Den bliver taget i tolden - da de store pakketransportører har forpligtet sig til at indkræve tolden: - citat:
www.postdanmark.dk (de kører sessions, så jeg kan ikke linke direkte)
Toldbehandling af varer du køber ind i udlandet
For at undgå ubehagelige overraskelser, når du køber varer i udlandet, er det vigtigt at være opmærksom på, om en vare ved ankomsten til Danmark skal toldbehandles. Toldbehandlingen er for mange en uforudset ekstraomkostning, der medvirker til at fordyre en vares pris og kan derfor være med til at give en følelsen af, at man har gjort en dårlig handel.
Varekøb i EU-lande
Ved privat indkøb af varer i et EU-land, der sendes til modtagere i Danmark i almindelige postforsendelser, opkræves der som hovedregel hverken fortoldningsgebyr, told eller afgifter herunder moms.
Postforsendelser, der indeholder de såkaldte ”højt beskattede varer” eksempelvis spiritus eller tobaksvarer, vil blive toldbehandlet ved ankomsten til Danmark efter samme procedure som postforsendelser fra lande uden for EU.
Varekøb i lande uden for EU
Postforsendelser fra lande uden for EU toldbehandles ved ankomsten til Danmark. Hvis varens værdi er:
under 10 euro (pr. 1. januar 2005 ca. 74 kr.), opkræves hverken told, moms eller fortoldningsgebyr
over 10 euro, opkræves 25% moms af både varens pris og transportomkostninger samt eventuel told. Desuden oprkæves et fortoldningsgebyr.
Vejledende toldsatser på nogle få udvalgte varer se: Vejledende toldsatser på de mest almindelige indkøb.