installation af indesign umulig efter brug af trial version
Jeg har flere gange forgæves forsøgt at installere Adobes Indesign CS2. Da jeg tidligere har haft programmet installeret i en tral-version, har jeg traditionen tro, forsøgt at afinstallere dette inden via kontrolpanelet.Hver gang jeg forsøger at installere den 'nye' version, bliver jeg afbrudt af en popup, der fortæller, at der allerede er installeret en version af programmet, og at jeg er nødt til at fjerne denne gennem kontrolpanelets Tilføj/fjern programmer. Jeg har i forvejen været i kontrolpanelet for at fjerne Indesign CS2 trial-programmet, men hver gang jeg forsøger, svarer en popup "Error 1327. Invalid Drive: K:\", men der findes ikke noget drive K på min pc.
jeg har prøvet den hårde metode og har både søgt på indesign og slettet alt hvad jeg er stødt på at filer der hørte til programmet, og jeg har også været inde i c:/programmer/adobe og her fjernet mappen med indesign.
I kontrolpanelet figurerer programmet ganske vist stadig, så det store spørgsmål er, hvordan jeg får bugt med resterne af programmet. Tilsyneladende er det umuligt at få lov til at installerede det nye før alt er fjernet rub og stub.
