07. marts 2006 - 16:04Der er
54 kommentarer og 2 løsninger
Windows og Linux netværk setup - newbie
Hej igen - så er jeg tilbage med min fedora core 4.0 server...stadig begynder men er da på vej...
Er igang med at få netværks forbindelse til min w2k pc fra fedora og omvendt. Min konfiguration. Samba: I samba har jeg tilføjet et share - Everyone=read. Mappen- under sharing har jeg valgt "simple sharing"=samba+nfs I nfs har jeg givet alle ipér adgang. Har enabled kerberos godkendelse.
Jeg kan se mit share fra min w2k men ikke åbne mappen og se filen deri - dog for mappen Printers virker det ok.
1. Problemer i Netværk: Når jeg åbner "remote places" kan jeg browse Samba shares men ikke se min w2k pc - hvorfor? I lan network vises fejlen "the lisa deamon must installed + activated" - hvordan ? I network services fejlen "Kde has been built without Zeroconf support"
2. Konfiguration af firewall. Ligenu har jeg disabled firewall for at kunne åbne min linux fra w2k - hvordan åbner jeg bestemte porte/services og hvilke for sharing ?
3. Installation af programmer -kan man ikke installere exe filer i Linux - hvad så?
Jeg har opdateret for services , men kan ikke hitte dem der mangler osv.
og nu kan jeg se min windows pc fra Linux - kanon , men der mangler noget endnu ---hjælp!!
Synes godt om
Slettet bruger
07. marts 2006 - 16:35#2
Jeg skal ud at gå tur med vovsen en times tid. Prøv at åbne en browser på din Linux-maskine, i adresselinien skriver du "smb://ip_adressen_Windows_mskinen" uden "" så bør du kunne se din windows
takker - kan godt se min w2k nu efter en genstart og en fuld disable af firewall- forsøger at starte servicen Lisa , men der sker intet endnu - prøver også lige den kommando der....god tur helgec
Fremskridt - jeg kan se og åbne shares på w2k fra min linux - har fået startet Lisa daemon og smb servicen - kan åben local network fra fedora. Er desværre nødt til at løbe - dyrker noget badminton - snaks ved
Synes godt om
Slettet bruger
07. marts 2006 - 17:21#5
Hvis du kun sidder hjemme og hygger dig med dine computere, altså uden det store skrud med sikkerhed og "jeg skal komme efter dig" ville jeg anbefale at du installerer WINSCP http://winscp.net/eng/index.php på din Windowsmaskine og bruger det til at connekte til Linux det er et yderst effectivt program. fra Linux til Windows kan du jo bruge det jeg skrev tidligere, men LINNEIGHBORHOOD er også et godt alternativ, du kan naturligvis også bruge SAMBA men det kræver lidt opsætning
Ja det er en testserver som jeg konfigurerer hjemmefra. Mit mål er på et senere tidspunkt at bruge lignende opsætning ved en kontakt jeg har privat.
Jo jeg sidder da bag en router med firewall , men er ikke inde i sikkerheden i linux endnu - der er sandsynligvis et par huller på på nuværende tidspunkt.
Det virker ellers fint nu med samba - eneste jeg ikke har gennemskuet er hvorfor jeg ikke kan åbne filen i min sharede mappe. Det gælder også når jeg forsøger lokalt på maskinen via netværk siger den "the file or folder smb://servernavn/programs does not exist" , men det gør den ???
hvad med firewall - hvordan tillader jeg sharing over netværk og hvordan konfiguerer jeg porte - eller skulle jeg bruge noget andet i stedet for den indbyggede?
Og exe filer - de dur ikke i linux ? --- ellers tak for de gode tips indtil vidre
.exe filer... duer ikke i Linux. MS DOS benytter, når man går helt ned i maskinkoden, et format der hedder PE og filer starter med en "PE stub" osv. Det fører for vidt at komme ind på her, men linux benytter altså ikke PE. Ligesom med næsten alle andre ting i Linux har man et valg hvad man vil benytte, men det mest gængse er det som hedder ELF. ELF er dog sådan set den eneste der giver mening at benytte, fordi formatet er bedre end det gamle a.out format, men kernen understøtter dem begge, hvis man af en eller anden sær grund vil noget andet.. (Compilers osv er ikke opdaterede til a.out)
Faktisk er dette lidt noget thrash information som du bare kan glemme igen for det er ikke vigtigt eller interessant for "almindelige dødelige". Pointen er bare at dos/win exe filer ikke duer i Linux. Andre grunde: MFC, GDI, .NET og andre komponenter som exe og dll filer benytter komponenter fra i Windows findes ikke på Linux. Der benyttes i stedet glibc og andre "libraries" som giver funktioner som programmører kan benytte.
Der er dog een måde: Det projekt som hedder Wine har i de sidste ca 10 år arbejdet på at implementere en open source version af Win32 API. Hvis man kører en exe fil op imod Wines emulering af Win32, så virker det ofte. Feks kan man få Photoshop til at køre under Linux med Wine. Men igen, een ting ad gangen. Wine har primært interesse på desktop. Til servere giver det ikke megen mening idet de ting du skal bruge allerede findes i bedre kvalitet end i Windows. Samba er et eksempel. Benchmarks viser feks at Sambas v3's implementering af SMB protokollen og dens effektivitet som filserver er 300% bedre end Win2000 (hvilket gjorde Hr Balmer så sur at han gjorde det til en høj prioritet at forbedre dette i Win 2003 - men Samba er altså stadig hurtigere, omend ikke med så høj margin =))
Note: Du kan iøvrigt trygt regne med at alt i din fedora installation er compiled/assembled i ELF format, så som sagt, lad være med at bekymre dig om det mere.
Nå det har så foreløbt taget mig et par timer for at finde ud af at installere en .rpm fil til yumex som jeg skal bruge til det Firestarter - spændende *s- nogen evt gode tips her ?
Det er vist bare noget med "yum install firestarter" hvis pakken hedder det. Så skulle den selv finde ud af at installere alt hvad pakken ellers har brug for af andre pakker.
var bare lidt træt af at sidde og bøvle med et enkelt program så længe - skal lige vænne mig til al det scripting, men er vist på vej i seng , men det går da fremad
Går det fremad Dennis? ;) Du må gerne fange mig på MSN hvis du har sådan en, men så skal du lige sende din addy til netwarrior at) gmail.com Vil ikke have min MSN ud i offentlighed her.
Jeps det kører derudaf......gashåndtaget i bund *s
Har endelig valgt at afinstallere firestarter firewall og nøjes med at bruge den indbygede og selvfølgelig router. Har brugt tid på at installere/geninstallere patches og er startet på at konfigurere den som ftp server. - det virker vist også ok I kan se min ftp på ftp://85.218.165.55 indtil vidre
iøvrigt, en lille ting som er værd at nævne: Firestarter er ikke en firewall. Det er bare en "front-end" til iptables. Det fungerer således: Linux kernel har en meget kraftig og feature-rig firewall indbygget som hedder Netfilter. Det kommandolinje værktøj som man bruger til at konfigurere netfilter hedder iptables, og det er sådan noget med at sidde og skrive (eller scripte) en kommando for hver firewall regel man gerne vil have. - For de som ikke gider det findes der forskellige frontends med grafik interface hvor firestarter er en af dem. Men firestarter, og næsten samtlige andre, gør ikke andet end at lave et iptables script som den så eksekverer uden at du egentlig ser det. Så basalt set bruger du den samme firewall hele tiden. Der er ikke noget over eller ved siden af netfilter/iptables i Linux. Den kan alt, så der er ikke rigtigt nogen grund til at lave konkurrenter, hverken open source eller kommercielle.
er der ikke noget grafisk brugerflade til webserver eller ftp ? - eller skal det foregå ved scripting - jeg har set på noget apache , ved ikke hvad man ellers skal vælge. har tilføjet dig til trillian
aah du kan ikke finde mig under min gmail adresse. Du skal sende din kontakt info (altså ICQ nummer, eller MSN adresse, eller hvad du nu har) til mig på den e-mail så jeg kan tilføje dig. Jeg vil ikke skrive den form for info på eksperten.dk. Ellers giv mig din e-mail adresse og så skal jeg sende mit kontakt info til dig.
Og nej, generelt er der ikke brugerflader til services og daemons overhovedet. De benytter konfigurationsfiler. Feks styres apache gennem enten en httpd.conf eller apache.conf fil gemt et sted i /etc/ (hvor conf filer typisk ligger).
hej, solidt arbejde du har gang i dannyboyd. du er i gode hænder i denne tråd, men jeg vil lige sige at et godt sted at begynde at lære iptables at kende er http://www.lowth.com/LinWiz/1.09/ den kan bygge et grundlæggende script, og fortælle lidt om hvilke porte der bruges. derefter kan du bygge videre. og til strych9> jeg ved godt at sådan gør en linuxguru ikke, og hvis du synes det er for langt ude, så skriv det bare :-) jeg er ikke kommet igang med mine guru-ting endnu, er ikke engang nået til at kompilere min egen kerne. det er ik blevet til noget
Af frygt for at blive stemplet som spammer: mrmox2 --> at kompilere en kerne er helt klart ikke noget der er svært. Når man har gjort det et par gange føles det faktisk som det nemmeste i verden. (Også at lave .config filen selv). Næh det er ikke det der definerer en linuxguru. Så mit råd er: kom i gang med den kerne! :)
dannyboyd --> Væn dig til bash shells og CLI (Command Line Interface). Du vil aldrig fortryde et sekund du har brugt på at lære det. :) Hvis du har lyst vil jeg gerne hive nogle guldkorn op af posen. :) Det er jeg dog sikker på strych9 også vil.
zypher212> det tror jeg heller ikke - men det er bare fordi strych9 og undertegnede engang sad og havde noget linuxgurusnak og mht CLI: strych9 har en god artikel om det http://www.eksperten.dk/artikler/313
dannyboyd -> alrighty, så spørg bare løs på trillian hvis der er noget. Kan se dig nu.
mrmox!!!! :D Jeg fik potentielt set en god ide i dag, måske. Sender dig lige en mail når jeg har spist. og øhm, no comments angående den website der hehe.. Nej, det er bare gas. Jeg begyndte på Linux i 2001. Det er kort tid nok til at huske hvordan det var at være på total bar bund, som dannyboyd, men han kommer hurtigt efter det.
zypher212 --> Jeg så at dannyboyd, en MCSE/Windows admin, ytrede interesse for at lære Linux i et andet spørgsmål. Nu skal han sgu connes og pusles hele vejen til Linux fundamentalist. Fandeme så ;)
ok - takker - gemmer det link og ser på det en dag - har da heldigvis en rimeilg ok router så helt slemt er det ikke , og tak for input alle.
->ok jeg glemmer den grafiske brugerflade til de ting - måske også en gammel vane fra windos, men er det ikke andre måder at konfigurere de filer på - har siddet og scriptet fra terminal konsolen og synes det er lidt tungt. Har fundet noget http config til apache men er ikke inde i at bruge det endnu - nogle ideer her?
dannyboyd> hvis du ikke lærer emacs at kende men kun bruger vi, så bliver ren CLI lidt besværligt syns jeg. Jeg plejer at gøre det at jeg kører grafisk (runlevel 5) indtil maskinen er konfigureret (så kan man have 2-3 shells på skrivebordet), og så sætter jeg den til at køre runlevel 3. zypher212> jep strych9> jeg venter spændt
Ja skulle vist have set på de kurser først - for mig har det været Learning by doing , brugt E og google- ikke altid det bedste for jeg har nogle fejl som jeg ikke er istand til at rette lige nu og istedet for at bruge uanede mængder tid på at fejlfinde, vælger jeg at geninstallere serveren. Fejl som - kan ikke indlæse cdrom i systemet og ikoner kommer ikke med ved isstallation af programmer. Har kopieret lidt backup af serveren så jeg har noget at starte på. - snakkes ved....så er det forfra.
