Hvis disken er koblet til din maskine, så har andre kun adgang til den, når din maskine er tændt. Meget let, og koster intet.
Man kan købe en netværksboks til disken, og så kobles den til netværket, og alle maskiner koblet til dette har adgang til disken uanset din maskine er startet eller ej. Lidt mere besværlig, og koster en netværksboks.
Roden på disken skal være delt hvis hele disken skal deles, ellers deler du blot de mapper du vil dele med andre.
I evt. firewall skal trafik frigives i det segment du befinder dig i. Har din maskine IP 192.168.0.2. så skal firewall tillade trafik for IP 192.168.0.xxx
ISP/IPX protekollen skal måske installeres, men prøv først uden denne.
Du går ind i kontrolpanelet og åbner netværksforbindelser. Højreklik på dit netværkskort og vælg egenskaber. Under faneblad Generelt klikker du på installer. Vælger tjeneste og tryk tilføj. Vælg Fil og udskriftsdeling og så videre. Det kræver en genstart, som du selvfølgelig gør.
Hvis det er hele disken du vil dele, går du ind i denne computer, og højre klikker på det omtalte drev, og vælger deling og sikkerhed. Den vil nu komme med en advarsel, om du forstår risikoen osv. så den klikker du på. Under netværksdeling og sikkerhed, markerer du Del denne mappe på netværket, og i Sharenavn kan du skrive hvad den skal hedde, og det er det navn de andre ser. Hvis du vil give andre lov til atændre filer på drevet, skal du markere tillad netværksbrugere osv. Lige over OK knappen vil du kunne læse om din firewall er konfigureret til at tillade dette. Tryk på OK.
Hvis alle maskinerne er i samme arbejdsgruppe vil denne deling også fremgå af arbejdsgruppe computerne.
Der skulle nu gerne være en hånd under drevet du har delt i denne computer.
Hvis det kun er en eller flere mapper du vil dele, er fremgangsmåden den samme. Dog kommer den ikke op med advarslen, da det ikke er roden du deler, men netop en mappe.
Hvis du ikke kan tilgå den netop delte disk fra en af de andre maskiner, kan du installere ISP/IPX protekollen. Det ligner installationen af fil og udskriftsdeling, men her vælger du ikke tjeneste, men protekol, og angiver ISP/IPX protekollen.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.