Avatar billede martin_moth Mester
02. maj 2006 - 09:53 Der er 23 kommentarer og
1 løsning

Koncertbilletter til overpris - er det lovligt

Dem der sælger R.W. og Madonna billetter i den blå avis:

Alle priser står som pålydende, men skriver man til dem, skal de have (mindst) det dobbelte.

Hvad er lovligt:

1) At sige, at man vil sælge en billet til en værdi af 500,- for 1000 kr?

2) At sige, at man vil sælge en billet til en værdi af 500,- for 500,- men tager sig betalt yderligere 500,- for besværet?

3) At sige, at man vil sælge en billet til en værdi af 500,- samt en ølkapsel for 500,- i alt 1000 - ølkapsel og billet sælges ikke hver for sig.

Hvad er lovligt/ulovligt af ovenstående?
Og hvad er sanktionerne - er det bøde, eller?
Avatar billede martin_moth Mester
02. maj 2006 - 10:29 #1
Har selv fundet dette:

_____________________________________________________________________

Bekendtgørelse af lov om forbud mod videresalg af billetter til offentlige forlystelser

Herved bekendtgøres lov nr. 677 af 22. december 1919 om forbud mod videresalg af billetter til offentlige forlystelser med de ændringer, der følger af lov nr. 213 af 4. juni 1965

§ 1. Videresalg af billetter til offentlige forlystelser, ved hvilket sælgeren søger at opnå fortjeneste, er forbudt. Det kongelige Teaters loger kan dog som hidtil bortsælges ved offentlig auktion for en sæson ad gangen, og for de således solgte billetter gælder bestemmelsen ikke.

§ 2. Kulturministeren kan give boglader, bureauer, kiosker og lignende forretninger i passende antal bevilling til mod et af ministeren fastsat vederlag at modtage og besørge forudbestilling af billetter til offentlige forlystelser.

§ 3. Overtrædelse af loven straffes med bøde.

§ 4. Denne lov træder i kraft straks.

_________________________________________________________________


Det efterlader dog stadig et par spørgsmål:

Er forslag 3) så også ulovligt?
Hvad er bødestørrelsen?
Avatar billede Slettet bruger
02. maj 2006 - 11:11 #2
Jeg har ikke et link der kan underbygge min påstand, men tror ikke 3'eren er lovlig, idet det er tydeligt at varen der følger med billetten ikke har nogen værdi overhovedet.
Avatar billede martin_moth Mester
02. maj 2006 - 11:56 #3
ok. Hvor seriøst tages det, som de gør - ALLE jeg har ringet i DBA tager overpriser.

Men det er måske lidt som med sort arbejde, og toldvarer i flyveren - det er alle ligeglade med... ?
Avatar billede james_t_dk Juniormester
02. maj 2006 - 12:11 #4
Hvis DBA reklamere med den slags så gør de noget ulovligt, Du bør derfor kontakte DBA. De vil så fjerne de ulovlige annoncer og markedspladsen vil være væk og tvinge priserne ned.

Gjorde det selv sidste år, ved Smukfest. Fik lukket 30+ annoncer på gul og gratis, inden jeg fik billeter til den rigtige pris.
Avatar billede martin_moth Mester
02. maj 2006 - 12:50 #5
DBA gør intet forkert. Alle annoncer er sat i til pålydende. Det er først når man ringer til sælger, at prisen ryger op - og det er vel ikke DBA's skyld.

Er mest interesseret i at vide hvad bødestørrelser er, om det bliver taget seriøst hvis det anmeldes, og om man kan sno sig ud af det ved f.eks. at anvende metoden beskrevet i 3) i mit oprindelige spørgsmål
Avatar billede evildoctor Praktikant
02. maj 2006 - 13:14 #6
Altså, lige præcis i disse dage med Madonna-billetter er politiet jo noget i offensiven.
Det er helt klart ulovligt at sælge biletter til overpris, og hvis det anmeldes (ellers politiets efterforskere slår ned på egen hånd) får man en bødestraf of biletterne konfiskeres.

Mht mulighed 3 er det vel i realiteten en juridisk gyldig måde at omgå systemet på, men det er spørgsmålet hvor let det vil gå, og om det kan bære en principiel retsag!!!
Avatar billede arnums Nybegynder
02. maj 2006 - 14:04 #7
1. Skriv dem ned, med navn og adresse, og meld dem til Politiet , koncert arrangør o.lign.
2. Bliv ved med punkt 2, til de er væk fra hhv. DBA o.lign. og du ligesom andre kan købe en billet til normal pris.
Avatar billede rynke10 Novice
05. maj 2006 - 17:52 #8
Billetter må KUN sælges til pålydende + evt. gebyr for handlen. (posthuset, billetnet o.s.v.)
Det er bare super ærgeligt når man ved at der er udsolgt allerede inden billetsalget begynder. Prøvede det selv med RW i parken, men skrev mig på venteliste, selv om jeg havde opgivet. Senere fik jeg en mail om at min tur var kommet og jeg kunne købe max. 5 billetter. Jeg bestilte 5. Jeg kendte så flere der heller ikke havde fået billet og de købte uden at jeg tjente på dem. På dagen skulle jeg faktisk aflevere en billet i fælledparken, midt på græsplænen til en der ville med. En masse svenskere foran parken tilbød mig ellers både 4000,- eller sex for en billet ;-)

Det er så hamrende urimeligt for dem der ikke får billetten. De første kan typisk købe 5 pr. person og efterfølgende sælge de 4 med så stor fortjeneste at de kan få penge for at tage med til koncerten. Jeg har selv givet 200% for en billet til Skanderborg et år hvor jeg var for langsom.
Avatar billede dyrbye Praktikant
08. maj 2006 - 10:19 #9
Det er da en fuldstændig tåbelig lov at man ikke må sælge en vare (billetter) til den pris som efterspørgselen giver.
Bilka, bilforhandleren og alle andre sælger til højest mulige pris.
Avatar billede james_t_dk Juniormester
08. maj 2006 - 10:28 #10
Dyrbye>> Det kan man sige, men det er ikke den mening man har, når man mangler billetter.
Avatar billede dyrbye Praktikant
08. maj 2006 - 10:37 #11
Jamen så synes jeg at man ved skal bestemme at Madonna kun må tjene 1 mill for en koncert så vi købe billetterne til 100,- kr.

