Defekt Harddisk eller Windows ?
Hej,Min PC er ustabil og booter med jævne mellemrum og altid når jeg forsøger at spille. Windows kommer med alle muligt fejlmeldinger lige fra; uspecifik enhedsdriver til video driver til diverse hardware: CPU, RAM, Motherboard mv. (dog ikke harddisk).
Det er nok ikke malware,spyware, virus, rootkit da www.spywarefri.dk/forum supportere har set på sagen.
Jeg har begrundet mistanke til Seagate harddisken p.g.a. følgende:
Jeg har kørt Seagates scan program; SeaTools Desktop v3.02.04 fra en bootdiskette (og igen fra en boot-cd) og det melder fejl på disken, men ikke specifikt hvilken type fejl. Noget af testen kan ikke gennemføres !
Tilsvarende har jeg kørt C:\CHKDSK /r ...fra
reparationskonsollen via min Windows-CD og den melder
også om fejl som forsøgsvis repareres, men det hjælper
ikke.
Mine spørgsmål:
Findes der en programbaseret test som ultimativt kan bestemme om det er en hardware fejl på disken eller datafejl i Windows ?
Er det muligt at de to ovennævnte tests kan blande de to typer af fejl sammen sådan at forstå at der måske kun er tale om en windows datafejl der kan ordnes ved en højniveau formattering og geninstallation af Windows - eller vil fejlmeldinger fra CHKDSK altid være hardware-relaterede.
Jeg vil gerne vide dette da garantien ikke dække i forretningen hvis det er ren datafejl - så skal jeg betale gebyr for uberettiget tests, forsendelse til producenten mv.
Takker på forhånd ! ;-)