Lader spm. stå da jeg kan se at der er stor opbakning herinde - smider lidt ekstra point på.
dannyboyd, det er helt normalt at der går så meget ged i den at du må geninstallere. Det var først i tredje forsøg at jeg selv fik den nogenlunde på plads i hin tid (med Mandrake) ;)
Husk hvad jeg skrev til dig i den store salgstale i http://www.eksperten.dk/spm/692567 "Du skal læse kilometervis af dokumentation, prøve tilfældige ting, læse man sider eller source kode hvis alt andet fejler. Ting vil gå i stykker for dig og du vil blive tvunget til at geninstallere. Du skal tænke ud-af-boksen og glemme mange af de ting du allerede har lært, hvilket nok er det sværeste af det hele. Men på et eller andet tidspunkt i denne lange sure læreprocess begynder man at se lyset, og det er endeløst belønnende for dem som ikke giver op halvejs." =)
Learning by doing er fint, og det tvinger en til at tænke. På et tidspunkt bliver du så skrap at du aldrig behøver at geninstallere et OS igen. I Linux er der _altid_ en løsning som ikke involverer fdisk, men man skal selvfølgelig lige nå dertil hvor man har kontrol nok over det (og det gør man før du tror ligenu - giv det ca 6 uger hvor du arbejder med det dagligt).
Ja var godt klar over at jeg havde kastet mig ud i noget som kræver meget viden - men nu har jeg set lyset forude . Kan se hvad det er jeg mangler og evt. kan løbe ind i fremover. Læsning vil komme efterhånden som der er brug for det - har udskrevet det kursus fra mrmox og ellers læst på google . Er godt klar over at det kan kræve nogle geninstallationer - sådan er det også i windos, men må da erkende at jeg ikke gad og sidde og læse igen - Tænker med gru på dengang jeg tog min MCSE i msserver - tykke kedelige bøger på 1000 sider om en masse ævl som reklamerer for hvad ms kan ..- Lærer det på den meneskelige måde denne gang
Nu har jeg fundet ud af at opdatere maskine med rpm pakker automatisk - må erkende at man bliver lidt musetræt af at klikke "package is not signed with GPG signature - ok ro install" - Ved pakke nr. 3000 blir man sgu lidt træt, men nu kører det via en kommando til i konsolen... og om et par dage har jeg både ftp og web påmin egen server - ...Jeg vil sige lisom Martin Luther King .."I have a dream" ....
He.. Min spæde start med linux (Mepis, Debian, fedora core 4, ubuntu, Gentoo) førte også en del geninstallationer med sig. Som regel fik jeg dog holdt liv i den enkelte længe nok til jeg kunne beslutte om jeg ville køre videre med det, eller om det var noget andet jeg ville ha'. Og som strych9 siger, på et tidspunkt vil du komme dertil hvor du ikke behøver at geninstallere og reformatere. :) I Linux er der som regel altid en udvej (Der HAR dog været en enkelt gang hvor jeg måtte give op efter jeg fik styr på det meste, fatter stadig ikke hvad der gik galt).
Som strych9 meget rigtigt siger kræver det at du begynder at tænke på en meget anderledes måde, end du ville med Windows. Jeg er ikke selv fanatiker og mener at Windows på mange måder er rigtigt godt, men alligevel foretrækker jeg Linux, da jeg her kan bestemme meget selv.
fx. trådløse netværk. Iwconfig fylder vel ca. 80 KB, et kommandolinje værktøj, men er efter min mening meget stærkere end windows' zero configuration utility.
Og noget af det lækreste i Linux er helt klart at skrive sine egne scripts, binde dem til tastaturet, lægge dem ind som ACPI-events, eller bare skrive dem, fordi du skal bruge en række kommandoer i en given rækkefølge.
Fx. har jeg, for nylig, arbejdet meget med trådløse netværk. Her var det nødvendigt at lave en lang række kommandoer, hvor der alligevel var mange ting der gik igen hele tiden. I stedet for at skrive dem på ny, igen og igen, lavede jeg et lille bash/shell script der tog de givne værdier, og derefter ordnede resten. Hurtigt og nemt. Det er ikke for sjov når det kaldes "The joy of scripting".
Selv om det er med frygt for at starte en flamewar vil jeg sige: Lad være med at bruge en distribution som Fedora, Mepis, ubuntu, Mandrake/Mandriva osv. hvor mange essentielle valg ER taget i forvejen. Hvis du virkelig VIL lære det, så TAG de valg, når noget så ikke virker vil du have bedre mulighed for at finde fejlen. I stedet for at du, som mange andre, ender med fejlen at et-eller-andet-frontend-program-i-KDE/Gnome ikke vil som det skal. Her ville du sandsynligvis vide hvad der var fejlen hvis du ikke brugte de programmer. :)
OK men jeg er tilbage med min nye server og det en del bedre ud nu efter den blev opdateret rigtigt - den frøs ved første installation og det er sikkert den interrupt der har været skyld i det. Nu kan jeg se de services jeg har installeret og det ser ok ud ->zypher212 lang post , men godt skrevet - kan se at kommandoværktøj er den store styrke i linux og har fundet tonsvis af dokumentation og det er meget klart hvad man skal gøre - ikke så meget udenomssnak.
Syns også der er kommet mange gode indlæg her i spm, men kom bare med flere hvis I har lyst. Lige nu er jeg igang med at finde ud af at partitionere og lave et image - prøved e Pmdosdisks , men de kunne ikke se min partitions table.. så det blir noget script igen med hjælp fra bl.a strych9 oa --google - kom også med nogle svar
Hvis du gik kold på cfdisk, så er her lidt til at hjælpe dig igang: Du skal skrive hvilken disk du vil partitionere, feks: cfdisk /dev/hda <-- primary master cfdisk /dev/hdb <-- primary slave cfdisk /dev/hdc <-- secondary master cfdisk /dev/hdd <-- secondary slave
og når du skal specificere partitionstypen med cfdisk er det bare at vælge "Linux". Den og så "Swap" er de mest benyttede.
opdatering i fedora: yum -y upgrade .... og så går du en tur mens den passer sig selv. bemærk at linux skal genstartes hvis kernen blver opdateret, ellers er det normalt nok at genstarte de forskellige services/applikationer jeg skal ikke kloge mig i det her selskab, men vil bare fortælle at for mig har det fungeret at benytte mandrake (mandriva) til desktop og fedora til server. at jeg vælger at benytte det på desktop også er for at holde mig selv til ilden. og nu booter jeg stort set kun en windows når jeg skal teste noget for kunder. jeg har arbejdet nogle år med linux, men ikke på samme niveau som de andre her, har bare sat mig for at få tingene til at fungere en efter en. jeg har bl.a. lavet et komplet java+php udviklingsmiljø til min svoger 100% open source (både workstations og server). og det fede ved open source er at der næsten altid er en der har haft det problem du står med. Og hvis du tænker "kunne det ikke være smart at .." ja så er der nok en der allerede har tænkt det og lavet en smart løsning. Jeg opdager nye ting hver uge hvor jeg tænker "hvorfor har jeg dog ikke vidst det noget før", så det er en uendelig rejse i muligheder.