Det er Madonna der tager overpris ikke manden på DBA.
Avatar billede rynke10 Novice
08. maj 2006 - 11:34 #12
dyrbye, mener du så også at det ville være rimeligt hvis jeg kom først og købte alle billetterne, for derfor at sælge dem til 300 mere pr. stk. Det ville jo faktisk give mig en pæn fortjjeneste ved 50.000 stk.
Avatar billede martin_moth Mester
08. maj 2006 - 11:42 #13
Nu er der jo netop en begrænsning på 6 billetter pr kunde, sikekrt af samme årsag...
Avatar billede dyrbye Praktikant
08. maj 2006 - 12:03 #14
Er du så rig:) at du kan lægge 8,5 mill på bordet?

Begrænsning er ok.

Billetpris på 500,- er også ok.

Men der er ikke nogen der skal bestemme hvad der skal ske med billetten efter jeg har købt den.
Avatar billede martin_moth Mester
08. maj 2006 - 12:18 #15
Man kan vel sige, at ALLE har muligheden for at få billeter. Lægger man sig i kø 3 dage før er man sikker på at få billet. Det er der måske nogen der ikke kan/vil, men da der er 85000 billetter til en halv million interesserede, er der jo nogen der skal skilles fra.

I første omgang går sorteringen på, at dem der VIL have billetter og gerne ligger i kø, også FÅR billetter.

Dernæst - på det "sorte marked" - dem der vil betale hvad der forlanges får også billet.

Men derfor kan det vel godt efterlade en dårlig smag i munden, bevidst at købe for mange billetter med henblik på vidersalg til overpriser. Men det kan måske være den betaling de tog for at ligge i kø?

Uanset hvad - jeg søgte ikke moralske overvejelser - blot om det er ulovligt eller ej.

Sidste spørgsmål:

Hvis jeg nu sælger et gammelt maleri jeg har arvet af min farmor med en kronhjort, sammen med en billet, til en samlet pris af 2000,- - og det sælges KUN samlet - er det så ulovligt? Maleriet i sig selv har næsten ingen værdi, men det er jo svært at værdisætte kunst...

SÅ - hvis man sælger en billet til overpris sammen med et-eller-andet der ikke kan prissættes særlig let, kan det vel ikke være ulovligt? Eller?
Avatar billede rynke10 Novice
08. maj 2006 - 12:36 #16
Det er vel lige som en lejlighed hvor man heller ikke må modtage penge under bordet. Man lejer lejligheden og overtager den forrige lejers klædeskab til 60.000, det er også ulovligt.

Du kan jo prøve at sætte en billet til salg sammen med et maleri af en kronhjort ved en skovsø. Så ser du om du bliver ringet op af politiet.
Avatar billede martin_moth Mester
08. maj 2006 - 12:45 #17
Altså mener du at det er ulovligt. Det var det jeg ville vide
Avatar billede rynke10 Novice
08. maj 2006 - 15:00 #18
Jeg er ikke sikker, jeg tror det er lidt et gråzone område. Sælger du en bil og prutter lidt om prisen, er der vel ikke noget i vejen for at smide en billet med som rabat i handlen.
Tror der skal en jurist til at give et 100% svar i det enkelte tilfælde.
Avatar billede james_t_dk Juniormester
08. maj 2006 - 15:11 #19
Martin Moth>> Det er uden tvivl ulovligt.
Avatar billede james_t_dk Juniormester
08. maj 2006 - 15:22 #20
Skanderborg Festival:
Velkommen til Danmarks Smukkeste Forum

Alt efterlysning af billetter, køb, salg og bytte henvises til www.dba.dk.
Her på siden snakker vi SMUKFEST.

Vi opfordrer alle, der opdager nogen, der sælger billetter til overpris, til at melde dem til politiet. Det er USMUKT!

DBA.DK regler:
Der skal altid være oplyst en salgspris i salgsannoncer - denne pris skal være oplyst inkl. moms og alle andre afgifter.


Så bare i gang med at ringe/skrive til politiet og DBA.
Avatar billede martin_moth Mester
08. maj 2006 - 15:27 #21
Læs nu hvad der står, james. ALLE anoncer har trykt pålydende værdi - det er jo ikke ulovligt.
Avatar billede martin_moth Mester
08. maj 2006 - 15:39 #22
Jeg har i øvrigt fået svar nok - er enig med rynke om at det må være et gråzoneområde, når man sælger billetter som del af en anden handel, men at billetter solgt alene til overpris er ulovligt.

I behøver ikke fortsætte tråden for min skyld :o)

Sm id svar, rynke10, ellers napper jeg points selv
Avatar billede rynke10 Novice
08. maj 2006 - 16:05 #23
Kunne jeg købe billetter for mine point, så skulle du se mig svare i en fart ;-)
Jeg er jo ikke helt sikker, kun på at decideret overpris for en billet er klart forbudt. Så tag du bare point.
Avatar billede martin_moth Mester
08. maj 2006 - 16:10 #24
ok
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester