Port forwaring på Linksys BEFW11S4 virker ikke
Hej,Jeg har en stationær computer, der skal fungere som FTP-server og Windows Fjernskrivebord.
Både FTP og fjernskrivebord fungerer uden problemer når bare jeg er på lokalnetværket og logger ind via serverens lokale ip-adresse fra henholdsvis SmartFTP og Windows fjernskrivebord klienten.
Meningen er selvfølgelig, at det også skal virke uden for mit eget lille netværk, men det gør det ikke. Jeg har en dyndns adresse og når jeg indtaster den eller min ip i et af de respektive programmer jeg nævnte tidligere, får jeg bare fejlmeddelser ...
FTP fejlmeddelse: "Der kunne ikke oprettes forbindelse, fordi destinationscomputeren aktivt nægtede det."
Fjernskrivebord fejlmeddelse: "Klienten kunne ikke oprette forbindelse til fjerncomputeren..."
Hvis jeg taster min ip eller mit dyndns navn i min browser kommer jeg til routerens admin-del, så de to virker i sig selv fint nok.
Det er processen med at linke videre til henholdsvis ftp serveren og fjernskrivebordet, der ikke går så godt.
Routeren har i øvrigt en feature der sætter den i kontakt med dyndns, så hvis min offentlige ip adresse skifter, skifter den også på dyndns navnet.
Serveren bør ikke nægte noget. Jeg har sat Windows Firewall op til at skulle acceptere kommunikation til både FTP og fjernskrivebord med de rigtige porte. Der er ikke flere firewalls aktiveret.
Serverens ip adresse er statisk og den er sat op til at bruge routeren som gateway.
Router:
Linksys BEFW11S4 Wireless-B Broadband Router (http://www.linksys.com/servlet/Satellite?childpagename=US%2FLayout&packedargs=c%3DL_Product_C2%26cid%3D1115416826220%26site%3DUS&pagename=Linksys%2FCommon%2FVisitorWrapper)
Mht. router opsætning har jeg gjort følgende:
I routeren har jeg lavet Port Range Forwarding af port 3389 - 3389 (Fjernskrivebord) og af port 20 - 21 (FTP). Disse henviser til serverens lokale ip-adresse. Derudover har jeg på samme måde lavet UPnP Forwarding.
"Block WAN request" er disablet
NAT er enablet
TDC Webspeed skulle iflg. deres kundeservice ikke have nogle hindringer.
Hvad mangler jeg at gøre og hvad har jeg evt. gjort galt?
Håber I kan hjælpe med et svar :)
