min mening - intet med det at gøre. :-)
Min nye Philips maskine kan også brænde på minus medier, men det er rigtigt at indtil for nyeligt kunne de kun optage på plus medier...
Noget helt andet som jeg iøvrigt ikke fatter er, mine forældre har en gammel dvd afspiller, som kun kan afspille minus medier, men så har jeg nogle Philips plus skiver som hedder noget i retningen af "dual kampatible" altså noget i retningen af at de både kan afspilles som plus og minus medier og det virker faktisk, det synes jeg sgu er mystisk...
Jeg ved ikke om du kender www.recordere.dk Her kan du få svar på næsten alt om dvd-maskiner. Det er en utrolig viden, de har der. Der kan du få svar på det hele - er jeg sikker på :-) Grunden til, at dine forældres dvd-afspiller bedst kan lide minusskiver, er at minus-skiverne er dem, der ligner købeDVDerne mest i dens opbygning. DVD plusskiverne er først kommet til senere og bliver videreudviklet hele tiden. :-)
Jo, jeg har været inde på den side et par gange men har ikke rigtigt kigget så meget på den, men det kunne være at jeg skulle gøre det... :-)
Jeg er godt klar over forskellen på plus og minus skiver men jeg synes sgu alligevel det er mystisk at man kan lave en plus skive der kan afspilles som en minus skive...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.