gomorn der - det som zypher212 skrev om at der sker underlige ting som man ikke lige ved hvad skyldes, når man kører FC eller andre pakkeløsninger. På FC2 er prelink og updatedb somregel sat op som cronjob som standard, og det suger en del, især på ældre maskiner. min holdning er at det er der ikke brug for på en server (det er i hvert fald træls hvis lige pludselig webserverens svartid bliver for langt fordi den skal tjekke harddiskenes indhold).
hmm tjah, den fortæller højt og tydeligt ud i verden at det er VSFTPD 2.0.3, så det kan jeg jo lagre i min notesblok og aflægge et besøg næste gang der er en publiceret svaghed i den version. ;) Spøg til side, det er bedst hvis man kan få den til ikke at fortælle det. Angående anonym ftp: Jeg ved ikke om folk har upload rettigheder, har ikke checket, men man bliver lynhurtigt til et warez dump for møgunger hvis man har upload og download aktiveret på anonym ftp.
jamn du får et svar her for mine amatørråd så mht det der cronjob, så er jeg ikke helt med på om det du skrev _bare_ var en joke. mit ærinde var at jeg synes du skulle slette de cronjob fordi du ikke har brug for dem efter min overbevisning, og fordi de - mens de kører - tager alt hvad de kan få af ressourcer.
Mrmox2 - jo det var en joke -ok? *g Ved ikke hvad du mener med cronjob og hvilke skal slettes , men gir dig ret - der skal ikke køre noget på serveren som ikke anvendes og bare tager ressourcer- hvor ser jeg cronjob?
cron daemon eller "crond" svarer stort set til "task scheduler" på Windows. Jeg kender ikke Fedoras opsætning af cron jobs sådan out-of-the-box, men jeg vil tro at den automatisk er sat op til at køre nogle kommandoer som med henblik på vedligeholdelse af dit system er praktiske. Eksempler: makewhatis til opdatering af databasen over man sider, tidssynkronisering med ekstern server, updatedb til opdatering af slocate database osv..
du kan jo bare stoppe crond helt hvis du slet ikke har burg for den, men det er en dårlig ide syns jeg. normalt editeres cronjob med kommandoen [crontab -e], men der er også smidt faste job ind under /etc/cron.* hvor * er hourly, daily, weekly osv. jeg gætter på at slocate og prelink ligger i både cron.hourly og cron.daily eller også kun i cron.daily. jeg plejer bare at slette dem fra mappen, ved ikke om det er den rigtige måde. cron er fin til mange ting, man kan lave enormt meget vedligeholdelse (fx tage din logfil fra din ftp-server og sende til dig som mail en gang i døgnet - jeg krypterer mine filer fra regnskabet og lægger den i en mappe på min eksterne ftp-server, hvis nu systemet her går ned .. alt kan lade sig gøre)
strych9> tænker du det er dumt at forhindre den i at køre prelink og slocate? jeg synes bare at de to suger for meget, og det er først med FC2 at det er sat op (ikke i FC1) men jeg ved ikke om FC4 har dem med
hvis man aldrig bruger locate kommandoen kan man jo slette updatedb jobbet helt, eller kun sætte den til at opdatere databasen ugentligt. Man kan altid bare køre updatedb manuelt hvis man har brug for en hel frisk opdateret.
prelink giver næsten kun mening på en KDE desktop, for den virker kun på C++ programmer, og det er nogle rimelig store libraries der skal til for at den giver noget (feks qt og kdelibs som er nødvendige for næsten alle kde programmer). Desuden er den kun nødvendig at køre hver gang et library, som er basis for et af de programmer man prelinker, opdateres.
->strych9 Så så ro på nu min læremester - skal lige have lidt mere forståelse inden jeg kaster mig ud i de store forklaringer på Linux Fedora... Jeg er stadig under oplæring *s
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.