Avatar billede hkv Forsker
30. maj 2001 - 15:02 Der er 6 kommentarer og
1 løsning

Concorde XAL Database

Med henblik på at nedbringe mit databaseforbrug har jeg slettet gamle finansposter, sammenlagt debitor-og kreditposter og slettet øvrige poster, der ikke mere skulle bruges. Herefter har jeg reindexeret hele databasen. Mit databaseforbrug viser imidlertid stadig det samme, hvilket jo ikke kan passe. Hvad gør jeg for at få databaseforbruget vist rigtigt??
Avatar billede mariaf Juniormester
30. maj 2001 - 15:09 #1
Det er ikke en af de nemme.

Du skal eksportere samtlige data, slette din regnskabfil og importere data igen. HUSK back-up.

Hvis du ikke selv vil/tør, så er det billigere at købe mere databaseplads end at få en konsulent ud og gøre det for dig.
Avatar billede hesko Nybegynder
30. maj 2001 - 15:33 #2
XAL er opbygget således at den genbruger pladsen fra de slettede filer. Derved bliver den fysiske størrelse ikke mindre kun større. Dog går der tid inden den begynder at vokse igen.

Du skal exportere og derefter importere dine data, for at kunne frigive plads.
Det er dog en tidskrævende proces alt efter din databasestørrelse.
Lave et under bibliotek til dit XAL område. F.eks \\EXP
Under Generelt/Tilpasning\\Vedligeholdelse\\Multi\\Eksport database. Her skriver du EXP og svarer benægtende til at benytte indeks.
Nu eksporteres dine data til dette område. Efterfølgende kører du import database. Det tager længere tid pågrund konvertering af record-id mv.

Husk at tage en backup inden.
Avatar billede jasman Nybegynder
31. maj 2001 - 08:57 #3
Hesko skriver at XAL genbruger pladsen frigjort fra slettede poster.

Jeg vil bare lige sige at XAL native databasen IKKE er berømt for at være GOD til at genbruge pladsen.

Derfor er det tvingende nødvendigt at lave import/eksport som både mariaf og hesko nævner.
MEN, hvis jeg var dig ville jeg INDEN, du laver den manøvre, udskrive skærmdumps af samtlige Parametre - skærmbilleder i samtlige moduler, altså f.eks. FINANS / TILPASNINGER / PARAMETRE.

Min erfaring er, at disse parametre tabes ved import, af en eller anden mystisk grund, så derfor kan skærmdumps bruges til at sætte parametrene korrekt op efter endt data import.
Vi kører selv en version 2.71.1.
Jeg ved ikke om det kun er den version der har problemet.
Avatar billede hesko Nybegynder
31. maj 2001 - 09:33 #4
Det er korrekt at dine parametre forsvinder, eftersom Damgaard har glemt en detalje i deres eksport/import programmer.
Vi kører pt. på 2.70 og her er uhensigtmæssigheden også.
Avatar billede dma Nybegynder
31. maj 2001 - 11:12 #5
Som nævnt: Export/Import

FØR der køres import/eksport er det MEGET vigtigt at få nogen der ved noget om det til at gennemgå applikationen, hvis der er oprettet nye kartoteker osv. Ellers kan MANGE data mistes eller der sker forkerte bindinger. Årsagen er, at der på f.eks. lager, notater og parametre er en binding på RecId (et internt løbenummer i databasen som ændres når du importerer i en ren datafil). Derfor skal ALLE felter i Databasen der har reference hertil have en bestemt opsætning. I feltegenskaberne (DBD/Ret) skal der i Referencekartotek stå Common og i Referencefelt stå RecId for alle sådanne felter. Det er især det der i tidligere versioner af XAL (og C5) er gået galt. Desuden kan der være problemer hvis databasen er over 2Gb, da nogle løbenumre bliver negative, men tal hellere med en XAL konsulent om at få lagt passende rettelser ind herfor hvis det er problemet!
Avatar billede hesko Nybegynder
31. maj 2001 - 11:55 #6
Hej DMA,
jeg er ikke bekendt med dit eksempel omkring referencefelterne. Jeg ved godt at RecId benyttes mange steder som du skriver. Men når du importere databasen igen, står XAL\'en og konvertere disse RecId, og her har jeg ikke haft ovenstående problem endnu.
Har du mere info herom?
Avatar billede hkv Forsker
02. juni 2001 - 11:50 #7
Mariaf får de udlovede point for et korrekt svar på spørgsmålet.
Jeg fik reduceret databasen fra 820 MB til 442 MB.
Flot.
Heldigvis ikke de problemer som DMA omtalte.
Tak til alle for hjælpen.
HKV.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester