Avatar billede tommyf Nybegynder
25. januar 2006 - 22:05 Der er 5 kommentarer og
1 løsning

Unistuderende: Hvornår er noget videnskabelig materiale?

Jeg har spurgt to vejledere og snart ti elever der er igang med 2. og 3. år - ingen af dem kan forklarer mig, hvornår noget bliver betragtet som videnskabelig materiale.
- Vejlederne forsøgte, men det blev en lang uforståelig smøre :/

Er der nogen, der er kvik nok til, at forklare hvornår et dokument/artikel/bog/internetside bliver betragtet som værende videnskabelig materiale?

Referencer til andre boards på nettet, som jeg bør prøve at spørge, er også velkomne.
Avatar billede cpufan Juniormester
25. januar 2006 - 22:16 #1
videnskabligt materiale, er vel alt hvad der kan tænkes at hjælpe dig til at forstå det du er ved at undersøge/analysere.

Så hvis du er ved at undersøge kvindeundertrykkelse, er pornofilm videnskabligt materiale.

hvis du er ved at analysere nikotin's indvirken på legemet så er cigaretter videnskabligt materiale.
Avatar billede tjp Mester
26. januar 2006 - 00:01 #2
Med fare for cikulær argumentation:
Det kommer jo an på hvad du mener med "videnskabelig materiale"...

Men hvis du mener steder man kan referere fra i sine opgaver er det typisk:
Artikler i anerkendte tidskrifter (og mange af disse er også på nettet nu om dage), og bøger som der refereres til af andre forskere i fx førnævnte artikler.
Avatar billede strych9 Praktikant
26. januar 2006 - 00:06 #3
Der findes et helt universitetsfag ved navn videnskabsteori som beskæftiger sig med at besvare det spørgsmål du stiller her.

cpufan's forklaring køber jeg ikke. Det er definitionen af kildematerialer og empiriske data han giver.

Videnskabelige materialer er videnskabelig viden som er repræsenteret via et medie (om det er skrevet medie, levende billeder eller lyd er underordnet).
Hvornår noget kan kaldes videnskabelig viden er der så noget mere delte meninger om siden de forskellige videnskaber arbejder forskelligt.
Nogle vil mene at "rigtig" videnskab er baseret på evaluering af hårde empiriske data, men i så fald får man svært ved at kalde filosofi, litteratur og lignende fag for videnskab.

Man er typisk enige om at videnskab skal være objektiv, og blottet for religiøse, økonomiske og ideologiske interesser. Samtidig, og blandt andet begrundet af dette, skal materialet igennem en vis _proces_ før det kan kaldes videnskabeligt. Når ny videnskab udformes giver det sig udslag i en artikel eller rapport udarbejdet af en forsker. Denne sendes til peer-review hos videnskabsmænd/forskere som er førende indenfor feltet. Hvis det godkendes som anerkendt videnskabelig metode, hvis objektiviteten er på plads og de andre problemstillinger rejst af videnskabsteoretikerne er tilfredsstillede, samt at videnskaben rent faktisk er NY og bygger ovenpå den eksisterende masse af viden, så vil det blive publiceret i et fagtidsskrift.
Der findes tusinder af disse fagtidsskrifter, og mange af dem trykkes måske kun i 200 eksemplarer world wide. De findes på universitetsbiblioteker, og læses kun af en meget snæver skare af forskere. Disse materialer er videnskabelige.

Hvis man kigger på populærvidenskab, som feks tidsskriftet "Illustreret Videnskab" eller i udlandet "Scientific American", så kommer dette ikke i kategorien videnskabeligt materiale. Der bliver ikke præsenteret noget nyt, og ofte læser man det i fagtidsskrifterne 5-10 år før man læser det i illustreret videnskab. Samtidig er objektiviteten ikke tilfredsstillet. Det hedder populærvidenskab af en grund - Det skal sælge.
Avatar billede tommyf Nybegynder
26. januar 2006 - 07:25 #4
strych9 >> Vi får først faget fra den 1/2, men pga. et projekt har jeg brug for at få det på plads nu - tak for hjælpen, smid et svar.
Avatar billede strych9 Praktikant
26. januar 2006 - 08:29 #5
ah ja, jeg glemte at nævne at skrifter udgivet i forbindelse med workshops, symposier, seminarer og konferencer (altså kort sagt: når forskere mødes for at præsentere og diskutere deres forskning og projekter) også må kaldes videnskabelige. Sagen er at "conference procedings" opfattes som lidt finere end materiale fra feks symposier.
Men igen har materialet her været igennem peer-review, og man skal være anerkendt (ved blandt andet at have publiceret i fagtidsskrifter) for overhovedet at blive inviteret til tale ved sådan nogle lejligheder.

Så det lidt mudrede svar du må have er at videnskabelige materialer er et produkt af en anerkendt person, en metode der er brugt, og en proces det har været igennem.

Jeg kan fortælle at min baggrund for at svare på dette er at jeg tog en bibliotekaruddannelse hvor man som bekendt kvalificeres til at tilfredsstille forskeres og videnskabsmænds informationsbehov. En af de ting vi måtte lære var om det videnskabelige informationsflow, materialetyper samt videnskabsteori, og dette er sådan ca hvad jeg husker (jeg arbejder med IT nu, og det er vel en 8 år siden jeg sidst læste om det her.)
Avatar billede tommyf Nybegynder
26. januar 2006 - 15:57 #6
Det må jo have sat sig fast :)
- Mange tak for hjælpen
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester