Det er faktisk lidt svært at svare på. Principielt bør du konvertere informationerne i dine select/option menuer til en dato (jeg går ud fra, at du har gemt oprettelsesdatoen i en dato-variabel i databasen). Det kan du evt. gøre i dit scriptsprog, men du kan også benytte MySQL funktionen STR_TO_DATE(), der som navnet antyder konverterer en streng til en dato. For at kunne konvertere korrekt (en streng kan jo se ud på tusind måder), skal du angive hvordan strengen er formatteret. Hvis du kigger i din MySQL manual, vil du kunne se hvilke muligheder der er for at angive dato-elementer (tabellen med formatteringselementer finder du dog under STR_TO_DATE's modpol DATE_FORMAT).
Når du så har konverteret til datoer (fradato og tildato) er det egentligt meget nemt, for så kan du sætte det ind i WHERE delen af din forespørgsel med en BETWEEN:
SELECT * FROM medlem WHERE oprdato BETWEEN fradato AND tildato
Hvis vi nu vender tilbage til, hvordan du får konstrueret en fra-/tildato med STR_TO_DATE, så er det nok mindst lige så nemt at konstruere en streng i dit scriptsprog, men da du jo har placeret spørgsmålet under MySQL, så vil jeg prøve at danne den vha. SQL funktioner. Jeg vil her bruge funktionen CONCAT_WS, hvor man kan angive en separator mellem de dele man sammensætter. Hvis jeg altså vil indsætte en bindestreg mellem elementerne dag, måned og år:
CONCAT_WS('-', dag, md, år)
Så hvis vi nu skal prøve at sætte det hele sammen:
SELECT * FROM medlem WHERE oprdato BETWEEN STR_TO_DATE(CONCAT_WS('-', fradag, framd, fraår), '%e-%c-%y') AND STR_TO_DATE(CONCAT_WS('-', tildag, tilmd, tilår), '%e-%c-%y')
Formatteringsstrengen skal naturligvis tilpasses de strenge dine select/option menuer returnerer datoelementerne. Der er mange muligheder, så jeg er sikker på, at du finder det rette.
Hvis du fik svar på dit spørgsmål, mangler vi bare at få spørgsmålet lukket. :-)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.