ASP.Net, W3C og søgemaskineoptimering
Jeg overvejer at gå fra ASP Classic over til ASP.Net.Men inden jeg beslutter mig endeligt, vil jeg først sikre mig at ASP.Net er foreneligt med W3C-valid HTML/CSS og søgemaskinevenlige webadresser.
Min skepsis over for ASP.Net skyldes, at jeg endnu ikke har set en ASP.Net-side, som har overholdt W3C's standarder for god og valid HTML og CSS.
Ligeledes har jeg set mange 'grimme' ASP.Net-sider på nettet, som kan få enhver SEO-interesseret til at løbe skrigende bort.
Til sidst er ASP.Net udviklet af MicroSoft, som jo er kendt for at tilsidesætte alle veletablerede standarder og i stedet indføre deres egne hjemmelavede standarder.
Jeg kender intet til ASP.Net, så jeg beklager hvis jeg lyder lidt uoplyst når jeg spørger (men det er jeg jo når det kommer til ASP.Net :o) ):
Kan det lade sig gøre, at overholde W3C's standarder for valid HTML og CSS når man bruger ASP.Net - og kan man lige som man kan med ASP Classic lave søgemaskinevenlige webadresser?
