16. februar 2006 - 21:17Der er
9 kommentarer og 1 løsning
Fejlsøgning af defekt bundkort eller PSU
Jeg synes selv jeg er rimeligt god til det med PC'er, men min pc laver ting jeg ikke lige kan finde ud af. Men vhordan finder jeg ud af hvor problemet er, så jeg kan sende den korrekte del tilbage til forhandler på garantien. Her er historien.
Min PC har fungeret upåklageligt i lang tid, men på det sidste er mine RAID drev stået af et par gange efter PC har været flyttet. Problemet er hver gang blevet afhjulpet, ved at jeg roder lidt med alle kabler til harddiskene. Derudover har jeg et par gange oplevet, at PC ikke har villet starte, efter jeg har hevet stikket til PC'en ud af væggen. Efter jeg har rodet lidt med kabler mellem bundkort og PSU, er PC'en startet op igen. Om det har haft nogen sammenhæng ved jeg ikke.
I denne uge købte jeg en Antec Phantom 500 PSU, som jeg installerede. PC'en ville ikke starte. En blå diode bag på PSU'en lyste lige i et splitsekund. Det kunne jeg få den til, hver gang jeg slukkede helt på PSU'en. Jeg satte den gamle PSU i igen, men PC'en ville stadig ikke starte.
Jeg prøvede den nye PSU på et gammelt bundkort, men der kunne jeg ikke engang få den blå diode til at reagere. Min gamle PSU vil gerne starte det gamle bundkort.
Hvordan finder jeg nu ud af hvor fejler ligger?
Jeg kan se der er lys i en grøn diode på bundkortet, så der er strøm på kortet. Jeg kan få den gamle PSU til at starte op, hvis jeg tvinger den igang, ved at "kortslutter" den grønne ledning på det brede kabel med en sort ledning. Dette kan jeg ikke gøre på den nye PSU, der sker ingenting ved kortslutningen. Ikke engang lys i den blå diode.
Jeg går ud fra, at der må være noget galt med den nye PSU, så den har jeg lige sendt tilbage til forhandler.
Men hvordan finder jeg ud af om mit bundkort fejler noget, eller om der også er noget galt med den gamle PSU.
Det skal siges, at efter jeg havde rodet med computeren i flere timer og opgivet, så startede computeren pludseligt spontant op, mens jeg stod i køkkenet og vaskede op. Meget mystisk. Men der må stadig være noget galt, så jeg tør næsten ikke skifte PSU igen, før jeg har fundet fejlen. Hvordan fejlsøger jeg dette problem?
Hjælper det mon at vaske op? :-)
Jeg har et ASUS A8N-sli deluxe bundkort. Det skal også siges at min gamle PSU har et 20 pins stik som har en adaptor til 24 bens bundkort. Her var der på et tidspunkt en løs forbindelse i adaptorstikket, men det tror jeg er ordnet nu.
I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
Det kunne se ud som om den nye PSU havde en fejl, men også at der måske er et problem med din start kontakt.
Fra både start knappen og reset knappen går der to ledninger til bundkortet for hver.
Ved at lade stikket til start kontakten få reset kontaktens plads på bundkortet, og vice versa. så vil reset kontakten virke som start kontakt, og start kontakten virke som reset kontakt. Ved tryk på reset kontakten, skulle PSU'en starte maskinen op. Selvfølgelig skal den gamle PSU være koblet til.
Jeg tror måske jeg har elemineret det problem allerede. Jeg har haft ledningerne pillet af og brugte bare en jumper til at prøve at starte PC'en med. Det burde vel give samme resultat?
Jeg forsøgte at starte den med jumper/kortslutning, men det kunne den heller ikke. Jeg har også prøvet at bytte om på reset og power, men det er vel ikke anderledes end at kortslutte de 2 pins?
Der er ikke noget være end periodiske fejl på et bundkort (ja det virker nu, med den gamle PSU, det er den computer som jeg sidder ved nu) Har før oplevet, at en forhandler ikke fandt fejlen på et andet bundkort, fordi fejlen ikke opstod mens forhandler testede bundkortet. :-(
Jeg prøver lige at købe et andet 20/24 adaptorstik inden jeg sender bundkortet til reperation. Håber at fejlen evt. sidder i en løs forbindelse.
Har modtaget en ny antec phantom 500 PSU med posten. Der var altså en fejl på den første. Nu virker min PC upåklageligt, i hvert fald i forhold til de beskrevne fejl. Så jeg må have haft en løs forbindelse på 20/24 adaptorstikket plus løs forbindelse i adaptorstikket til mine sata diske. Lidt lovligt mange løse forbindelser.
Tak for kommentarerne til dragonknight, selvom de måske ikke førte direkte til løsningen. Men interesse for problemet er jo altid godt.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.