Erfaring med Aslan Regnskab?

Har tidl. læst om Aslan, der så vidt jeg forstår er baseret på java. Ved ikke hvor robust det er, og har ikke erfaring med det, som dit spørgsmål lyder.
Det ser nydeligt ud, men under Screenshot mangler jeg eksempler på kundevendt output som kontoudtog, faktura og den slags...
------------------

Hvis du har MS Access er her et andet dansk, gratis program, Sigma Regnskab
http://www.sigmaregnskab.dk/

- men som nævnt kræver det Access database.

Med A+ som Aslan's regnskabsprogram retteligt hedder, er du helt afhængig af en programmør, da det kun er ham, som har adgang til kildekoden. Så er der en fejl, så er det kun ham, der kan rette den. Er der noget du ønsker, det skal kunne, så er det kun, hvis han finder tid og lyst til at udvikle det.

Om A+ ellers opfylder dine krav til et regnskabsprogram skal jeg lade være hen i det uvisse.

Et andet gratis alternativ er Saldi, hvor du kan benytte den gratis webtjeneste http://www.saldi.dk/hent/tjeneste/ og her er modulerne debitor (med overvågning af udeståender), kreditor, finans (med kassekladde) og lager.

Saldi er fri software, så der er fuld adgang til kildekoden og du kan også selv vælge at installere det i stedet for at bruge webtjenesten (men det kræver formentlig en Linux-server).

det skal lige noteres at aslan er bruger her paa Eksperten og har vaeret det i mange aar

og udfra hans optraeden her virker han (og dermed produktet) ret tillidsvaekkende

de andre linkede produkter er vel mere eller mindre ligesaa bundet til
enkelt personer

fornuftigt valg af teknologi - du kan koere det paa alle platforme, ikke
noget kompliceret server setup for at koere lokalt, HSQLDB som database
er maaske nok mest kendt i Java verdenen men den er fakisk valgt som
database komponent i OpenOffice

jeg har ikke brugt produktet (og heller ikke tilsvarende produkter) saa betragt
min indlaeg som indicier only

Saldi er jo netop ikke i samme grad bundet til enkeltpersoner, da det jo netop er fri software. Kildekoden er frit tilgængelig, så hvis der er noget, man vil have ændret, har man flere muligheder:

1. Spørge dem der udvikler Saldi, om de vil ændre det (eller betale dem for at gøre det).
2. Selv ændre det (hvis man er i stand til det).
3. Bede andre om at ændre det (og formentlig betale herfor).

Med lukket software har du kun mulighed 1.

Uanset hvor tillidsvækkende en programmør er, så kan han uforvarende komme galt afsted (bliv syg, kørt ned, etc.) - og så står den videre udvikling i stå indtil udviklerende igen kan udvikle (om nogensinde).

Så med Saldi (http://www.saldi.dk/) er det din virksomhed, dit valg.

sådan lyder open source aften bønnen jo

og argumentet er validt i mange sammenhænge

men lige netop i dette tilfælde vil jeg nok gætte på at spørger hverken
vil gå igang med at udvikle selv eller vil betale nogen for det

og derfor er ret ligeglad med om det er open source

og du glemte lige at nævne i dit indlæg at du ikke er en uafhængig rådgiver
i denne sag, men at du faktisk er en af dem som står bag Saldi

Claus:

Nu ved jeg ikke hvad dit formål er med at nedgøre mit system lige så snart du får mulighed for det (måske fordi du gerne vil promovore dit eget system istedet), men vil du gerne lade vær med at sprede falske rygter omkring a+ med at skrive i forskellige indlæg at jeg er holdt op med at udvikle på det. For det passer ikke, det lever i bedste velgående. Jeg udvikler hele tiden på det og det har jeg hele tiden gjort siden helt tilbage fra starten af 2003.

For at komme tilbage til hvad denne diskution handler om nemlig om opensource er bedre end freeware så kan jeg kun sige i visse tilfælde. Hvis man har et stort firma og man er blevet hooked på et opensource software så kan det god være at man pumber penge i det. Vi taler om timeløn på måske omk. 1000 kr og hvis en funktionalitet måske tager 2-3 ugers mandetimer at udvikle så kan man selv regne sig frem til hvor mange penge det pludselig løber op i. Dette er ikke noget små firmaer som både Saldi og a+ beregnet til at blive brugt af har råd til. Så i deres tilfælde vil jeg sige at de er ligeglade om koden er fri tilgængelig for alle ej. Og det er nok de færreste af disse firmaer der selv kan udvikle på det eller har tiden til det i det hele taget.

Det der driver disse projekter til at blive til noget er enkelte personer der har lagt sjælen i det og nyder at arbejde på det, selvom de ikke får noget økonomisk ud af det. Hvis disse personer forsvinder så vil projektet højst sandsynligvis også forsvinde om så det er opensource eller ej. Især i Danmark hvor det ikke er særlig udbredt at arbejde på opensource projekter. Bare se Frifinans, den eneste der rigtig udviklede på det var Frank Bille, nu hvor han har sagt sit arbejde op (han arbejdede hos Casalogic, der støttede Frifinans), så er chancen for at Frifinans vil overleve minimal.

Aslan: Jeg har ingen steder givet udtryk for, at du ikke længere udvikler på A+.

Jeg nedgører ikke dit system, men fortæller, hvilke problemer det kan give, at vælge dit system, når der ingen sikkerhed gives i forbindelse med, at du af en eller anden årsag ikke længere kan eller vil fortsætte udviklingen.

Du angiver FriFinans som eksempel på et fri software-projekt, som det ikke ser ud til bliver til noget, men her er der en betydelig forskel fra Saldi og FriFinans. FriFinans er aldrig kommet i en brugbar udgave. Saldi (tidligere SQL-Finans) har været brugbart i over 1½ år og brugt som økonomisystem i over 1 år.

Det er essentielt for et fri software-projekt, at det kommer i en brugbar udgave, for det er først da, at brugere og dermed også udviklere kommer til. Saldi er kommet ud over kanten, og vi har kendskab til mindst 30 regnskaber i brug. Desuden er vi i gang med at etablere samarbejdsaftaler med forhandlere, så det tal ventes at blive mindst fordoblet de kommende måneder.

Du har ganske ret i, at små virksomheder med fem ansatte eller mindre ofte ikke har ressource til tilpasning og videreudvikling af deres regnskabssystem. Men Saldi henvender sig ikke kun til helt små virksomheder, da det er et flerbrugersystem og har funktionaliteter som flere lagre og afdelinger på forskellige lokationer. Desuden har vi flere udviklere på Saldi. Peter Rude er hovedudvikleren, undertegnede (Claus Agerskov) og Thomas Jensen er medudviklere samt andre mindre bidragsydere. Saldi har altså betydelig brugerskare, hvor visse af disse også er udviklere som bidrager til projektet.

Hvis der er virksomheder, som bruger FriFinans, så har de jo netop muligheden for at kunne tilpasse systemet til fremtidige behov, mens de med A+ ville være nødt til at stå med status quo, hvis du ikke fortsætter udviklingen. Fri software handler om brugerens frihed. Friheden til at tilpasse til fremtidige behov.

Grafikprogrammet Gimp er eksemplet på et ellers forladt fri software-projekt, som nu er en af de projekter, hvor der sker mest udvikling. Det samme kan ske med FriFinans selvom det næppe er sandsynligt, når der nu er et frit alternativ.

Jeg kan blot ikke se, hvad det er, du vil miste, ved at gøre A+ fri - uover noget stolthed over at tage et andet standpunkt, end du har nu. Og undrer mig over, at du endnu ikke har svaret på det på hjemmesiden for A+.

Og alt i alt - held og lykke med A+ uanset om det bliver frit eller ej.

Desværre ser det i øjeblikket ud til, at der ikke er adgang til A+ på hjemmesiden http://www.aslani.dk/ - man får blot beskeden "Forbidden - You don't have permission to access / on this server."

Hvis det vitterlig forholder sig således, at Aslan er stoppet med A+, så må jeg desværre konstatere, at jeg fik ret i, at man må forholde sig til netop sådanne forhold, når man går ud og vælger et regnskabssystem.

Jeg håber, at Aslan igen kommer på banen - og vil genoverveje idéen med at frigive koden til A+, så hans brugere igen kan bruge systemet og få det videreudviklet af andre.

Jeg vil kort gøre opmærksom på, at jeg ikke har været i stand til at bidrage til Saldi-projektet i længere tid, så hvis jeg alene havde stået for Saldi, og det ikke var frigivet som fri software, så ville Saldis brugere have haft samme problem, som A+-brugerne. Men heldigvis har resten af holdet bag Saldi kørt det videre i mit fravær.

Hvis der blot er tale om en almindelig webserverfejl (som dog har stået på i over en måned), så undskylder jeg mange gange.