Avatar billede Kim Neesgaard Seniormester
10. september 2006 - 16:20 Der er 14 kommentarer og
1 løsning

Fejlsamspil mellem diskfragmentering og chkdsk /f

Jeg ved godt, at mange spørgsmål drejer sig om dette, men jeg har været dem alle igennem uden at finde en løsning.

Der sker følgende:

1/ Når jeg kører diskfragmentering, så får jeg beskeden: Diskfragmentering har fastslået, at chkdsk er planlagt til at køre på diskenhed c:. Kør chkdsk /f.

2/ Når jeg herefter vil køre chkdsk /f, så får jeg beskeden: Det aktuelle drev kan ikke låses. chkdsk /f kan ikke køres, fordi diskenheden er i brug af en anden proces. Skal denne diskenhed kontrolleres næste gang systemet startes J/N?

Det hjælper ikke at svare J på det sidstnævnte og genstarte - man får helt de samme fejl. Jeg har i et indlæg set, at man skal køre chkdsk /r /f, men den kan heller ikke køres.

Jeg har prøvet at køre scandisk, men når den beder om Windows XP CD oplysningerne, vil den ikke tage dem, selvom Windows CD'en ligger i CD drevet.

Jeg har prøvet at starte maskinen op i fejlbesyttet tilstand (for at køre chkdsk /f), men maskinen 'dør' uden at starte i fejlbeskyttet tilstand.

Er der nogen, der kan knække denne hårde nød?
Avatar billede hcma Novice
10. september 2006 - 16:54 #1
prøv dette:
kan kun køres fra genoprettelseskonsollen - du skal bruge din WinXP-CD

skriv  chkdsk C: /p /r

C:  specificerer drevet der skal checkes
/p    udfører en udtømmende test også selv om drevet ikke er markeret til at chkdsk skal køre. Parameteren laver ingen ændringer til drevet.
/r    lokaliserer dårlige sektorer og genopretter læsbar information. Forudsætter /p
Avatar billede hcma Novice
10. september 2006 - 16:54 #2
eller:
Måske får du denne meddelelse:
Filsystemtypen er NTFS.

Chkdsk kan ikke køres, fordi diskenheden bruges af en anden proces.
Chkdsk kan køres, hvis diskenheden kobles fra først.
ALLE ÅBNE HANDLES TIL DENNE DISKENHED BLIVER UGYLDIGE.
Skal frakobling af diskenheden gennemtvinges? (J/N)
(Tryk her N)

Chkdsk kan ikke køres, fordi diskenheden er i brug af en anden proces.
Skal denne diskenhed kontrolleres næste gang, systemet genstartes? (J/N)
(Tryk her J)

CHKDSK kører nu når du genstarter din pc.
Avatar billede Kim Neesgaard Seniormester
10. september 2006 - 17:06 #3
Hvor finder jeg genoprettelseskonsollen - umiddelbart kan jeg ikke se dette, når jeg sætter Windows CD'en i?

Jeg får netop 'Filsystemtypen er NTFS. osv.'. Skal disken kobles fra under computeradministration? Eller?
Avatar billede hcma Novice
10. september 2006 - 17:49 #4
klippet fra XP's egen hjælp og support:
Sådan installeres Genoprettelseskonsol som en startindstilling
Indsæt installations-cd'en i cd-rom-drevet, mens Windows kører.
Klik på Start, og vælg derefter Kør.
Skriv følgende, hvor D: er bogstavet for cd-rom-drevet:
D:\i386\winnt32.exe /cmdcons

Følg vejledningen på skærmen.
Bemærk!

Hvis du vil køre Genoprettelseskonsol, skal du genstarte computeren og vælge Genoprettelseskonsol på listen over tilgængelige operativsystemer.
Du skal være logget på som administrator eller som et medlem af gruppen Administratorer for at benytte denne fremgangsmåde. Hvis computeren er tilsluttet et netværk, kan indstillingerne for netværkspolitik også forhindre dig i at udføre trinene i denne fremgangsmåde.
Skriv help ved kommandoprompten i Genoprettelseskonsol for at få vist de tilgængelige kommandoer i konsollen.
Hvis du ikke kan starte computeren, kan du køre Genoprettelseskonsol fra installations-cd'en. Yderligere oplysninger om kørsel af Genoprettelseskonsol, når computeren ikke vil starte, finder du under Relaterede emner.
Relaterede emner
Avatar billede Kim Neesgaard Seniormester
12. september 2006 - 00:12 #5
Nu har jeg fået den installeret (tror jeg), men jeg endte ved genstart med at skulle vælge mellem Windows XP og genoprettelseskonsol. Her valgte jeg genoprettelseskonsol og så skulle jeg svare 'exit' til noget, men hurtigt efter fik jeg spørgsmålet: Hvilken Windows-installation vil du logge på. Enter annullerer. Det prøvede jeg et par gange, men nu kan jeg ikke få fat i genoprettelseskonsollen mere?
Avatar billede hcma Novice
12. september 2006 - 00:21 #6
så er jeg lost ;o(
kan du komme til at køre en Repair ?
Avatar billede Kim Neesgaard Seniormester
12. september 2006 - 20:45 #7
Nu prøvede jeg at installere den igen og åbnede gendannelseskonsollen. Man bliver her bedt om at indtaste sit Windowssystem og jeg gættede på '1' (hvilket jeg ikke gjorde første gang) og det gav bonus og jeg kom til Windows prompten. Her skrev jeg:

chkdsk C: /p /r

som du anbefalede og sørme om den ikke gik i gang (og stod MEGET lang tid).

Så gik jeg ud med Exit og startede Windows op og kaldte diskfragmentering, DER NU VIRKER!!!

Mange tak!! Jeg har lige analyseret og den trænger - jeg går straks i gang.
Avatar billede Kim Neesgaard Seniormester
12. september 2006 - 20:45 #8
Lægger du et velfortjent svar?
Avatar billede hcma Novice
12. september 2006 - 22:12 #9
svaret kommer her  :-)
Avatar billede hcma Novice
13. september 2006 - 16:28 #10
accepterer du mit svar, så tråden kan lukkes  ??
(for at lukke tråden, skal du hoppe helt ned til venstre, marker mit navn og så efterfølgende trykke på accepter)
Avatar billede Kim Neesgaard Seniormester
13. september 2006 - 16:41 #11
Bestemt - jeg var bare lidt forsinket! Kører meget bedre efter en defragmentering!
Avatar billede hcma Novice
13. september 2006 - 17:16 #12
takker for point
når du alligevel er ved det, kan du lige så godt rense for spyware ;o)
Avatar billede Kim Neesgaard Seniormester
13. september 2006 - 19:23 #13
Kan den også det?
Avatar billede hcma Novice
13. september 2006 - 20:09 #14
download AdAware (gratis) og installer den. Kør så en scanning og følg så bare vejledningen
http://www.spywarefri.dk/vaerktoj.htm#ad-aware
Avatar billede Kim Neesgaard Seniormester
14. september 2006 - 10:27 #15
Ok - jeg har et andet værktøj og den er nu også kørt, så disken må være helt 'clean' nu!

Hvordan får man genoprettelseskonsollen sat på 'pause', dvs. så den ikke spørger hver gang maskinen startes?
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester