Her er en beskivelse af ncq:
http://www.seagate.com/products/interface/sata/native.html3 giga bit/sekund = ca. 300 mega byte/sekund, lyder jo rigtigt nok helt vildt hurtigt. Men det er jo kun interfacets overførelses hastighed.
Det der bestemmer en disks hastighed er mekanikken. Søgetid, rotations hastighed og data tæthed.
Sådan en disk er delt op i spor, ligesom vinyl plader og CD m.m. Hvert spor er så delt op i sektorer, ligesom en lagkage.
Den højeste oveførelses hastighed opnår du, når du kan læse/skrive et helt spor, som er = Antal sektorer x Bytes pr. sektor x omdrejninger pr. minut.
Når hovedet skal flyttes går der jo tid med det, som trækker overførelsen ned.
Cache er med til at øge hastigheden. Hvis du skal skrive noget data, så vil den skrive i cachen, hvis write cache er slået til, og så længe du ikke skriver mere data der kan være i cachen, her vil du komme i nærheden af interfacets overførelses hastighed. I det øjeblik du skriver mere data end der kan være i cachen, falder den tilbage til mekanikkens hastighed.
read cache, hvis operativ systemet beder om at læse sektor xxxxxx, så vil disken hente den sektor, men den vil læse resten af sporet ind i cachen, så hvi O/S vil have den næste sektor senere, er den i cachen, og det vil være hurtigere at læse. His data ikke er i cache, så er det igen op til mekanikken.
CQ, gør at interfacet kan sende flere kommandoer til disken, læs seagtes beskrivelse.
CQ er i sær en fordel ved RAID og SCSI. Her kan du sende kommandoer til alle diskene, og så vente på svar, og dermed udnyttet bånd bredden bedre.
NCQ giver selfølgelige en hastigheds forøgelse, ellers ville de ikke lave det.
En ulempe ved IDE/ATA, er at de ikke understøtter CQ, hvilket giver en begrænset hastigheds forbedring ved RAID. IBM forsøgte dog at implementerer det, med uden succes.