Ja, det er ligesom MS Visual C# 2005, bare at man bruger sproget Pascal i stedet for.
Delphi er således et program, som man skriver koden i og sætter knapper og tekster mv. ind på et vindue med.
I Delphi kan man udvikle fulde og store programmer, ligesom med Visual C# 2005...
Og nu vil jeg med stor fare (for at starte en "religionskrig" mellem forskellige programmører), udpege forskellen mellem Delphi og C#:
Fordelen ved Delphi i forhold til C# er at et Delphiprogram kan køre på alle windowsmaskiner (og linux, hvis man køber Kylix i stedet for Delphi). MS Visual C#'s programmer er baseret på .Net, og kræver at .Net er installeret på computeren, hvor programmet bruges.
MS Visual C# er mere Up-to-date med henhold til dens komponentpalet, men de fleste (hvis ikke alle) ekstra komponenter der er heri, kan downloades til Delphi.
Mange der ikke har hørt om Delphi, og programmerer et andet sprog, vil helst tro, at delphi er et lille begyndersprog der kun kan leges med. Dette må jeg understrege: Det er forkert! Store og proffesionelle programmer, såsom Meedio TV, Avant Browser og dele af Musicator er lavet i Delphi.
Dette var kun eksempler på nogle programmer lavet i Delphi - jeg kunne også finde tusinder af programmer lavet i C#.
- Delphi er ikke "bedre" end C# - det er en smagssag.
Så hvad du vælger er op til dig...
Der er jo både en Delphi- og C#-kategori på eksperten... :-)
Hvis jeg har sagt noget forkert, så ret mig endelig :-)
Her er en side (lidt gammel, men stadig funktionel), som kan fortælle dig lidt om, hvad der kræves mv.
http://www.danish-shareware.dk/delphi/hvordan/valgsprog.htmlMichael :-)